Jeg var et "hovedmenneske"

Jeg var et "Hovedmenneske". Alt for længe. Hvor tankerne fløj afsted, og jo mere jeg prøvede at stoppe dem, jo hurtigere gik de.

Det var som at køre med 180 km i timen, uden sikkerhedssele nul bremser, men med speederen i bund.

Det var faktisk ikke før, at jeg begyndte på min rejse med at komme ud af hovedet, at jeg opdagede, hvor meget unødvendig stress og problemer mine hurtigtkørende såkaldte "rationelle" tanker havde haft på mig:

Min venstre hjernehalvdel (den logiske og rationelle) havde klaret mig godt igennem skolesystemet, men havde efterladt mig ret tabt for tilstedeværelse i nuet og nedsat kreativitet og kontakt til mine sande følelser. Alt foregik fra halsen og op.

Alt skulle gennemtænkes og analyseres (længe), alt skulle tilpasses én eller anden ramme, eller noget man kendte til. Der fandtes ikke mere end hvad øjet kunne se. "Hvad tænkte han/hun egentlig der, hvor han sagde det, og hvorfor gør de dog x, y og z " havde min oversætter og historiefortæller travlt med. Folk er underlige og sålænge de bare tilpasser sig mig og gir mig, hvad jeg vil have, så er jeg glad. Ja sikke en kontrollerende og manipulerende hjerne og tanker.

Kan du forestille dig, hvor anstrengende det ville være at leve sådan? Det kræver enormt meget energi at være alene i hovedet.

Måske du kan genkende nogle af de samme mønstre? Din historie er garanteret forskellig for min eller måske er du bange for at indrømme, at du har haft lignende tanker. Men min erfaring er, at mange af os nuværende eller tidligere "hovedmennesker" er ved at vågne op, og se at vores vej fører nye steder hen.

Fysiske symptomer af al slags karakter, for ikke at nævne psykiske såsom depression, angst og stress får nemlig overtaget, når vi glemmer, at leve ud fra vores sandhed og kærlighed - ikke bare den rationelle logiske hjernes "sandheder".

Alt det omkringliggende samfund og familie har ønsket, således at du kunne vokse op og passe ind, og tjene penge og være tryg. (Der er intet galt i at have tryghed eller penge)

Tanker er egentlig upersonlig energi, de tilhører ikke nogen. De dukker bare op, og hvis de så rammer et ømt punkt i dig, så tager man dem som regel personligt og holder fast i dem, hvorefter de får mere energi af dig. "Åh ja, det er også rigtigt - sådan burde tingene være, sådan burde x, y og z gøre"

Jeg endte med at komme ud af det (still work in progress).
Nu med en hel del mere balance mellem min venstredominerede hjerne og den højre som tiggede om opmærksomhed. For mig var det meditation, som hjalp og lære at give slip.

Og livet er langt lettere, når man ikke skal kæmpe med det og har modstand mod næsten alt, hvad man gør eller ikke gjorde. Skyld og skam og den efterfølgende straf for hvad man tilsyneladende har gjort eller ikke gjort. Frygt og bekymring for hvad andre tænkte, eller ikke tænkte.

Jeg har det bedre end jeg nogensinde har haft det. Livet har stadigvæk sine bølgedale, men jeg ved, at du kan opnå ikke bare det samme, men meget mere end mig. Du har din helt særlige rejse foran dig, og jeg håber, at vi kan hjælpe og støtte hinanden undervejs.

* Så du atter kan leve fra hjertet, som du gjorde som barn.
* Kan mærke din glæde og begejstring
* Kan føle dig tryg og elsket, fordi du er, præcis som du er
* Lever et liv med passion, hvor du laver det, som giver dig overskud økonomisk og personligt
* At mærke efter hvad der føles og er sandt for dig

Af al min kærlighed tak
P.S. Jeg mener det, tak!

Kh Simon

www.center-of-healing.dk Tilmeld nyhedsbrev for mere hovedløst nyt ;)

www.facebook.dk/dowsingfengshui - Like på Facebook og få redskaber til at leve fra hjertet.

Hvad er kærlighed?

Det hele handler om kærlighed, ja dybest set alting. I tusindvis af år har det været menneskers yndlingsemne - der er blevet skrevet sange om kærlighed, digte, historier og sågar været krige i kærlighedens navn (mange af os giver kærlighed skylden, for ting den ikke har gjort)

I dag vil jeg snakke omkring emnet kærlighed. Kærlighed er et ord, som er svært at bruge i dag, uden at mange misforstår det. Men ordet kærlighed er ikke noget særligt som sådan - det peger kun i retning af en oplevelse. På samme måde, som du ved ordet "vand" ikke ville kunne dække din tørst, eller ved at læse omkring mad, så kunne du være mæt. Det er KUN igennem vores egne oplevelser, at vi rent faktisk kan forstå hvad kærlighed er.

Når vi prøver at definere det, så tilføjer vi som regel bare nogle enkelte ord til den sædvanlige beskrivelse, og alligevel dækker det ikke dets sande mening. Men kærlighed er en absolut nødvendig ingrediens på vejen til mere glæde og til at opdage ens sande natur. Hvis vi nogensinde vil opdage det, er vi nødt til at øge vores kærlighed indtil den er komplet og dækker alt og alle.

Den kærlighed jeg snakker om, har intet tilfælles med sex. Sex er til for at tilfredsstille vores krop, men mange af os forvirrer det med kærlighed. Når du ser hvad kærlighed og sex i virkeligheden er, så vil du ikke forvirre de to ting. De kan hænge sammen, men de behøver ikke. Den kærlighed jeg snakker om er hel og komplet, og kan gå så langt ud i ekstremerne som, at elske sin fjende.

Jeg tror, at den bedste definition af kærlighed ville være "givende, uden at have nogle forventninger om at modtage noget igen". Det er en givende følelse uden begrænsninger, og den er konstant. Mængden af kærlighed vi har, deler vi med alle. Vi elsker vores familie ligeså meget, som vi elsker fremmede. Det lyder måske mærkeligt, men sandheden er – at i den udstrækning vi er i stand til at elske fremmede, er den udstrækning, som vi er i stand til at elske vores egen familie.

Konceptet om at eje og kontrollere er det modsatte af kærlighed. I kærlighed eksisterer der aldrig et ønske om at holde fast, hegne ind eller noget lignende. Kærlighed fornemmes som en befriende følelse af dem vi holder af og elsker. Når vi er givende i vores attitude, så ønsker vi for den anden, hvad de ønsker selv. Det bedste eksempel på dette, er måske en moders kærlighed. En moder vil ofre og give alt for dets barn, uden at tænke på sig selv.

Der er andre måder af definere kærlighed på – accept er et andet godt ord. Når vi elsker folk, så accepterer vi dem som de er. Hvis vi elsker denne verden, så accepterer vi verdenen på den måde som den er. Vi prøver ikke at forandre den, men lader den være. Vi tillader verdenen at have dens egen væren, på samme måde som vi kan tillade andre at have deres egen væren. Lad dem være, som de er, prøv ikke at forandre dem. At prøve at forandre dem, er som at indsprøjte ens eget ego på tingene. Vi vil have dem, til at være på den måde, som vi ønsker de skal være.

Identitet er en anden definition. Kærlighed er en følelse af enhed med, eller identitet med den anden eller alle andre. Når der er fuld kærlighed, så føler du dig selv som den anden person, og du behandler den anden person, som du selv ville ønske, at du blev behandlet.  Så er der fuld identitet. En konstant tilstand af taknemmelighed følger også med komplet kærlighed. Vi er taknemmelige for alting. Vi takker endda gud for det dårlige, såvel som det gode.  For at forstå dette, så kræver det at man opnå en tilstand af kærlighed fri for menneskelige koncepter. Det praktiske aspekt af dette er, at når vi er i en tilstand af taknemmelighed, så bliver vi mere kærlige.

Prøv dette og mærk din egen sandhed i det. Kærlighed er ikke kun en følelse, kærlighed er utrolig kraftfuld. Det er så misforstået i vores verden. Vi har eksempler på kærlighed som udtrykt igennem Martin Luther King og Gandhis eksempler.

Uanset hvor meget de blev angrebet, så gav de intet andet end kærlighed til deres modstandere. De lærte os ikke-voldelig modstand. Gandhi vandt en krig mod England uden våben og igennem hans lærdom, når han sagde ”briterne er vores brødre, vi elsker briterne. Ikke-modstand mod briterne og til de britiske soldater, kun elsk dem”

Gandhi forstod med stor sandsynlighed, at kærlighed er meget stærkere end noget våben. Han var i stand til at vinde nok støtter i Indien til at gøre det effektivt. Kærlighed er det mest kraftfulde i universet, når det bliver udtrykt som det kærlighed i virkeligheden er, og ikke hvad vi er blevet lært, at det er.

En person med intet  andet end kærlighed kan stille sig op imod hele verdenen, fordi kærlighed er så kraftfuld. Kærlighed er det selv som vi alle sammen leder efter. Kærlighed vil give dig al glæde og al visdom, som du allerede er.

Hvordan kan vi gøre det mere praktisk. Den bedste måde at øge vores kapacitet til kærlighed er igennem visdom og forståelse. Og vi kan også gøre ting i vores hverdag, som vil øge vores kærlighed. Vi kan prøve, at praktiserer kærligheden derhjemme med vores familie først. Vi kan prøve at elske vores familie mere og mere og mere. Jeg tror, vi alle kender den vidunderlige oplevelse af at elske én person. Kan du forestille dig, hvordan det ville være at elske de snart 7 milliarder mennesker på jorden, som vi er i dag så? Det ville være 7 milliarder gange så rart!

Hjemme er det første sted, som vi kan prøve at øge vores kærlighed. F.eks dem omkring os, ved at give dem tilladelse til at have deres egen væren. Det er det allersværeste. Men hver eneste barn, søskende, mor og far er et komplet og helt uendeligt individ i enheden. Efter vi har lært at elske vores egen familie kan vi prøve med vores naboer, så vores land, så vores kontinent og endda hele verdenen!

Selv ens værste modstander og fjende! Uanset hvem de synes at være for øjeblikket. Vi kan snakke imod onde handlinger, men vi behøver ikke selv lave onde handlinger. Prøv at leve som om, du laver ingen skade.

Jeg tror, at hvis størstedelen af os forstod kraften i kærlighed, så ville verdenen hurtigt blive et meget harmonisk og fredeligt sted. Hvem kan skade andre, hvis de er som deres egen mor/bror/søster/far. Vores univers bliver smukkere og mere glædesfuldt.  Det starter en opadgående spiral i stedet for alle de nedadgående spiraler vi har gang i. Kærlighed skaber mere kærlighed. Kærlighed forelsker sig i kærlighed.

Hvis du gerne vil elskes, så den bedste måde at få det på - hvis ikke den eneste måde at få det på, ved at elske andre. For at modtage kærlighed, så er vi nødt til at elske. At lede efter kærlighed bringer os ikke kærlighed. Det mætter os ikke. Det er en helt basal fejl, som mange af os laver. De går igennem livet og har en dyb længsel efter kærlighed, men føler konstant, at de ikke er elsket, selv når de virkelig bliver elsket.

Følelsen er nødt til at være i os. Hvis jeg elsker dig, så har jeg det vidunderligt. Hvis du elsker mig, så har du det vidunderligt! Det er vedkommende, som elsker, som har det fantastisk! Så længslen efter at blive elsket er en længsel som aldrig kan blive mættet. Den gladeste er den som elsker, den som giver.

Kærlighed burde i for sig være følt ens for alle. Når vi siger, at vi elsker én person mere end anden, så vil vi opdage, at den person som vi har de følelser for, har noget i sig, som vi tror vi har behov for, noget vi gerne vil have.  Derfor siger vi, at vi elsker den person mere.

Men kærlighed kan ikke skæres i stykker. Hvis du vil teste din egen kærlighed, så se på din egen tilstand af kærlighed, kig på dine fjender. Det er den virkelige test. Eller hvis du ikke tør tage den så langt, så kig på fremmede. Undersøg dine holdninger til fremmede. Det burde være én følelse af. De er som mig, de er min familie. Enhver mor er min mor. Enhver far er min far, ethvert barn er mit barn.

Det er den sande fornemmelse af kærlighed.

Der er nok mange, som har haft den oplevelse, at når de giver kærlighed og af sig selv, at de bliver udnyttet og folk bare tager mere og mere, uden at give igen. Så du bliver efterladt følelsesmæssig, økonomisk og mentalt tom, og de har bare brugt dig som en krykke.

Men det er umuligt, hvis vi føler sand kærlighed! Jeg hører det ofte, men at give er en holdning. Vi kan altid fastholde en givende kærlig holdning til folk. Men mange som giver, giver ikke af kærlighed. De giver, fordi de søger anerkendelse eller bytte for noget.

Se på mig, hvor god jeg er ! Den form for kærlighed vil bringe én i problemer. Vi prøver at sætte os selv op på en piedestal og de vil hive os ned.

Med sand kærlighed, så vil de skade sig selv, hvis de prøver at udnytte din kærlighed.
Det er det letteste i verdenen at elske alle. Når først vi rent faktisk lærer hvad kærlighed er, så er det, det letteste i verdenen. Det tager faktisk uendelig mange kræfter ikke at elske alle. Men når vi elsker alle, så er vi ét med dem. Vi er i fred, og alt flasker sig smukt.

Men når man elsker som menneskeheden som regel gør, ja så har de folk ret, som siger, at kærligheden bliver udnyttet. Men det vil jeg ikke kalde kærlighed.

Når vi elsker, så er der en gensidighed. Det som er gensidigt, der hvor begge vinder, det er korrekt og sandt. Folk kan ikke udnytte dig så.

Men kærlighed er en basal holdning, det er ikke noget man gør fysisk eller mentalt. Den udvikler sig konstant, den har ingen grænse, og kan ikke deles op. Men først og fremmest, start med at tillade din familie at have deres egen væren. Hvis du altså kan ;) Hvis du ikke kan, så bliv ved indtil du kan, så udvid din kærlighed til venner, så fremmede, så alle. Men du vil opdage, at når du udvikler det, at det ikke bare er noget du kan tænde og slukke for. Det er din væren, som du genfinder.

Alle af os har det, vi har bare lagt mange lag over det. Det er vores basale natur. Derfor er det så let. Den modsatte kræver en indsats. Når vi rykker væk fra vores naturlige tilstand så gør det ondt og giver os lidelse.

Kærlighed er det som alle sammen søger, det største i universet, alle mennesker er basalt set enormt elskelige individer.

Jo mere vi elsker, jo mindre behøver vi at tænke. Hvis jeg ikke elsker dig, så er jeg nødt til at være på vagt, jeg er nødt til at beskytte mig selv. Hvis jeg ikke elsker verdenen, og derfor altid beskytter mig selv mod verdenen, så får jeg flere og flere tanker.  Det bygger sig op i vores underbevidsthed, år efter år. Og til sidst er man en stor masse af tanker, som beskytter én mod verdenen. Men hvis jeg elsker verdenen, så kan verdenen ikke skade mig.  Mine tanker bliver mere fredfyldte, og det uendelige selv er tilgængeligt, og det opleves som enormt glædesfuldt.

Når vi er stille, så skinner vores lys, så er vores harmoniske selv der, så er vores kærlighed og glæde der. Det var der hele tiden under alle vores tanker og følelser. Er det ikke mærkeligt? Vores naturlige tilstand var der hele tiden. Vi kigger bare væk fra det hele tiden, ikke bare lidt væk, men i en hel forkert retning. Men jo mere vi kigger indad, jo mere ser vi det, og jo mere vi ser det, jo mere synligt bliver det.

Alting bliver mere simpelt når vi forstår hvad livet og universet er. Alting passer bedre sammen, indtil der kun er én simpel ting. Ènhed. Jo større kompleksitet, jo længere er vi væk fra enheden.
Hvis en anden har en længsel, som er imod hvad du ønsker for vedkommende, så er det ikke fuld kærlighed. Så ønsker du at kontrollere en andens oplevelse. Rigtig kærlighed kan ikke skade. Hvad er der at skade eller blive skadet af, hvis der ikke findes en tilsyneladende anden?
Vi har det fantastisk, når vi elsker og er kærlige!

Når vi elsker fuldt, så elsker vi alting og alle. Vi har intet andet end en enorm varm, vidunderlig holdning overfor alle. Alle personer er okay som de er. Vi ser kun perfektion, og på samme måde ser vi verdenen. Når vi hader, så ser vi på den samme verden, bare med modsatte fortegn.

Kærlighed er en tilstand af at være givende. Men det er en holdning, som ikke stiller krav til, at hvis jeg giver dig noget, så skal du give mig noget igen, eller du skal holde af mig. Det allerstørste du kan give er forståelse og visdom. Hvis jeg giver et måltid til en hjemløs, så vil han 4 timer senere have behov for et måltid igen. Men, hvis jeg i stedet for giver ham måderne til at lave et måltid, så vil han aldrig være sulten igen.

Tænk på sidste gang, hvor du virkelig følte at du holdte af én eller var forelsket i en person, et sted eller en ting. Tillad dig selv nu at forestille dig, så godt som du kan, at du forstørre og forstærker denne kærlighed. Lad den omfavne alle tilsyneladende andre, alle steder og alle ting. Det er bare en lille fornemmelse af, hvad kærlighed er, og den er altid tilgængelig til dig i alle øjeblik. Alle øjeblikke så favner vi enten kærligheden som vi er, eller ignorere eller benægte den. Hvad vælger du?

Øvelse kærlighed:

Tænk på en som du elsker. Start med at føle den kærlighed, som du allerede føler overfor vedkommende.

Spørg dig selv ”Kan jeg tillade mig selv, at elske denne person, så meget som jeg gør” Tillad dig virkelig at føle den kærlighed, som du har for dem, så godt som du kan.

Så spørg dig selv ”kan jeg tillade mig selv at øge min kærlighed for denne person, så godt som jeg kan?”. Og så virkelig tillad dig selv at øge din kærlighed til dem, så godt som du kan.

Fortsæt med disse spørgsmål, indtil du ikke kan komme længere og hviler i fred med den kærlighed som du er.

Fortsæt nu med en anden person, og hvis du vil udfordrer dig selv, så kan det være én som ikke holder så meget af. Husk også at putte dig selv på listen!



P.S. Du kan tilmelde dig mit gratis webinar omkring kærlighed via dette link.
Gratis kærligheds webinar

Skræmmende beskeder giver skræmmende resultater - nocebo effekten!

Placebo effekten har de fleste hørt om (en behandling som dybest set ikke burde have nogle indvirkning, men som pga. tillid til lægerne og den formodede behandling skaber en positiv). Men nocebo effekten – den fortaber sig mere i tågerne, hvis man spørger de fleste. Og det kan næsten kaldes placeboens onde tvilling. Her er det faktisk det modsatte som sker, så man oplever en negativ indvirkning. Og det er langt mindre undersøgt!

Man får tit skudt i foden at alternative behandling bare er placebo, men hvis man læser mange af de videnskabelige studier - specielt dem, som ikke er finansieret af medicinalindustrien selv (ja der røg størstedelen), så er der tit og ofte ikke så stor forskel mellem placebo og selve midlet. Til gengæld er der alle bivirkningerne. Og så er der nocebo effekten.

Og her synes jeg især lægerne ofte har et problem (ikke alle selvfølgelig) – nemlig, at de mangler kommunikative evner og kommer til at sige nogle ting, som skræmmer livet af deres patienter, så de får laangt værre smerter end før, hvorefter plejepersonale og andre terapeuter må ind og støtte op, for at få angstniveauet ned.

 Ja, vores reptilhjerne reagerer meget kraftigt på en fysisk trussel om f.eks. at få af vide, at kroppen skal skæres i f.eks., eller får af vide at de skal dø snart, og derefter falder markant i deres helbredstilstand. Hvorfor ikke bare give patienten selv noget selvansvar og se dem som hele mennesker.

De fleste patienter har alt for meget respekt for lægerne – læger er også bare mennesker og kan lave fejl :) Hvorfor lade ét menneskes mening ødelægge ens dag og helbred med frygt?

Dybest set så peger det på noget helt grundlæggende – nemlig, at hvis man har tillid til det man får, så virker det bedre. Hvis man frygter noget, så sker det oftere – og det leder os tilbage til vores sind, og især vores underbevidsthed som den store organisator.

Hvis vi er stresset bevidst eller ubevidst i for lang tid af gangen, så bliver vores krop påvirket. Når det er mindre frygt og mere ro og fred, så kommer kroppen sig hurtigere. Man har tit set folk, som kommer på hospice og egentlig burde være døde, men som kommer sig – netop forbi de får den ro og fred, som de virkelig trængte til og accepterede tingenes tilstand.

Ja, det er virkelig pudsigt tænker jeg!

Så for mig er placebo effekten faktisk positivt! For i virkeligheden så kan ingen pille eller person gøre én rask – det er ens egen krop som selvhelbreder sig selv med støtte. Den kan det meste selv, hvis den får lov :)

Placebo effekten kan bruges til at skabe den tillid til forandringer, som det kan kræve, når man er i gang med en heftig transformation. Og så ikke mindst, så burde vi nok alle sammen se lidt på vores kommunikation og vores grundlæggende frygt – og lytte til vores egen intuition! Den har ret – men kun i 100 % af tilfældene ;)

Økohilsner, kærlighed og chi - Simon :)

Problemer og hvordan de løses!

Rigtig mange af os prøver konstant, at løse vores problemer, og de virker som en gordisk knude, som bare ikke vil løses! Især dem, som vi mest intensivt prøver at løse. Måske denne blog vil ræsonnere med dig, måske ikke. Men det er i hvert fald noget, som jeg har tænkt længe over, som terapeut og generelt i det spirituelle.

For det virker som om, det er skruen uden ende – når man har løst ét problem, så dukker det bare et nyt op. Jeg kunne løse problemer for mig selv og andre hele mit liv, og aldrig blive færdig. Så jeg satser, på at lære mig selv og andre, hvordan man kan finde løsningen indeni!

Det virker til, at vi har større og mere intensive problemer end nogensinde – ikke kun individuelt, men generelt set over hele verdenen. Den øgede intensitet af problemerne får det til at virke, som om vi går baglæns, men det er ikke nødvendigvis sandheden.

Vi er kommet til en højere tilstand, hvor det som tidligere blev holdt i dvale i vores underbevidsthed, bliver projekteret udad i verdenen. Når vi er apatiske og deprimerede, så er det vanskeligt for os, at gøre noget ved problemerne og handle. Så vores problemer forbliver uløste, og svirvler rundt i vores underbevidste sind. De kommer ikke ud og materialiserer sig i vores fysiske verden, hvor de kunne gøre en løsning mulig.

Når vi rykker et skridt ud af vores apatiske tilstand, så begynder vi at få en større kapacitet til at handle i verdenen. Så begynder vores problemer, at manifestere sig mere udad i vores verden. Det kan til tider virke som om, vores verden falder sammen omkring os.  Men det er faktisk en højere tilstand, at rykke op fra den apatiske tilstand til begyndelsen på en mere handlingsorienteret tilstand.


Husk, at du altid bør lytte til din egen intuition og ikke bare tage mine ord for gode vare - og det er bare ord. Jeg kan kun pege dig, i en retning med ord - men vejen. Den må vi tage selv.




En slags apatiske-handlingstilstand med apatisk-frustrerede tendenser. Vi er derfor ret destruktive, endda imod os selv. Vi bliver mere udtryksfulde og handlingsfulde destruktive overfor verdenen og os selv. Vi begynder måske at tro, at vi rykker os bagud, men rykker faktisk fremad - Apatisk-handlingstilstanden er højere end apatisk-handlingslammet.

Skridtet over apatiske-handling er en tilstand af handling, hvor vi er ligeligt konstruktive og destruktive. Tag endnu et skridt op og så når du til handling-væren tilstanden - hvor vi er gode til at handle, men kun er konstruktive. Tag endnu et skridt op, og så når du til ren væren; Vi behøver ikke at gøre noget, bare være, vi er bare. Men hey, når du læser dette her, så vid, at selvom du måske ikke er i ren væren, som en lillebitte promile er, så er du rykket op fra den apatiske tilstand.

Det er dit held, at du rent faktisk læser det her!

Verdenen i dag er i en tilstand af apatiske-handling. Den har rykket sig op, og har derfor tilsyneladende større problemer. Selvom det virker som tilbageskridt, så er det faktisk et skridt opad.

Er det fordi folk er mere udviklet nu?

Ja, vi er mere udviklede -  ikke til at håndtere verdens problemer, men mere gøre noget ved dem. Måden som vi løser problemerne sker ofte på en ret destruktiv måde. Problemer kan løses ved diskussioner og bør også gøres på den måde. Vi har rykket os fra en tilstand af apati, til en tilstand af apatiske-handling, hvor der rent faktisk sker en handling.

Vi er i en meget materialistisk tidsalder, og en meget langsom tilstand af væren. Vi er kommet ud af den “mørke middelalder”, hvor det kun handlede om at tilfredsstille vores fysiske og meget animalske behov. Nu kan vi nyde de lidt finere, mere kulturelle ting. Men det er ikke en særlig spirituel tilstand. Der hvor vi står nu, begynder vi stille og roligt at lære, at dette er en mental verden, og vi allesammen hænger sammen. Vi bliver mere kærlige mod hinanden og vi begynder at holde op med at slås med hinanden.

Men husk, at på hvilket som helst tidspunkt, så kan du rykke ind i den højeste tilstand af væren. Vi behøver ikke, at være på samme niveau som verdenen, og de af jer, som læser dette og er på vejen opad rykker forbi det generelle niveau. Er vi ikke heldige?

For mange af os i verdenen, så virker alting håbløst. Vi føler os hjælpeløse, men vi ved på samme tid, at der er en vej ud. Der er håb og en retning.

Og hvad er vejen ud?

Stop med at kigge i verdenen efter glæde! Begynd med at lede det sted, hvor glæde rent faktisk er. Indeni os, lige nu. Inde i vores egen bevidsthed. Ubegrænset glæde er vores naturlige iboende tilstand.

Vi har opsat en lang række begrænsende koncepter, som holder os tilbage fra dette. “Jeg behøver dette, jeg behøver ham, jeg behøver hende, og hvis jeg ikke får, hvad jeg gerne vil have, Jeg er såret, Jeg har problemer”.

Giv slip på disse begrænsede koncepter og forestillinger - eller vælg den positive måde - gå ind i dig selv, og find den ubegrænsede væren, som du er.

Når vi har problemer, så er vi det begrænsede “ego”. Egoet er "Jeg er min krop, jeg er mit navn, jeg er mine følelser osv." (jeg bruger ord til at beskrive noget, som ikke altid behøver ord - tag det som et koncept). Vi prøver at udtrykke vores “sande selv” igennem et begrænset “ego”, og det er alt for lille. Vi bliver presset sammen og det gør ondt!

Så hvis det er et problem, så gælder det om, at spørge sig selv “Hvad er det, jeg gør?”. På hvilken måde handler jeg ud fra ego motivation. Hvis der kommet et svar, vil du trække den skabende tanke op med rod fra dit underbevidste til dit bevidste sind. Når først du er bevidst om tanken bag, vil du helt naturligt give slip på den.

Hvis ikke du giver slip på det, så var det ikke lige præcis den tanke, som forårsagede udfordringerne. Den gemmer sig endnu nede i underbevidstheden. Så enten gør vi den ubevidste tanke, bevidst - og derved slipper på den. Eller endnu bedre , vi opdager, at vi er “selvet”. Vidende at vi er det perfekte “selv”, som ikke er begrænset af vores krop og sind, så løses alle problemer øjeblikkeligt. (Og hvis du ikke helt er der nu, så vær overbærende med dig selv - du har haft, hvor mange år til at samle sammen?)



Alle problemer kommer dybest set fra en ego motivation, som du nok vil opdage. Når du er dit sande “selv”, så er der ingen problemer, som ikke falder på plads perfekt, harmonisk og uden anstrengelser. Jo mere ego motiveret du er, jo sværere er det, at opnå noget og jo mindre harmonisk er det, og jo større er smerten. Det er virkelig simpelt.

Hvad der ikke er let dog, at give slip på vanen. Vanen at ville være et ego. Denne vane er stærk. Den er blevet opbygget over tusindvis af år. (hvis du tror på tidligere liv)

Vi begynder nu langsomt, at give slip på denne vane. Men den vil ikke slippe let, fordi vanen har været der i sååå lang tid. Dog, det øjeblik, som vi beslutter os for det, har vi muligheden for at slippe den øjeblikkeligt.

Hvis vi siger, at vi ikke kan - så er det formentlig fordi, at vi ikke har lyst til det. Ønsket om at give slip er ikke stærkt nok. Måske gør jeg det lidt for simpelt, men du har formentlig hørt en masse komplicerede forklaringer, og dette kan måske være lettere at forstå.

Men ingen kan gøre det her for os. Vi er nødt til, at gøre det selv.

Så hvordan slipper jeg af med problemer?

Det øjeblik, som du siger “jeg har et problem”, så sidder du fast. Du gør det mere virkeligt, end det er. Du kan ikke slippe af med problemer, fordi du gør dem virkelige.

Dermed ikke sagt, at hvis du siger “der er ingen problemer”, at de vil forsvinde som dug for solen. Netop fordi du siger “der er ingen problemer”, så holder du mentalt i dit sind problemer, og vedligeholder dem derfor. Fjern problemer fra dit sind. Vid, at alt er perfekt.

Helt naturligt, så burde livet være totalt uden anstrengelse. Der er ingen anstrengelse i livet. Bare se på blomsterne og naturen udenfor, anstrenger de sig for at være og vokse? Når vi er vores sande selv, så er der ingen anstrengelse. Vi er bare. Men vi prøver at være et begrænset ego - og det kræver en indsats. Det kræver anstrengelser, at være begrænset, når din naturlige tilstand er ubegrænset.

Jo mere begrænset du forsøger, at være. Jo større anstrengelser kræver det! At være dit ubegrænsede selv, kræver ingen anstrengelse. Tit og ofte overgiver vi først vores problemer til vores ubegrænsede selv, når vi er presset ud i ekstremer. Når vi endelig giver slip, så løser vores problemer sig uden anstrengelser.

Vi prøver og prøver, og tingene bliver bare værre og værre. Men så giver vi over, og giver slip med ryggen mod muren - og hermed løser vores problemer sig. Vi er ubegrænset væren, og lader som om, vi er en lillebitte del af det, ved at være et begrænset krop-sind menneske. Når du kigger indad, vil du opdage, at du er ren væren.

Når du ser et problem i verdenen, så prøver du, at være det begrænsede krop-sind ego. Hvis du tror, at du har et problem - så har du ét. Hvis du accepterer, at det alt sammen er ét, og alt er perfekt, så er det alt du nogensinde vil møde. Ja, vi er der nok ikke helt endnu, men man kan prøve at fjerne ordet “problem” - “jeg kan ikke” “jeg vil ikke” “jeg gør ikke”, alt sammen negative ord.

I et komplet harmonisk menneske, så findes de ord ikke.

Når vi løser et problem, så dukker det ikke op igen. Men så får du nye. Når du har løst noget med dit eget begrænsede sind, så præsenterer det sig ikke igen, men der vil altid være nye problemer. Der er ingen ende på problemer i denne verden. Du kan fortsætte for evigt, og så længe du er bevidst omkring problemer, så vil de eksistere.

Først, når du opdager dit sande jeg, så er der ingen problemer. Hvis vi sætter hånden på en varm kogeplade, så tænker vi “av, den er varm” og rykker hånden væk. Når du opdager, hvad du har gang i, så stopper du. Når du har et problem, så putter du din hånd ind i problemet og råber “det gør ondt! - min hånd brænder, wow jeg har et stort problem”, og lader som om, du ikke har puttet din hånd på en varm kogeplade. Du lader som om, du ikke gør det, men det gør du. Problemet er i din bevidsthed, dit sind. Ændr din bevidsthed og dit sind, og øjeblikkeligt er problemet væk. Prøv det, og se det for dig selv.




Jo større anstrengelser, jo mere ego. Men kun indtil du er fuldt realiseret om, hvem du er i virkeligheden er, vil du kunne undvære anstrengelser.

Så hvad kan vi gøre? 

Du kan måske spørge dig selv “hvilket frustreret ønske fra egoet skaber dette problem?” - og hvis du kan tillade dig selv, at være fuldstændig åben for at se dig selv klart, så kan det slippe øjeblikkeligt. Hvis det ikke gør det, så kan du spørge dig selv” kan jeg tillade mig selv, bare at være med det ønske - eller give slip på det ønske”

Bemærk måske også, hvor meget du gerne vil “passe ind” i verdenen, og spørg dig selv: “Vil jeg hellere passe ind, eller vil jeg hellere være fri”? Tillad dig selv at være kærlighed og accept, i stedet for at ønske det fra verdenen omkring dig.

Og glem ikke latter og glæde! Når vi ser det sjove i tingene, og har en god latter helt fra maven, så giver vi helt naturligt slip på en masse bagage :)


Du kan læse mere omkring mig, og mit arbejde på www.center-of-healing.dk - tilmeld nyhedsbrevet på forsiden, hvis du vil have seneste nyt.

Finde gratis Youtube meditationer og videoer til at støtte dig ved at søge efter “Center for Holistisk Energi Healing” :https://www.youtube.com/watch?v=MZUwg-sD8Vk

Hvis du er parat, til at lade dine omgivelser rykke op i energiniveau, så kan jeg anbefale en Dowsing og Feng Shui session - den vil støtte dig i dette arbejde, da du i lavere energier vil gentage mange af de samme mønstre igen og igen, og ikke kunne rykke ud af din mentale og følelsesmæssige krop.


Masser af kærlighed og chi Simon

Kære lille mormor, du som er i himlen..

Den blideste bølge af varme gennemstrøg min krop fra top til tå, mens jeg stod dér - Midt i stuen omkranset af det orange lys … ”Jeg elsker dig, tak mormor” Fik jeg fremstammet blandt de tårer og følelser, der indtil da havde været gemt væk. Nu fik de endelig frit løb efter mange uger..

Dette er måske min mest personlige blog indtil dato, og jeg har virkelig skulle overveje frem og tilbage, hvorvidt jeg skulle skrive dette. Dette er ikke en fuldstændig subjektiv videnskabelig afhandling af mine oplevelser.

Tværtimod!

Det er min personlige subjektive historie, der på alle måder er påvirket af tidens klare lys.

Jeg håber, at i bærer over med mig og det måske enten bringer genkendelse, en følelse af tryghed og vished omkring livet efter døden, eller bare er en god historie. For igen, det er MIN historie – set med MINE briller.

Det er vel efterhånden 3 år siden nu, at min mormor trak sit sidste åndedræt på denne jord. Mange mister mennesker, som de har tæt på sig hele tiden, men jeg synes alligevel min oplevelse er værd at dele.

Så here goes..

Formiddag kl 11

Klokken var omkring 11, en ganske almindelig onsdag – jeg havde været i et lidt underligt humør hele dagen, og må indrømme, at det jeg sad og arbejdede med lige nu, langsomt var ved at dræbe mig.. . gab! Jeg var lykkelig for, at jeg havde taget de første spadestik til et nyt liv og eventyr, og tænkte over, hvordan det nu skulle blive, når jeg kastede mig helt ud i det.. lidt dagdrømmeri skader jo aldrig?

Ude af det blå ramte frustrationen og vreden mig – jeg var ikke bare vred, men pissesur!

Hmm underligt, jeg plejer ikke at være sur. Jeg var nok tværtimod den bedste til at undertrykke frustrationer og vrede. Det var underligt? Det gav ingen mening, at blive vred her – midt blandt computerskærme og tal. Intet var sket?

”Jeg lukker mig bare inde i min osteklokke og ignorerer omverdenen, sætter lidt musik på i mine ører og arbejder hårdt. Det plejer at hjælpe..” tænkte jeg for mig selv.

Jeg tror, at lynene stod ud af mig, for folk holdt sig på afstand af mig. Jeg følte også, at jeg var lidt ude af mig selv. Klokken blev henad fyraften, og jeg kiggede på min mobil. Der var et par missede opkald fra min far og en sms besked eller to.

Hvad jeg husker, så stod der at min mormor var død, om jeg ville ned og ”synge” hende ud i kisten om aftenen og jeg skulle ringe – den var væsentlige længere, men nu sammenfatter jeg lidt.

Fik fri sidst på eftermiddagen og gik ned mod bussen, tog mobilen op af lommen og ringede til min far – alle fibre i min krop havde modstand mod at tage derned, jeg kunne ikke fysisk! Jeg ved ikke hvordan det lykkedes mig, men jeg fik i hvert fald nægtet at tage derned. Som én af de eneste i familien.

Jeg var selvfølgelig ked af, at min mormor var død, men mest af alt glad for, at hun døde, så hun ikke skulle lide mere. Hvad hun ikke havde af sygdomme – hun led og lægerne havde intet kunne gøre i alle de år. Det værste var, at hun var så frisk i hovedet lige indtil det sidste. Min mor var også blevet slidt af hele processen og havde endda fået hold i ryggen af at køre frem og tilbage så mange gange, samt den stress det er, at skulle overvære sin sidste forælder forlade denne verden.

Det sidste fysiske møde

Den sidste gang jeg så hende, godt en uge inden hendes død, vidste vi alle, at det var ved at være enden. Og jeg havde endda troet, at hun ikke ville have overlevet vinteren, men her var vi i maj og hun holdt ud endnu.. Hun var stoppet med at spise, og da jeg kom ind i hendes rækkehus, lå hun midt i hendes stue i en hospitalseng, der var stillet frem.

Det meste af familien var mødt op, både børn og børnebørn – og jeg kan huske, at jeg gav hende min hånd for at sige hej og holde lidt i den. Hendes øjne kiggede lige i mine, og hendes sind var så skarpt som altid på trods af al medicinen hun fik.

”Din hånd er helt kold” sagde hun og smilede let, mens jeg bemærkede, hvor varm hendes aldrende og trygge hånd var. Det var som om hendes sjæls lys skinnede igennem her mod enden.. for mig var det i hvert fald et øjeblik, jeg husker stærkt. Ikke så meget detaljerne, for hvem husker også alt. Men følelsen, som fyldte mig. Som om hun allerede der vidste, hvad vi skulle gøre sammen senere.

Begravelsen

Det var allerede om lørdagen, at hun skulle begraves, så vidt jeg husker. I hvert fald samme uge, som hun var død. Det var arrangeret sådan, at jeg kørte med mine to storebrødre til begravelsen. Der var en trykket stemning i bilen, da jeg satte mig ind. Jeg følte mig bestemt ikke i kridthuset, efter at jeg havde nægtet at deltage i at ”synge” min mormor ud. Ingen kunne forstå mit ”valg”.

Mine storebrødre var nok de to børnebørn, som havde været tættest på min mormor – og siden de oplevede mere af den periode, hvor hun var rask, havde de også lavet mere sammen. Det meste af bilturen derned blev foretaget i larmende stilhed..

Vi ankom til den gamle hvidkalkede kirke i Frøslev, hvor min morfar og det meste af min mors afdøde del af familien ligger begravet. Det var en smuk solskinsdag, og jeg husker ikke meget fra selve kirken andet end tårerne der flød, og hvor tætpakket af mennesker den var.. Og alle de blomster. Så mange blomster.  Det var så underligt. Jeg var tilstede – men alligevel ikke tilstede. Det var som om at observere det hele udefra.

Da kisten blev båret ud af hendes børn - hvorefter familie og venner fulgte efter, røg tårerne ned fra alle.. Alle undtagen mig. Jeg var selvfølgelig ked at, at min mor og de andre var kede af det. Man kunne næsten skære igennem sorgen. Men alligevel, så stod jeg der – som en slags alien, der ikke hørte til. Jeg græd ikke. Var der bare.


Alt var lavet smukt til den begravelse og velarrangeret – og det føltes så .. underligt. Ingen sorg eller tårer..

Min mormor igen!

Der gik et par uger – og livet vendte tilbage til sit normale trommerum. Sådan da.
Min mor havde reageret underligt over for mig, ja næsten vredt eller frustreret i de uger. Det tog jeg bare som et normalt udtryk for sorg, men igen følte jeg bare at jeg nærmest observerede det end oplevede det.

Computeren blev ved med at hive et billede af min mormor frem, som billedeksempler på en billede folder.

Jeg var i én underlig klokke .. og mine følelser var ikke helt som normalt.  Hm nå pyt, det er nok bare et tilfælde alt sammen.

Nu her efter et par uger foretog jeg lidt dowsing arbejde på et kontor. Som en del af det, så tjekkede jeg for ånder og energiformer på stedet, allerede på afstand (ja energi kender ikke tid og afstand). Der var nogle mentale og følelsesmæssige energiformer.. Nå men bare for sjovs skyld, så kan jeg jo lige tjekke, om alt nu stadigvæk er, som det skal være hjemme hos mig selv..

Der var én ånd! 




Mit hjerte sprang næsten et slag over – det kunne kun være én! Jeg havde tjekket tidligere, og der havde aldrig været nogle før hos mig.

”Hvor var hun?” I sofaen.. Shit!  Ikke fordi min første tanke var så velovervejet, men tænkte virkelig.. ”hvor længe har hun mon været med mig? Tænk på, hvad hun har set, hvis hun har været her de sidste par uger!”

”Pyha, Jeg må hellere se, at få hende sendt hurtigt afsted” tænkte jeg lidt panisk og halvt i chok over nyheden. Jeg dobbelttjekkede igen og igen, og der var én hver gang. Hun fortjente virkelig, at komme videre til den anden side - i stedet for at sidde fast her mellem himmel og jord!

Jeg trak hurtigt min energiring frem og lagde den på gulvet i stuen, hvorefter jeg gik ind i en meditativ tilstand. Jeg kunne mærke, den kolde luft omkring mig, mens jeg åbnede indgangen af lys, som ville hjælpe hende over til den anden side. Jeg håbede virkelig, at det også ville lykkedes denne gang..

Den blideste bølge af varme gennemstrøg min krop fra top til tå, mens jeg stod dér - Midt i stuen omfavnet af det orange lys … ”Jeg elsker dig, tak mormor” fik jeg fremstammet, blandt de tårer og følelser, der indtil da havde været gemt væk. Nu fik de endelig frit løb efter de mange uger.

Det var en kæmpe oplevelse! Kuldegysningerne gik igennem min krop – den varme var helt specielt. En tæppe af omsorg og kærlighed, der holdt om én i hver en celle, hvor man bare var helt tryg. Det var ikke bare kærlighed, det var betingelsesløs kærlighed, der gennemstrømmede hver en celle.

Åh, hvor ville jeg ønske at ord nogle gange kunne beskrive det – men ingen ord dækker helt. Det var som en kærlighedsekstase, og samtidig en kæmpe forløsning af ophobede følelser, der røg ud i et stort samsurium.

Jeg havde sendt sjæle videre før, men.. jeg kan ikke se dem, og ved ikke om jeg har lyst til at kunne dem. Det alene at kunne fornemme dem, er rigeligt. Den varme og lys jeg oplevede nu, havde jeg prøvet tildels ved tidligere gange. Min mormors var så meget kraftigere! Det var som en healing for mig.

Og om man tror på sjæl, liv efter døden eller hvad man nu gør, så kan ingen tage det fra mig, at det var min personlige oplevelse. Min mormor var min ”bekræftelse”, at der findes liv efter døden. At den fysisk krop, faktisk bare er det mindste af os – og det vi i virkeligheden er, aldrig er hverken født eller kan dø.

Uanset hvordan hun havde ført sit liv eller været, så var alt ligegyldigt lige nu – nu var hun i sin rene sjæl, og føltes tættere på end nogensinde før, men videre fra hendes begrænsede fysisk personlighed (i sammenligning med sjælen).

Hvorfor mig?

Da jeg havde sendt hende afsted dukkede tankerne op igen hurtigt.

”Hvorfor lige mig?” Hun var jo tættere på nogle af de andre. Og hvornår skete det? Jeg måtte spørge frem og tilbage igen. ”Folk må jo tro, at jeg er skør eller finder på noget som undskyldning”.

De fleste sjæle/spøgelser/ånder kommer videre til den anden side eller hvad man nu vil kalde det helt normalt, men nogle er uafklaret eller bliver holdt tilbage af særlig negative steder.

Jeg spurgte igen og igen, for at få sikkerhed – svaret kom hver gang – hun kom til mig om onsdagen kl. 11:06.

Da jeg tog på arbejde dagen efter skyndte jeg mig hurtigt ud i receptionen, hvor min gode kollega var. Jeg stolede på hende, og prøvede at fortælle om min oplevelse. Tårerne kom hurtigt op, og det endte i et stort kram.

Det virkede som om alle de følelser, som ikke var tilstede under begravelsen - før og efter, kom frem. Men tårerne var ikke sorg – tværtimod, de var rørte tårer, tårer af taknemmelighed og kærlighed. Som om min sjæl blev rørt og mit rationelle selv ingen kontrol havde.

Selv den dag i dag, så bliver jeg rørt hver gang, jeg snakker om dengang – ingen tårer lige nu, mens jeg skriver det, men varmen er der og den kolde luft omkring mig. Så ja, bare rolig mormor – jeg ved, at du er der.

Efter oplevelsen med at sende hende afsted, så jeg ikke længere hendes billede på min computer. Den pludselige vrede klokken 11 om morgenen den onsdag gav mere mening. Indrømmet, hvis jeg var hende, så ville jeg nok hellere ikke være særligt tilfreds, med at havne på det arbejde jeg havde dengang, i stedet for at komme ind i lyset – og min mor behandlede mig atter normalt.

Jeg spurgte min mor senere hen, hvornår min mormor døde, da jeg ikke vidste det og min mor var tilstede sammen med alle mine mormors børn i hendes døende timer. Min mor sagde ”omkring kl 14” – men bestemt sagde jeg ”nej, klokken 11:06” – der kom hun til mig. Hvorefter hun fortalte, at hun faktisk havde lukket øjnene for sidste gang omkring 11 tiden.

Og hvorfor mig? Tja, hendes sjæl må have vidst, at jeg var den eneste som ville være i stand til at sende hende ordentlig videre i min familie? Uanset hvad, så er jeg taknemmelig for, at komme ud med min personlige historie omkring dette.

 

Hvad nu bagefter?

Jeg har ikke opsøgt clairvoyante, for at få bekræftet min historie, men alligevel har jeg fra flere clairvoyante kilder sidenhen, igen og igen fået bekræftet. Der er en dame med krøllet gråt hår, som er stolt af den unge mand jeg er blevet, og vil forsikre mig, om at hun er kommet videre! :)

Når jeg husker tilbage på tiden før, så kan jeg huske igennem flere år, at jeg havde ønsket mig, at have de økonomiske midler til at give hende en masse alternativ behandling. Det måtte da have været langt billigere, i stedet for at dope hende med medicin.

Hvis jeg kunne alle de ting, som jeg kan i dag dengang, så ville jeg måske kunne have hjulpet… men måske var det i sidste ende alt sammen til det højeste bedste? Jeg ved det ikke. Det er bare efterrationalisering. At jeg ikke fik lov til at hjælpe hende før hendes død, men først efter – gjorde måske, at jeg motiveret til at lære alle de ting, som ville kunne have hjulpet hende dengang, så jeg kunne hjælpe ikke bare hende, men mange andre nu.

Kære lille mormor, TAK, fordi du er med mig altid i din sjæl og tak for din hjælp til stadighed :)


Kærlig hilsen Simon

Quickfix – Afmagtens desperation

Jeg beklager på forhånd, at dette blog indlæg nok er en anelse mere krads, end den plejer at være – for svesken på disken - Det jeg kommer til at snakke om i dag, er nok noget vi alle sammen har været igennem. Og som altid, stol på din egen intuition uanset hvad jeg siger!

Når man som jeg færdes i det alternative miljø samt det konventionelle sundhedsområde, så har jeg efterhånden lagt mærke til, at den virus som løber i det konventionelle sundhedsområde, også er ved at sprede sig til det alternative. Og det er en yderst farlig og smitsom virus! Den hedder quickfix!

Selvfølgelig skal man have akut behandling nogle gange i det konventionelle, hvor quickfix er nødvendigt – men langt de fleste danskere i dag har en kronisk lidelse af en eller anden art. Og når det kommer til kroniske lidelser såsom fordøjelsesproblemer, autoimmunesygdomme, allergier osv.
Så vil de fleste af os bare gerne have det fikset, ordnet og væk! Og gerne for to sekunder siden!

Quickfix fungerer dog meget meget sjældent ved kroniske sygdomme! For de fleste kroniske sygdomme er skabt over længere tid, og en pille, en vaccination, en operation behandler kun symptomet, som måske mildnes en periode, men vender kraftigt tilbage i ny eller værre form! Og som alternativ behandler og studerende fysioterapeut, så står jeg stærkt på den værdi, at man så vidt muligt skal behandle årsagen.

Og her kommet det underliggende problem – vi overlader alt ansvaret til andre. Deraf ordet afmagt i overskriften, vi giver vores magt videre til andre. Hvis vi har magten til at skabe et problem, så har vi også i os, magten til at løse det.

Hvis det hjalp bare at se på symptomet og behandle det, så ville der slet ikke være behov for det alternative! Men problemet er, at de fleste af os stiller os tilfredse med én pille (for resten af livet med en masse bivirkninger), én behandling, én operation, og så forventer vi, at problemet er væk for evigt. Men ingen problemer er nogensinde væk, indtil det har lært os, hvad vi behøver. Det kommer bare tilbage i forskellige former.  Lad din sygdom være din lærer (og nej, det er hverken mere eller mindre spirituelt at være syg, der er ingen grund til at proppe skyld og skam ovenpå)

Og det er den tilgang, hvor vi overgiver vores egen energi og ansvar til andre som desværre smitter videre til det alternative. Og hvis man er desperat nok, så skal man nok finde en alternativ, som er villig til at tage dine penge og tid, uden at der sker noget, eller at symptomet kommer tilbage i en ny form.

For det der som oftest skal til for de fleste efter min erfaring er, en holistisk tilgang. Se hvor chokket stammer fra, se på dit stressniveau, se på din kost, se på din søvn osv. – hvis du lever konstant lever i flygt/kæmp tilstanden, så løber du på et tidspunkt tør for steder at flygte hen. Der findes nogle gange, hvor tingene kan tages i opløbet og lynhurtigt forsvinde efter én gang.

Men når tingene er blevet kroniske, så skal der som regel et forløb til og livsstilsændringer, hvor man samarbejder og tager ansvar med hvilken behandling eller behandler, som man nu vælger. Man siger, at det tager ca. én måned for hvert år man har haft symptomet eller sygdommen.

Har du også lagt mærke til ordet desperation i overskriften? Det her gælder ikke kun for dit helbred, men også i dit kærlighedsliv eller når det kommer til penge for den sags skyld.

Har du f.eks. lagt mærke til, at når du virkelig gerne vil have noget eller nogen, så har det en tendens til at skubbe vedkommende eller den ting væk fra dig? Og når du så ikke rigtigt gider, eller bare er afslappet og accepterende omkring alting uanset udfaldet – jamen, så får du det, eller du føler den anden er desperat, og skubber vedkommende væk. For hvem køber af en desperat sælger? Det her skub og træk foregår så mange steder i vores liv.

Vi prøver at fastholde det gode.. og det forsvinder mellem vores hænder. Og skubbe det vi frygter væk … og det dukker op igen og igen. Det er virkelig ikke raketvidenskab.

Vores krop er et delikat system af systemer, som arbejder sammen indbyrdes. Den gør så meget godt for os, og alligevel viser vi den sjælden taknemmelighed. Det til trods for, at den trækker vejret for os – helt uden at vi skal tænke over det. Den fordøjer maden, i samme øjeblik som du læser dette. Igen uden du behøver tænke ”fordøj maden, fordøj maden”. Dit hjerte pumper mange gange i minuttet,  hele døgnet rundt, i din fysiske krop. Og alligevel, så behandler vi ikke vores krop som et tempel, men nærmere som en skraldespand.

Alting starter og slutter med kærlighed til dig selv. Hvis du elsker dig selv, så vil du også have lyst til at tale bedre til dig selv, give dig et bedre brændstof og omgive dig med folk, som reflekterer den kærlighed, som du har til dig selv.

Du har magten til at ændre det, men det kræver handling – og mindre end du måske tror. For mange af os, fortsætter i en uendelighed med at lave fejl, fordi vi tror, at den eneste grund til vi fejler, er at vi ikke har lavet fejlen nok! Eller kaster os ind i afmagt, hvor vi opgiver på forhånd og bliver ofre, som skal reddes. (men når gud/eller hvem end der dukker op giver dig en hånd, smider en stige ned i hullet, som du kan kravle op af, så tager du ikke imod den)

Nå men igen, jeg beklager mit kradse blogindlæg – jeg ved, at vi alle sammen inkl. mig selv har været der i hullet, offerrollen, forventet et qucikfix og des lignende.  Jeg har medfølelse med dig, så – om ikke andet, så håber jeg, at du vil tage imod det reb, den hånd, den stige, som jeg har stillet ned til det mørke hul.

Økohilsner Simon

Åbn for din skattekiste af energi!

Hvor er det bedste sted, at gemme din energi væk henne?

Ja, nemlig! Det sted, som du mindst tør kigge på ! De "ubehagelige" følelser, som vi undertrykker. Men der er en enorm skattekiste af energi gemt væk de steder. I denne øvelse/meditation vil jeg guide dig til at åbne op for dem.

Følg med på Facebook for nyt: www.facebook.dk/dowsingfengshui

Eller tilmeld nyhedsbrev på vores hjemmeside, hvor du vil modtage tips, tricks og tilbud: www.center-of-healing.dk

P.S. Hvis du kunne lide denne øvelse, så vil du formentlig også kunne lide vores Reiki meditation, som vi sælger til 22 kr. - eller du får med, ved tilmelding til vores Reiki Healingscirkel for 11 kr. om måneden.
www.center-of-healing.dk/#!meditationer--videoer/cc6v

Bryd skyld og skams tyranni

Skyld og skam er interessante følelser, som giver os utrolig meget unødvendig lidelse.

De arbejder på næsten identiske måder. Skyld er følelsen, af at ”jeg har gjort noget forkert” og skam er følelsen af ”jeg er forkert eller slem”, for hvad vi har opfattet, at vi har gjort.

 Der er tre store myter omkring skyld og skam, som ofte begrænser vores liv og gør det lidelsesfuldt.

1. Den største løgn er, at skylden vil beskytte os imod straf. Men skyld er ubevidst en ”jeg skylder dig” straf. Vi tiltrækker skyld fra omverdenen og vi skaber det for os selv. Og det forfærdelige er, at det aldrig føles som om, at vi er blevet straffet hårdt nok!
   
2.  Ofte skal vi bare tænke på noget, som vi føler er ”forkert” – og uden endda at have gjort noget udvendigt, så kan vi begynde at straffe os selv – ”bare så vi ikke slipper afsted med det”. Bare fordi ingen andre har fundet ud af det, så betyder det ikke at vi slipper os selv af krogen!
   
3.  Vi straffer os selv på forhånd, hvis nu verdenen skulle finde ud af det. I et falsk håb om at vi så vil undslippe straf. Og straffen kan aldrig blive hård nok!

Hvad gør vi f.eks. hvis vi er på slankekur, og vi falder i og spiser noget, vi ikke ”bør”? Jamen, pyha – vi tager da bare lige og straffer os selv med at spise hele posen eller pakken.

Hvis skyld og skam rent faktisk fungerede, og det ville forhindre os i, at gentage vores uheldige mønstre – jamen så ville alle vores fængsler være tomme! :)

Frihed fra skyld og skam betyder, at vi er mere frie til at gøre og træffe de rigtige valg – at vi er mere frie og gladere.

Når vi er børn, så spiller vores forældre en stor rolle – de tager sig af os, give os husly og mad på bordet. Men hvis de på én eller anden måde udsætte os for et overgreb, så er den eneste mulighed for os som børn, at tage reaktionen og straffen indad. Hvor mange voksne jeg har mødt, som stadigvæk straffer sig selv for deres forældres overgreb 50 år efter er ubegribeligt.

Så kan du lige NU, bare beslutte dig for – at du er blevet straffet nok?

Give slip på ønsket om at straffe dig selv?

Og kan du give slip på ønsket om at gøre det igen?

Det er bare nogle af metoderne, som du kan bruge. Se hvad der virker for dig :)

P.S. Hvis du har brug for hjælp, så laver jeg holistisk healings sessioner. Book på www.center-of-healing.dk

Er du sensitiv?

Har du antennerne ude og mærker hvordan maven krymper sig sammen til tider? Måske endda særlig sensitiv? Der kan være mange årsager til, at man enten er blevet eller er sensitiv. Det er ikke så vigtigt selve årsagen eller historien bag. Men er sensitivitet et problem?

At vokse op som sensitiv og kunne mærke andres mennesker energier og omgivelsernes var måske ikke lykken for mig, men jeg er taknemmelig for enhver læring det gav mig, og i dag sætter jeg faktisk en stor ære i det, da min følsomhed netop er det, som gavner mig i mit job.

Så for mig personligt er det i dag min største styrke!

Jeg kan fornemme lynhurtigt, hvis det er noget som føles "forkert", og kan gøre noget ved det. Og hvis jeg ikke kan gøre noget ved det, så behøver jeg ikke svælge i det, men kan bare rykke mig væk fra det. Hvis man ligger hånden på en varm kogeplade, så skal kroppen nok rykke sig væk. Og selv når man er blevet oplært i at være en pæn pige eller dreng, så husk det - du kan altid rykke dig væk fra det, og elske folk på afstand! ;-)

Kan mærke, når folk siger én ting og gør noget andet, hvis de prøver at undertrykke deres følelser og lignende – eller hvis de rent faktisk giver slip på dem  :) Men accepterer alle tingene – ultimativt set, så er alle der tilsyneladende er derude et spejl af mig, og genkender hvert et mønster og bump på rejsen.


Jeg ville ikke være foruden følelser, eller sensitivitet – jeg drønelsker dem og den.

Ja, jeg trækker mig tilbage og har brug for min alenetid til at lade op - og det betyder ikke, at jeg ikke holder af jer :) Og ja, jeg har til tider brug for at rense min energi, og kun mærke min egen :)

Det er kommet mange bøger ud omkring emnet, og det har formentlig været vigtigt i en verden, hvor mange bliver kørt over af krav og høj bølgegang af følelser. Men du ER ikke sensitiv, det er et mønster i det du rent faktisk ER. Tit siger vi, at vi er vrede eller kede af det – men vi er ikke følelsen, vi FØLER den:)

Og når vi anerkender det, så slipper den krog, som den har i os tit. Og det behøver ikke ændre, at du føler dig sensitiv eller ændre noget udvendigt, men det gør, at du i det mindste er fri for at være en historie, men kan reagerer hensigtsmæssigt ud fra DETTE øjeblik - og ikke hvad der var, eller måske kunne være.

Der er et helt lag nedenunder, som ikke behøver et mærkat og som aldrig kan blive påvirket af noget mærkat. Så uanset hvad vi får af mærkater, så er du allerede nu – hel, komplet og fuldstændig perfekt som du er ! :-)

Den lys og kærlighed man får smidt i hovedet i den spirituelle verden behøver du ikke få af nogle udefra, det er noget som du giver til dig selv – og som du ér allerede. Som Rumi så klogt siger:  "Din opgave er ikke at lede efter kærligheden, men i alt sin enkelthed at søge og finde alle de forsvarsværker inden i dig selv som du har bygget imod den"

Tit og ofte kaster vi vores glæde ud til alle andre og omstændigheder, som vi ikke er herre over. Vi kan først tillade os selv at være glade, når pengene er i orden, når forholdene er harmoniske, når vi har taget det kursus og lært dit og dat, når vores helbred er perfekt osv.

Det hjælper altid, at trække ens energi og ansvar tilbage til én selv, og ikke ét eller andet fremtidigt nu, hvor alting bliver perfekt. For det bliver aldrig perfekt. Og der er noget perfekt i det u perfekte.

Og i øvrigt, har du lagt mærke til – at når du får noget, så er det faktisk dig selv, som giver glæden til dig selv. Og ikke noget udvendigt. Så hvorfor vente, tillad dig selv at være den glæde, som du er nu – uden årsag! :)


Og hvis det føles som om din historie ikke slipper grebet, så ha en fest med den! :) Knuselsk den. Uanset hvad der er sket, så sker der desværre det, at hvis vi gennemopliver den igen og igen, så fortsætter vi med at give os selv lidelse. Og der er virkelig ingen grund til at straffe os selv. Uanset hvor god du er til det!

Så er du sensitiv? Så husk, at du er eksperten i dit liv, og gør hvad der virker for dig - stol altid på din intution :)

Og hvis du ikke er sensitiv? Hmm, jeg tror faktisk de fleste er det - men på hver deres måde. Uanset hvad, så er du perfekt som du er også! Og din intution venter på dig hvert øjeblik :-)

Økohilsner Simon

P.S. Hvis du har brug for hjælp til at slippe nogle af de underbevidste blokeringer og mønstre, så kan denne gratis video, som jeg har lavet måske hjælpe dig:

Coca Cola ”Life” – smart ass marketing, poor-ass produkter

Grøn er det nye sort siger man? 

Vi forbruger har gudskelov rykket os med tiden, og de stakkels store selskaber oplever tilbagegang og mindre salg af deres sukker og døds produkter af light. Både virksomheder og mennesker, som har tænkt sig at forblive relevante i tiden er nødt til at følge med. Madonna f.eks. har som en kamæleon transformeret sig igennem tiden. Og nu også Coca Cola – med deres nye Cola Life.

Men som du nok har fundet ud af på min blog, så kan pæn facade være én ting på såkaldte sunde produkter – bag facaden, så skal man regne med, at jo større markedsføringsbudget, jo dårligere er den vare for dig. 

Det er bare svært, at reklamere for broccoli og lignende og det skyldes simpelthen, at der hvor de store penge er i fødevareindustrien, er i de produkter, hvor man sætter to dårlige ingredienser sammen. Så f.eks. sukker og hvedemel er separat for sig selv rigtigt billigt, prop dem sammen til en form for en kage og vupti! Dit overskud er steget!

Cola har vi nok generelt fundet ud af, ikke er sundt – og specielt ikke efter de omformulerede deres cola i 80erne, så den indeholdte højfrukose majs sirup, og fruktose sukker er det absolut værste sukker du kan benytte!

Så kom deres light produkter, der er propfyldte med aspartam, og så kunne vi opleve noget endnu værre! Og stevia, som de bruger til at søde deres cola ”life” med er i teorien et bedre alternativ, men hey – de tilsætter stadig sukker og en masse andet, der stadig er et problem. Og stevia kan være noget, som du bruger meget lidt af én meget sjælden gang, men er ikke skabt til at indtage i store mængder.  Plus at du risikerer GMO ingredienser og pesticide rester mm, da Cola ikke er økologisk.

Hvis jeg skulle vælge en cola, så ville jeg vælge en cola sødet med rørsukker og økologisk! Og så kun drikke den én gang imellem til fest, og ikke til hverdag.

Og hey, så se på Colas markedsføring – masser af natur, grøn farve og lignende – det giver et dårligt rygte til de rigtige sunde ting! De behøver ikke reklame!

Og generelt, så skal man passe på de store mærker – hårvoks, ID hair og lignende indeholder ”Petrolatum”  aka. olie! Et spildprodukt fra råolie, som man handy nok kan sælge til folk, så deres hud ikke kan ånde og huden bliver afhængig af det.  Op til 60 % af hvad du smører på din krop optager du og det er skræmmende at tænke på.

Og hvis du tror det kun gælder hårvoks, så tjek din læbepomade – især den hvide og blå, som de fleste kvinder har. Fyldt med Petrolatum, og vaseline som de fleste også bruger her om vinteren. 

Der findes så mange alternativer nu, at det er synd og skam, at folk skal frygte for deres hår og konstant har tørre læber, når bivoks og andre ting har været her igennem millioner af år til at beskytte og hjælpe os :-)

 

Og pas på de bier, jo færre pesticider vi bruger, jo flere vil der være af dem – uden jordens sexorgan aka. bierne, så er vi på røven!

Økohilsner Simon