tirsdag den 23. december 2014

Diagnoseland – hvor er min økologiske rosenkål?


Kære bloglæsere – beklager min, ja undskyld udtrykket i denne tid. Ukristelige lange ventetid imellem mit sidste indlæg – tiden fløj og det var sikkert først meningen, at vi to igen skulle danse os ud på den tynde is af ord og fablerier.. Nej okay, Simon det fungerer ikke – måske derfor det var godt med en pause ;)

Har i lagt mærke til den epidemi af diagnoser vi som samfund render rundt med? Vi samler til flok! 


Det er som et eventyr i Disneyland af kreative diagnose. Som om verdenen går under, hvis vi ikke har minimum et par diagnoser – og har i aldrig lagt mærke til, at når man så har en diagnose, så har man det lige pludselig som den diagnose beskriver eller får det meget hurtigt! 

Jeg har set klienter der har alenlange diagnoselister – og lig så dertil deres tilhørende medicinseddel med dertil hørende bivirkninger og de er ikke små (en af de største dræbere i DK og som ufatteligt nok er godkendt, når ikke engang naturmedicin uden dødstal på CVet kan blive godkendt). 


Hvorfor en diagnose egentlig?

Mange af os render rundt med en masse ting der burde give os problemer – men vi ikke ligger mærke til. Altså lige indtil konen vil skilles, jobbet bliver opsagt, traumatiske barndommen, kommer ud for ulykke eller andet. De chok sætter sig i kroppen og vi lærer aldrig at håndtere følelserne og tankerne, men undertrykker og kæmper imod så de bliver fastholdt og kroppen kun får mulighed for at banke opmærksomhed på problemet igennem smerte. 

Kronisk sygdomme findes altså ikke i mit hoved! Vi bliver fyldt med medicin som ikke kurerer os, men holder os kørende i en zombielignende tilstand. Vi render rundt i et hamsterhjul, hvor vi køber gaver vi egentlig ikke behøver til mennesker som nok hellere faktisk ville have vores tid og kærlighed. Forstå mig ret, jeg elsker gaver! 

Men som min far sagde – da jeg var ung, havde jeg masser af drømme og mål og ting jeg ville have – men ingen penge. Nu har jeg masser af penge, men ingen drømme og ting jeg ønsker mig. Det gælder om at leve livet NU og NU – ikke når vi bliver pensionister, hvor i kan få 10 diagnoser og ønskeseddel af medicin, som hvis i ikke var gamle i forvejen og syge bliver det af.

Alle sygdomme kan kureres i mit hoved – men ikke alle mennesker kan. Sygdom og lidelse er her kun for at minde om os noget – at lære os noget. Hvor mange gange og hvor hårdt skal vi bankes i hovedet for at forstå det? Det er aldrig nogensinde for sent at tage et skridt i den retning som er rigtig for jer. Ikke dine forældre, dine børn, samfundet eller din læge. Men det rigtige skridt for dig – og du ved nok allerede svaret i hjertet. 

Lyt til mavefornemmelsen, og brug den intuition vi har (som har ret – men kun i 100 % af tilfældene).



Vi har så travlt med at kaste ansvaret for vores liv over i andre hænder, men vi er de bedste til at håndtere vores eget liv og når man har taget sig af sit eget lort rent ud sagt, så har man overskud til at hjælpe andre og løfte dem op. Ikke så meget pege fingre, men være gode eksempler og hjælpe, hvis man bliver spurgt.

Jeg er enig i – det ville være så utroligt dejligt, hvis man bare kunne tage én pille og så var det væk. Men hvor meget ville man lære af det?

Og btw – hvis din tandlæge siger at den eneste måde at fjerne huller på og karies er at bore – så har jeg to styks røntgenbilleder fra februar i år og et her fra december af mit eget tandsæt, som beviser anderledes. Håndter følelserne, spis sundt og evt. cellesalte samt lidt god tro, så kan alt lade sig gøre! :-)



Nå men til et lidt lettere emne :)

McDonalds – det ondeste fastfood imperium  – og min underbevidsthed elsker det! Og jer som kender til underbevidstheden ved godt, at det er den kraftfulde part i selskabet! Det er forfærdeligt, hver gang jeg går forbi en McDonalds får jeg lyst til det. Og jeg kan ikke engang lide det! Har ikke spist der i årevis og alligevel. Deres investering i afholde børnefødselsdage og happy meals med legetøj i mine unge år har i hvert fald sat sig dybe spor i min underbevidsthed og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange andre som har det på samme måde. De store virksomheder er virkelig smarte – gøre os alle sammen til store voksenbørn! 

Det som jeg hjalp mig lidt var at stoppe med at være fredsmager mellem de to sider. Du ved – den ene virkelig fornuftige stemme som altid ved hvad der er korrekt og rigtigt.. og så dens bror .. underbevidsthedens lyster af skyld og skam. Og så i stedet for at prøve at få dem til at enes, så lod jeg dem kæmpe og bare observere! I kan tro det giver meget fred ikke at skulle holde sammen på det hele! :-)


Og så mit helt store problem her i december – økologisk rosenkål er praktisk talt umuligt at fremskaffe i nogle butikker hverken frost eller friske og jeg er et mærkeligt barn. Men har altid elsket rosenkål!

Har tidligere fået fra Aarstiderne og elskede de friske øko. rosenkål, men troede ikke de var så svære at fremskaffe medmindre man tog ind til en helt særlig øko. grønthandler eller en økologisk gård… Og det er sgu synd, for det en dejlig grøntsag. Både koges, steges og bages! :) .. Måtte til sidst overgive mig og købe de alm. rosenkål i Irma.. og de er altså bare slet ikke af samme størrelse og smag som en økologisk!

Håber for alt i verdenen at friske danske øko. grøntsager efter årstiden kommer frem i hver en flække og hver en Netto – og snart! :)
 
Økohilsner og glædelig jul Simon

P.S. Taget glutentest hos lægen og ikke fået positivt svar? Tag hellere 14 dage uden inkl. nul majs og se forskellen. Skal som regel biopsi til at se det og det er ubehageligt! Tjek evt. 

http://www.glutenfreesociety.org/gluten-free-society-blog/is-it-gluten-sensitivity-or-grain-induced-inflammation-research-update/?inf_contact_key=6ee63194a878478cb3f77d7e2719505764bf07d677085d3d19c43a51f0295a98

søndag den 5. oktober 2014

Hvordan overkommer man begrænsninger? Og skaber sin ægte intention?

Vi hører tit at intention er alting inden for den spirituelle verden samt personlig udvikling ( og jeg arbejder meget med dette, både med Feng Shui og personlig udvikling) og jo det er vigtigt med en intention – men hvad med de gange vi holder en ekspansiv intention og intet sker?

Ja tværtimod, oplever vi nogle gange en sammentrækning af energien og det modsatte, der dybest set indikerer at vi ikke er på linje med vores sande natur.


Dette sker som regel fordi vores bevidsthed opfatter den underliggende frygt og tvivl som vi har - hvorvidt vi fortjener dette eller kan have det, som giver os mindre tro på os selv. Når vi er frygtfulde, selv ubevidst, vil det ligge en dæmper på vores oplevelse og det ønskede udfald.

Hvordan håndterer vi det? At have en ægte intention om noget godt og ende op med at opleve det modsatte?


Det system vi er indrettet efter er så utroligt informativt – det fortæller os præcis, hvilke tanker vi holder i vores sind, selv ubevidste som ikke er sande. Selvom vi føler frygt, tvivl og modstand så bliver vi nødt til at huske, at det kun bliver holdt fast af os – det har ingen reel eksistens udover i vores tanker.

Mange folk tror at frygt, tvivl og modstand overkommes ved at konfrontere dem hårdt og tackle dem til jorden vha. en god omgang mental analyse af det – at hvis vi ganske enkelt kan udmanøvrere det/udtænke det, så vil det på magisk vis forsvinde.

Men det er ikke sådan vi er designet – det øjeblik vi interagerer med vores tanker og arbejder med det, så giver vi det den energi, at der faktisk ér et reelt problem at håndtere og løse.
Denne tro giver os netop det vi ikke ønsker og vi opdager at vi er længere fra at løse det, som vi oprindeligt prøvede at give slip på.

Dette aspekt er meget sjældent forstået blandt mange – uanset hvordan fornemmelserne, følelserne og tankerne opstår så skaber man mere af det, jo længere du holder fokus på det. Det gælder om at lære, at give slip på dem uden videre analysering af dem.



At lære at give slip på den underliggende tanke er ikke så svært, som du måske forestiller dig. Vi tror ofte, at det at give slip, kræver at vi forstår og tilgiver ethvert aspekt af vores liv, før vi kan rykke videre.

Men vores bevidsthed vil udføre alle ægte intentioner – men kun dem vi har tiltro til, at vi kan opleve. Så i stedet for at du bruger dette til at pålægge modsatrettede og snævre tankegange på vores bevidsthed, så kan vi bruge det til at give slip på alle tilstande, som ikke gavner os.

Hvis frygten og tvivlen ikke er for dyb, så kan vi ganske enkelt fokusere mere på ekspansive tanker og tillade vores bevidsthed at udføre det. Når vi er virkelig fokuseret vil vores bevidsthed være fuldstændigt sammenbundet og gift med vores eksistens - og som alle nygifte er de ikke glade for at være adskilte.

Fokuseret intention bringer os ind i dette øjeblik og nuet. Det har også den vidunderlig bivirkning, at det udelukker forstyrrende tanker.

Vores bevidsthed kan kun have fokus på én ting af gangen, så hvis vores bevidsthed er fokuseret på vores eksistens/oplevelse, så er der ikke plads til de hektiske tanker, som distraherer os. Når vi finder vores frygt og tvivl er konsistent stærke, så er vi nødt til at forbinde os igen med vores forståelse af vores eksistens.

Alle tanker der skaber sammentrækkende oplevelser og fornemmelser, er manifesteringen af tanker og følelser, som ikke er i pagt med din sande natur.  Ved at minde sig selv om processen hvorved vores bevidsthed skaber, så indses der det, at vi er frie til at skabe hvilken som helst tanke vi måtte ønske – det giver os selvtilliden til at benytte vores intention til først at give slip på frygt, og så derefter stole på at vores intentioner vil bringe os den oplevelse, vi har valgt i stedet for.



Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt frygt opløses ved erindringen om hvem du er.


Selv om vi kan forme denne energi til enhver oplevelse eller form, så kan vi aldrig forblive som denne form, eller opretholde oplevelsen. Den eneste oplevelse som er selv opretholdende er den om bevidstheden selv.

Så denne øvelse i at overkomme modstand, vil dramatisk ændre din evne til at bevæge dig ind i ekspansive og udvidende tilstande. Det frigøre ikke kun én fra de begrænsninger, vi placerer på os selv, men det minder os om vores sande natur og design, som styrker vores evne til at være på linje med den.

Vi indser at vores sande natur er harmonisk og følelsen af harmoni er tilfredshed. Hvis du kan komme i den tilstand ved at hoppe ud af fly, spise chokoladekage, gå ture med dine hunde, se på en solnedgang så siger jeg ”gør det”. Der er ikke en fast formel på det, tilfredshed er en naturlig tilstand af vores eksistens. Hvad end det giver dig denne oplevelse – ”gør det”!:-)

Økohilsner Simon

tirsdag den 23. september 2014

Hykleriget - genial serie på DR3


Det her bliver ikke verdens længste blogindlæg, da det mest handler om en skamløs anbefaling af et nyt tv-program, jeg i hvert fald selv er faldet for :-)

Hvis jeg skal være helt ærlig, så ser jeg ikke meget DR3 - dels ser jeg ikke så meget tv, og så er det med nye kanaler, at de jo lige skal slå sig ind i ens bevidsthed. Men vil gerne rose deres nye program "Hykleriget" (uden at være betalt, i forbindelse med DR .. uff licens, forstår jeg stadigvæk ikke - tag det dog over skatten i stedet for og spar pengene på det system med at opdrive det)

http://www.dr.dk/tv/se/hyklerriget/hyklerriget-3#!/

I overstående afsnit f.eks. går de ind på offentlig spild og man skal virkelig være tålmodig, for ikke at græmme sig over de humoristiske påfund de har fundet på over statens spild af penge. Humor og seriøsitet går så godt i hanke!



Andre lidt tankevækkende programmer som de kører fra tiden er blandt andet Kridthvid i Kina og nogle programmer omkring forskellige folks opfattelse af kroppen. Når der er så mange genudsendelser på tv, og mere eller mindre seriøs tv, så kan jeg godt lide kombinationen af humor og seriøsitet. Det at overskride grænsen lidt - for man er nødt til at være lidt rebelsk nogle gange :)

God fornøjelse med det! :)

Btw - prøv at lave en google billedsøgning efter "hykler"! :)

Økohilsner Simon

torsdag den 7. august 2014

Giv os i dag det daglige.. Salt

Ja undskyld mig overskriften og de guddommelige henvisninger, men hvor mange tænker over hvor mange MINERALER de får i deres daglige kost? (uraffineret salt er en god kilde, mere om det senere)

Jo de fleste kender til kalcium og magnesium, men når snakken kommer om selén, som dansk jord er ret fattigt på og en lang række andre spormineraler, så er det lukket land. Vi glemmer ofte at mineraler faktisk er noget af det vigtigste i vores kost, og uden mineraler som forbinder sig med et protein og vitamin for at danne enzymer ville vi være fortabt.



Det nuværende sygdomsvæsen er så kostbart som muligt for at medicinalindustrien kan tjene mest muligt, men hvis bare man så imod hvad dyrelægerne allerede ved, nemlig at ved at give dyrene de næringsstoffer de har behov for, så kan man undgå en lang række af de sygdomme vi har – og som dyrene også får, hvis de mangler dem!

Men man er jo interesseret i at så mange dyr som muligt overlever og det hele er så billigt som muligt, for at landbruget kan overleve. Derfor er dyrene nogle gange sundere! (menneske har behov for små 90 – ca. 60 mineraler, 16 vitaminer, 12 aminosyrer og 3 fedtsyrer) I naturen ville dyr helt instinktivt også vælge vegetationen omkring mudrede vandhuller og flodlejer, som er mest mineralholdigt.

Vi kender alle til vitaminer og hvor vigtige de er – så tager man en vitaminpille og tror den er løst – men nej, det er som at bruge gyldne søm til et råddent skib. Det er bestemt ikke det eneste! Og tit og ofte, da billige vitaminpiller er baseret på isolater og ikke komplekser, kommer du til at få meget dyrt pis rent ud sagt og mangler andre steder!

Der er gået utallige historier om mennesker som bor i bjerge og bliver langt over 100 år pga. det rene mineralholdige vand, som de drikker, og sunde kost generelt. For det er ikke superlet for et menneske at optage mineraler – vi skal allerhelst have dem i kolloid form – dvs. optaget af planterne først, og med vores nuværende landbrugssystem udpiner man jorden mere og mere for mineraler, så det der bliver tilbage er en tom skal – meget vandet, men uden det store indhold af vitaminer og mineraler mm – og så ovenikøbet en god omgang pesticider.

Det er ikke engang et nyt problem – allerede i 1936 fremkom der rapporter i USA om at jorden var ved at blive udpint for mineraler og deraf følgende mangelsygdomme. Som der stod i senat-dokument 264, 74. kongres, 2. samling 1936 i USA

”Vores fysiske velbefindende er mere direkte afhængig af de mineraler vi indtager, end af kalorier og vitaminer, eller af at vi konsumerer præcise mængder stivelse, protein og kulhydrater" – 

"intet menneske kan i dag spise frugt og grøntsager nok til, at forsyne kroppen med de mineraler der kræves for at opretholde et perfekt helbred, fordi mavesækken ikke er stor nok til at rumme, så store mængder."

Vi har fået så meget misinformation, at det er helt galt – vi har brug for gode naturlige råvarer baseret enten på økologi eller biodynamisk (eller permakultur/egen have), ikke light, ikke margarine, ikke soja i massevis, majsfruktose sirup osv. Stakkels alle dem som render rundt og tror de taber sig ved de ting og får en masse problemer oveni hatten!

Og hvis man vil have tilskud af mineraler – så gå efter plantebaseret kolloid form eller uraffineret salt såsom det franske jeg har billede af eller himalayasalt – begge ublegede og som du kan se pga. farven og konsistens fyldt med spormineraler og uden midler der får dem til at adskille sig i fine korn. Det er endda så billigt at det gør ondt, det er den billigste investering i et godt helbred man kan gøre med uraffineret salt.


 Uraffineret salt er sundt, men hold dig langt væk fra det helt hvide stads. Det er en generel regel – hvidt sukker, hvidt mel, hvid mælk mm, prøver man at undgå og gå efter den hele naturlige form såvidt muligt.

Held og lykke med det!

Økohilsner Simon

lørdag den 26. juli 2014

Hul i tanden - Tandlæge? Naturlig løsning!


Tandlæger tandlæger...  Jeg tror, at dette område er ét af dem som de fleste har stiltiende accepteret i forhold til deres autoritet og deres måde at gøre tingene på. Men de færreste tænker på, at huller i tænderne ikke nødvendigvis behøver at blive boret! Og bestemt ikke fyldt med kviksølv! Bare fordi den nuværende konsensus er som den er, behøver den bestemt ikke være rigtig :)

Kontroversielt ja, men nogle gange skal man ud fra den normale konsensus for at finde løsningen!

Jeg har igennem flere år haft en holistisk tandlæge, men eftersom det føltes som om man bare var endnu én i mængden og mest var en pengeko, så skiftede jeg til en ny holistisk tandlæge for et par måneder siden. Bare at de havde sat mere tid af til mig første gang og måden tandlægen var på første gang betød, at jeg følte at jeg endelig havde fundet en samarbejdspartner i forhold til mine tænder og ikke bare endnu en pengesuger! 

Jeg håber, at denne blog vil åbne dine øjne for at huller i tænderne kan håndteres på andre måder end ved kamp mod hullerne, flour og massevis af smerte og penge ud af vinduet! Og så bliver du oveni købet sundere end før!

Måske er bakterier ikke hovedproblemet?

Måske behøver man ikke få huller i tænderne?

Måske behøver man ikke bore hullerne i tænderne??

Jeg håber, at du også vil overveje at tage/se på en ny vej i forhold til tandlægen - at der måske er en måde, hvorpå du kan undgå de katastrofal store regninger. Ja, det kan være nødvendigt, men slet ikke den udstrækning man tror. Huller kan undgås og behandles i vid udstrækning på en naturlig måde!

Tjek evt. Ramiel Nagels video ud herunder - han har nok verdens største hjemmeside i forhold til at genskabe og forhindre karies og huller på en naturlig måde. 



Hvis i er interesseret i at se effekten af moderne kost på tænderne og hvordan kan man kan forebygge det, og en masse andre sygdomme - så kan jeg i høj grad anbefale Weston A. Prices bog - Nutrition and Physical Degeneration - fyldt med billeder fra hans rejser rundt omkring i verdenen i 1930erne.

Som nedenfor - to brødre, den éne spiste moderne verden og havde massevis af huller, træthed om morgenen mm - hvorimod broderen havde bibeholdt den traditionelle kost og derved sine tænder. (og problemerne er slet ikke kun for tænderne, som mange ved!)

Olieskylning

Det lyder måske ulækkert, men det er en gammel ayuverdisk tradtion og også brugt forskellige steder i Rusland med at skylle munden i olie, for derved at rense tænderne.

Jeg benytter personligt en spiseskefuld kokosolie første ting om morgenen  - lader det smelter i munden, og kører rundt i så lang tid jeg orker (herved skulle det rense munden og fjerne en masse bakterier - udover at styrke immunforsvaret mm) - 15-20 minutter skulle være optimal - jeg tror lige jeg kommer op på 10 minutter, og så spytter man det ud i skraldespanden. Tænderne føles dejligt rene og bløde bagefter!

Økohilsner Simon

P.S. www.tandbud.dk er en ny service, som gør det muligt, at få 3 gratis tilbud på tandbehandling, hvor man ovenikøbet kan vurdere kvaliteten af tandlægen, hvilket burde være gjort langt før.

Der har virkelig manglet overskuelighed og kvalitetsvurdering af tandlæger, så man ikke står fuldstændig uden grundlag, når man skal vælge en ny tandlæge.


tirsdag den 15. juli 2014

Ind under gulvtæppet med det!

Jeg har efterhånden observeret i mig selv og blandt mange andre, at når ting er ude af syne, så er de også ude af sind – eller er det? Når vi skubber vores følelser, tanker, gamle historier (og alle de ting som vores samfund propper laaangt væk, ikke tør se i øjnene) og fysisk rod væk og under gulvtæppet, så forsvinder det jo ikke. Tværtimod! Det forbliver og bliver langt stærkere af den undertrykkelse eller kamp vi har.


Nu har jeg efterhånden oplevet mønstrene som behandler og fra mig selv nok til at kunne sige min egen personlige mening om det – også selvom vi har hørt det før, så er det min sandhed, at f.eks. børnene spejler enormt meget forældrene, også selvom begge parter er modvillige mod at se mønstret og endnu mere mod at gøre noget ved det – og ikke mindst at vores barndom, specielt den under 6 år er ufattelig vigtig, da vi intet filter har – og kan have misforstået hvad som helst.

Vi kan kun starte med én, og det er os SELV! 

Også selvom de kender alle vores knapper og vi falder i gang på gang. Hvis vi skal lave en forandring kan vi ikke bare proppe det ned over hovedet på andre folk eller os selv, og at proppe tingene under gulvtæppet er som sagt heller ikke en mirakelkur.

Tænk positive tanker? Ja right, det bringer bare endnu et lag oven på det, som rent faktisk er der. Det som hjælper er at håndtere det som er her NU – ikke det som var der i går, det som du prøver at skabe, men som ikke er her lige nu. Vi prøver konstant at manipulere med vores omgivelser og ikke mindst os selv. Som om, at når vi gør det – så bliver alt på en magisk måde forandret til det bedre. Prøv ærligt at se på dine nuværende resultater?  

Man kan ikke forvente at skabe magiske nye resultater ved at lave det samme, som man altid har gjort (var det ikke Einstein som sagde, at det ville være sindssyge?)


Tanker er bare tanker – følelser lyver altid – det vi i virkeligheden er, det er hér HELE tiden og behøver ikke vores manipulation eller omskiftelige behov for at være. Det er som filmlærredet, hvor alle filmene foregår på, men vi overser det – netop fordi det er der hele tiden, det er de huller som vi ikke ligger mærke til. Det ligger så langt nede under bølgerne af vores følelser og tanker, at vi nærmest helt har glemt at det eksistere! Men det gør det!

Når man har været i de forskellige følelser af afmagt, sorg, vrede, stræben, stolthed – så begynder man langsomt at komme op i de følelser, hvor der er mere energi – såsom mod, accept og fred.
Det lyder underligt, men jeg havde en oplevelse efter en eksamen, hvor jeg så mig selv som et stakkels offer fordi jeg for det første er så sensitiv og kunne mærke den jeg behandledes nervøsitet, at jeg begyndte at spejle det. Når man er i det etablerede system, så ligger de fleste folk ikke mærke til hvor det kom fra eller påpeger det, men det betød en væsentlig lavere præstation end normalt. Jeg blev sur og skuffet rent ud sagt, men i løbet af én dag lykkedes det mig faktisk at være i det og acceptere det, og derefter give slip på det. Jeg vågnede op fyldt med energi om natten, og forstod nu pludseligt i det øjeblik. 

Du kan ikke styre dine omstændigheder og ting du bliver udsat for, men du kan styre din reaktion og se det gode i det!

Den perle/skattekiste som ligger i det som på overfladen virker uretfærdigt. Og så kan det blive en velsignelse! Jeg havde så meget energi, men den var en sjov form for energi – lidt uvant for mig, den føltes rolig og alligevel enormt handlende og skabende. Som om den skabte ud fra et sted, hvor jeg ikke skulle kæmpe/ have modstand – men at opleve lettelsen/befrielsen i at eksterne ting ikke bestemmer hvordan jeg har det indvendigt.

Det var måske det nogle ville kalde ”ren væren” – som om man var glad for ingen årsag. Så kan den årsag heller ikke blive taget fra en. Den forløsning af frustration og vrede der lå lige under den pæne overflade, hvor man bekymrede sig for om man var god nok og tog det hele personligt, det var en kæmpe lettelse.

Ikke kun at forstå tingene intellektuelt, men rent faktisk at have forstået og OPLEVET hvad de ord betyder (selvom ord er fattige i forhold til beskrivelsen af det).

Og det er jo pudsigt, at intet fysisk var sket mig – men alligevel tolkede og følte jeg mig i det øjeblik som et åbent forandret menneske – men var jo ikke forandret. Jeg havde bare taget et lag af modstand og bekymring væk. En mur, som var bygget op til at beskytte mig, men som i sidste ende havde overtaget kontrollen.

Vi siger måske "Jeg er vred" - "Jeg er skuffet" - men er det i virkeligheden noget vi er? Eller er det noget vi føler i den bevidsthed vi er? :) Kæmpe forskel - prøv at se, hvad der sker!

Livet er den største legeplads – der er masser af skattekister at åbne, og forløse den energi som ligger i dem. Livet er til brug, elsk det tempel som din krop er et udtryk for – for indeni eller overalt, hvad man nu tror på, eksisterer det lys og kærlighed (som skal opleves og ikke bare tro på mine ord) kan komme ud af sit skjul.

Giv slip, velkom, forløs – åbn for det som er her, lige nu og her. Anerkend og tillad dig selv at være den du er – sandheden kommer man så meget længere med – den er lettere at huske! 

Tak for den oplevelse og eksamen jeg havde :) Jeg håber, at i kære læsere må opleve det for jer selv - hvad end der er behov for, således at den lille hvisken som kalder på os ikke ender op med at blive et råb.

“Three things cannot be long hidden: the sun, the moon, and the truth.” Buddha

Økohilsner Simon

tirsdag den 1. juli 2014

Cereal Killer - Vigtig film omkring vores nuværende kost


De næste 3 dage kan i gratis se filmen Cereal killer - et lille ordspil på seriemorder og korn, som den store dræber.

Klik her, for at se den: Cereal Killer - gratis visning

Der er kæmpe forskel på det brød mm, som vi spiser i dag og for 100 år siden, og i den måde vi håndtere både korn, det at lave brød og meget andet. Men grundlæggende kan man sige, at de færreste nok ville synes et strå korn er særlig lækkert uden at det er blevet lavet markant om - sådan er det trods alt med de færreste grøntsager og frugter.

Der er så meget mere næring i de andre ting, og der skal laves mindre arbejde, at det er klart anbefalingsværdigt for langt de fleste at skære ned eller eliminere det mest korn fra deres kost, og skrue mere op for næringsrige økologiske grøntsager, rodfrugter, frugt mm.


I Danmark er mange meget stolte af vores store og højt profitable insulinproducerende Novo Nordisk, men glemmer lidt at de tjener kassen på vores usunde vaner dybest set på et marked som eksploderer globalt, og nok ikke er særlig interesseret i at denne viden kommer ud.

Men vi er også et foregangsland til tider, selvom vi tog en enegang i forhold til transfedtsyrer og forbød dem, og kom i lettere problemer for det, så viste effekten sig meget hurtigt - vores hjerteanfald er faldet drastisk! Pas på det flerumættede fedt ved for høje temperaturer, også hjemme i dit eget køkken, når du steget.!

Jeg håber, at du tager dig tid til at se filmen de næste 3 dage gratis-

Klik her for at se den: Cereal Killer

Jeg beklager min lange pause fra bloggen, men i løbet af sommeren kommer der lidt mere kul på! :)

Økohilsner Simon

onsdag den 26. marts 2014

Go west!


”Kære medlem ….” Ja, det er ikke kommunistforeningen man er medlem af, men det lokale fitnesscenter (ja så langt vestpå er russerne ikke endnu) når man ser det skilt. Og det er en væsentlig mere populær klub, at være medlem af – nemlig sund og rask klubben.

De kommer fejende hen over isen gør de!

Den har ikke så høje krav at komme ind i – du kan melde dig ind, og aldrig gøre noget ved det eller være der, og stadigvæk føle dig som ”medlem”. Sågar fylde din Facebook med billeder af ”nu spiser jeg sund mad igen, jeg er dygtig / slash like”.

Men du kan gøre noget, og så havne i den anden grøft palæo/rawfood/crossfit afhængig vil nogle mene.


Er den sundhedsklub som er dannet et behov for anerkendelse for andre eller har den reelt set indhold? Det virker måske nogen gange ikke på overfladen, da man ikke ser alle de ”almindelige”. Det kunne være rart, hvis man ikke snakkede højt om det eller viste det frem hele tiden, men bare gjorde det – som man siger, handling tæller mere end ord. Det er måske bare min mening :-)

Nemlig at man gjorde det for sin egen skyld, og ikke behøvede andres anerkendelse eller accept – ikke skulle prædike, men være det bedste eksempel for andre (åh alle de fejl jeg selv har begået, please). For der er så meget information derude – vi har ikke brug for mere, vi har brug for nogle som er foregangsmænd og kvinder. Nogle som leder vejen ved eksempel og ikke endnu en omgang Big Brother.

Og andet nyt – så håber jeg, at hele den Krim krise ender fredeligt. Vi er i en tid med opbrud – hele tiden frem og tilbage. Man tror lige at nu er vi ved at være igennem en krise, at GMO begynder at miste fodfæste, at pesticide forbruget faldet (Coop er stoppet med at sælge pesticider såsom roundup til private endelig), at vi begynder at behandle hinanden lidt bedre og tage os mere af jorden. Så blinker man og bum, så er tredje verdenskrig på vej. Man kan trods alt sige at handel og økonomi har gjort det umuligt at bekrige hinanden sådan for alvor, så mon dog det ender ud i det.

Ville ønske jeg havde mere humor nu hvor jeg endelig er kommet ud af busken efter en måneds pause på bloggen, men har simpelthen haft for travlt – jeg satser stærkt på at komme grisene, børnene, grundvandet og meget andet til hjælp snarest muligt!

Økohilsner Simon

onsdag den 5. februar 2014

Downtown tilbud på Feng Shui & Dowsing

Så er mit Downtown tilbud ude med 50 %!

Jeg gør ikke dette normal på min blog, men hvis jeg skal få opløftet flest mulige hjem i Danmark, så skal der lidt opmærksomhed på det :-)

Gå ikke glip af denne livstransformerende mulighed - få omgivelser der arbejder for dig i stedet for imod dig, og opnå flere af de mål du har i dit liv :-)

Om de så måtte være indenfor bedre forhold, økonomi, spiritualitet eller helbred. Feng Shui og Dowsing kan afhjælpe og støtte op omkring dig på alle områder (i Feng Shui siger man, at ens omgivelser står for 33% af ens held og det er klart det nemmeste at arbejde med i forhold til tanker og vaner)

Se tilbuddet her: http://www.downtown.dk/kbh/deals/111961


torsdag den 30. januar 2014

Sikke noget griseri ..

Ja, den fortløbende uges tid har virkelig afsløret en masse griseri - DR har haft fokus først på hvordan vi behandler konventionelle grise (af h... til) - det har desværre ikke været det store chok.Vi behandler generelt de fleste dyr, som ikke er på friland eller økologisk temmelig dårligt.

Dernæst det "grisseri" Goldman Sachs har gang i med købet af DONG - det var næsten utroligt at den gik igennem her i dag, selv med et SF der forlod regeringen, og en formand der røg. Jeg undrer mig nogle gange over hvor mange ting som bliver gemt væk under tæppet - det virker helt urealistisk at små 80 % af den danske befolkning er imod salget af DONG til Goldman Sachs og de fleste financielle eksperter siger, at staten selv burde investere - og alle de arguementer omkring risikodeling er luftkasteller.

Det virker mere som om magten er gået fra dem som stemmer, til dem som ligger under for magtbegær og grådighed. Dem som tager beslutningen tjener millioner og dem som skal betale det ender med at blive os allesammen - både når det kommer til grisene og det kvalitet af kødet som kommer ud af det ( hvis du ikke har smagt forskellen mellem konventionelt og økologisk svinekød kan jeg klart opfordrer dig til det - forskellen er mere markant på det kød end alt andet), og især for DONGs ledelse og mange andre, som ikke har lavet det store arbejde som menigmand på gulvet.

Jeg har haft denne blog under opsejling, men har ligesom ville afvente udfaldet af de forskellige ting og hver eneste gang jeg havde en forhåbning om at politikere ville stå op imod flertallet ( indenfor murene) og sige fra og lytte til folket (udenfor murene).

 Det kan godt være grise og os mennesker kan blive fodret af med lidt af hvert - men derfor har vi begge arter et behov for gode reelle ting, som gavner os ikke bare på kort sigt, men langt sigt!

Jeg synes ærlig talt det er noget griseri, at vi grisene og folket ikke bliver behandlet bedre. 

Mit håb er, at vi allesammen bliver fodret af med noget som er bedre - og de 200.000 mennesker som har gjort deres med en underskrift ikke giver op. Vi tror vi allesammen er så ubetydelige, og giver op for let. Men vi har det valg, at vi kan stemme med hver vores pengepung, tid og handling. Jeg køber altid økologisk svinekød eller frilands, da de som det eneste er retfærdigt overfor vores jord på længere sigt i forhold til vores behandling af meddyr, moder natur og meget mere. 

Sikke en måde at fejre mit blogindlæg her nr. 100.

Jeg ved, at der sker noget!

De bedste økohilsner Simon

torsdag den 2. januar 2014

Illusion Mission: Perfection, Delete

I dag er den anden dag for 2014 (hvis man følger den vestlige Gregorianske kalender og ikke den Kinesiske som først skifter den 31. januar i år) og hvis vi kan overføre nedenstående statistik for nytårsforsætter til danske forhold, så vil rundt regnet halvdelen af den danske befolkning som minimum have lavet et nytårsfortsæt. Heraf vil små 8 procent opnå dem, hvis de er så gode som i USA.

Kun 46 % vil holde dem i mere end 6 måneder.. Så hey, hvorfor endelig starte?

Det er også provokerende sagt, for det lykkedes jo for nogle - men hvad adskiller dem som opnår dem, fra andre som ikke lykkedes?

Der vil være en milliard forslag på forskellige hjemmesider og blogs til hvordan du lige opnår den rette vægt, kvitter smøgerne og bliver den bedste og sundeste udgave af dig selv nogensinde. Det vil jeg ikke hjælpe dig med i denne blog, nok nærmere bede dig om at undersøge hvad der motiverer dig bagved alle de overfladiske mål.

Er perfektion virkelig målet? Eller er den illusion at man nogensinde bliver tilfreds ved at være på en bestemt måde, se ud på en bestemt måde, at dem du endda ser op til er perfekte?

Wakeup call! Hey vi er allesammen mennesker, høj som lav, tyk som tynd. Her og nu, her og nu kan du være glad og tilfreds - og så kan vi se på resterende ting.

Rank Top 10 New Years resolutions for 2014
1
Lose Weight
2
Getting Organized
3
Spend Less, Save More
4
Enjoy Life to the Fullest
5
Staying Fit and Healthy
6
Learn Something Exciting
7
Quit Smoking
8
Help Others in Their Dreams
9
Fall in Love
10
Spend More Time with Family
News Years Resolution Statistics Data
Percent of Americans who usually make New Year’s Resolutions 45%
Percent of Americans who infrequently make New Year’s Resolutions 17%
Percent of Americans who absolutlely never make New Year’s Resolutions 38%
Percent of people who are successful in achieving their resolution 8%
Percent who have infrequent success 49%
Percent who never succeed and fail on their resolution each year 24%
People who explicitly make resolutions are 10 times more likely to attain their goals than people who don’t explicitly make resolutions
Type of Resolutions (Percent above 100% because of multiple resolutions) Data
Self Improvement or education related resolutions 47%
Weight related resolutions 38%
Money related resolutions 34%
Relationship related resolutions 31%
Age Success Rates Data
Percent of people in their twenties who achieve their resolution each year 39%
Percent of people over 50 who achieve their resolution each year 14%
Length of Resolutions Data
Resolution maintained through first week 75%
Past two weeks 71%
Past one month 64%
Past six months 46%

Vi har levet i et samfund der ganske længe har promoveret perfektion, så det er ikke så underligt, hvis man glemmer at være tilfreds og glad for den og det man er. 

For vi er alle sammen perfektion. hvis man ser lidt ned under overfladen - hvis man tror på, at vi har en sjæl alle sammen. Og hvis de fleste danskere praktisk talt tror på én gud, eller noget større end dem selv, som der stod i Søndagsavisen for nyligt, så håber jeg også på, at de tror på at de har en sjæl!


Men som billedet ovenover illustrere, så alt vi ser udenom os er - ting vi bør og skal gøre, for at holde os unge, tynde, rige, glade, få den store kærlighed og måske dybest set glemme, at indeni os findes alle ting til alle tider.

Alle følelser indeni dig eksisterer lige NU og Her. Vi skjuler vores sorger, ulykkelighed og smerte - vi bedøver os med mad, sex, underholdning, alkohol og meget andet.

På et tidspunkt og det sker heldigvis for flere og flere, så render man ind i en krise - og en krise er heldigvis ikke af det onde - at være i den kan være slem, det kan føles som verdens undergang. Men man bliver bevidst, man vågner op, man er nødt til at handle og gøre noget andet end man plejer, for alle de taktikker og metoder der plejede at få en ud af det - de virker bare ikke mere!

Så man får valget, bliv bevidst eller fortsæt i den gamle rille. Og de fleste der har været igennem en stor krise bliver enormt glad for den, jeg er enormt glad for mine!

Og når vi så vågner op og bliver bevidste begynder folk omkring én at trække én ned i det gamle mønster. Du har jo ændret dig, vi kunne så godt lide den gamle version af dig. Det er så uendelig nemt at falde ned i egoets kløer og begynde at forsvare sig, at prøve at ændre andre til at vågne op som man selv har gjort.

Modstand er der nok af, uden udfordring eller modstand bliver diamanten ikke skåret til - man bliver ikke perfekt, og dem man lærer tingene af og hjælper til med at gøre én bevidst og evt. bliver som en slags lærer eller mentor for én er det heller ikke. Og det er måske næsten hårdere, at dem man ser allermest op til  heller ikke er perfekte, at de også har menneskelige fejl.

Men hey igen, før eller senere finder man ud af, at man KUN kan starte med én selv og verdenen nok skal ændre sig. Alting forandres, om man vil det eller ej. Vi kan kun vælge mellem at vokse eller dø.

Jeg håber at jeres nytårsfortsæt holder, men i skal vide at uanset hvad - så er i gode nok som i er! Og jeg håber, at i finder et som er dybere end overfladen på perfektion, for det er en illusion, der som en ballon må briste på et tidspunkt.

Men de er jo meget sjove, de giver os et tivoli at lege i af ideer, følelser og tanker. Men du er ikke dine følelser og tanker, tænk bare på hvad du var da du blev født ind i den her verden uden tanker og følelser - hvem var du der?


Økohilsner Simon




Center for Holistisk Energi Healing