Når man som jeg færdes i det alternative miljø samt det konventionelle sundhedsområde, så har jeg efterhånden lagt mærke til, at den virus som løber i det konventionelle sundhedsområde, også er ved at sprede sig til det alternative. Og det er en yderst farlig og smitsom virus! Den hedder quickfix!
Selvfølgelig skal man have akut behandling nogle gange i det konventionelle, hvor quickfix er nødvendigt – men langt de fleste danskere i dag har en kronisk lidelse af en eller anden art. Og når det kommer til kroniske lidelser såsom fordøjelsesproblemer, autoimmunesygdomme, allergier osv.
Så vil de fleste af os bare gerne have det fikset, ordnet og væk! Og gerne for to sekunder siden!
Quickfix fungerer dog meget meget sjældent ved kroniske sygdomme! For de fleste kroniske sygdomme er skabt over længere tid, og en pille, en vaccination, en operation behandler kun symptomet, som måske mildnes en periode, men vender kraftigt tilbage i ny eller værre form! Og som alternativ behandler og studerende fysioterapeut, så står jeg stærkt på den værdi, at man så vidt muligt skal behandle årsagen.
Og her kommet det underliggende problem – vi overlader alt ansvaret til andre. Deraf ordet afmagt i overskriften, vi giver vores magt videre til andre. Hvis vi har magten til at skabe et problem, så har vi også i os, magten til at løse det.
Hvis det hjalp bare at se på symptomet og behandle det, så ville der slet ikke være behov for det alternative! Men problemet er, at de fleste af os stiller os tilfredse med én pille (for resten af livet med en masse bivirkninger), én behandling, én operation, og så forventer vi, at problemet er væk for evigt. Men ingen problemer er nogensinde væk, indtil det har lært os, hvad vi behøver. Det kommer bare tilbage i forskellige former. Lad din sygdom være din lærer (og nej, det er hverken mere eller mindre spirituelt at være syg, der er ingen grund til at proppe skyld og skam ovenpå)
Og det er den tilgang, hvor vi overgiver vores egen energi og ansvar til andre som desværre smitter videre til det alternative. Og hvis man er desperat nok, så skal man nok finde en alternativ, som er villig til at tage dine penge og tid, uden at der sker noget, eller at symptomet kommer tilbage i en ny form.
For det der som oftest skal til for de fleste efter min erfaring er, en holistisk tilgang. Se hvor chokket stammer fra, se på dit stressniveau, se på din kost, se på din søvn osv. – hvis du lever konstant lever i flygt/kæmp tilstanden, så løber du på et tidspunkt tør for steder at flygte hen. Der findes nogle gange, hvor tingene kan tages i opløbet og lynhurtigt forsvinde efter én gang.
Men når tingene er blevet kroniske, så skal der som regel et forløb til og livsstilsændringer, hvor man samarbejder og tager ansvar med hvilken behandling eller behandler, som man nu vælger. Man siger, at det tager ca. én måned for hvert år man har haft symptomet eller sygdommen.
Har du også lagt mærke til ordet desperation i overskriften? Det her gælder ikke kun for dit helbred, men også i dit kærlighedsliv eller når det kommer til penge for den sags skyld.
Har du f.eks. lagt mærke til, at når du virkelig gerne vil have noget eller nogen, så har det en tendens til at skubbe vedkommende eller den ting væk fra dig? Og når du så ikke rigtigt gider, eller bare er afslappet og accepterende omkring alting uanset udfaldet – jamen, så får du det, eller du føler den anden er desperat, og skubber vedkommende væk. For hvem køber af en desperat sælger? Det her skub og træk foregår så mange steder i vores liv.
Vi prøver at fastholde det gode.. og det forsvinder mellem vores hænder. Og skubbe det vi frygter væk … og det dukker op igen og igen. Det er virkelig ikke raketvidenskab.
Vores krop er et delikat system af systemer, som arbejder sammen indbyrdes. Den gør så meget godt for os, og alligevel viser vi den sjælden taknemmelighed. Det til trods for, at den trækker vejret for os – helt uden at vi skal tænke over det. Den fordøjer maden, i samme øjeblik som du læser dette. Igen uden du behøver tænke ”fordøj maden, fordøj maden”. Dit hjerte pumper mange gange i minuttet, hele døgnet rundt, i din fysiske krop. Og alligevel, så behandler vi ikke vores krop som et tempel, men nærmere som en skraldespand.
Alting starter og slutter med kærlighed til dig selv. Hvis du elsker dig selv, så vil du også have lyst til at tale bedre til dig selv, give dig et bedre brændstof og omgive dig med folk, som reflekterer den kærlighed, som du har til dig selv.
Du har magten til at ændre det, men det kræver handling – og mindre end du måske tror. For mange af os, fortsætter i en uendelighed med at lave fejl, fordi vi tror, at den eneste grund til vi fejler, er at vi ikke har lavet fejlen nok! Eller kaster os ind i afmagt, hvor vi opgiver på forhånd og bliver ofre, som skal reddes. (men når gud/eller hvem end der dukker op giver dig en hånd, smider en stige ned i hullet, som du kan kravle op af, så tager du ikke imod den)
Nå men igen, jeg beklager mit kradse blogindlæg – jeg ved, at vi alle sammen inkl. mig selv har været der i hullet, offerrollen, forventet et qucikfix og des lignende. Jeg har medfølelse med dig, så – om ikke andet, så håber jeg, at du vil tage imod det reb, den hånd, den stige, som jeg har stillet ned til det mørke hul.
Økohilsner Simon
Det er den bedste konkrete beskrivelse jeg indtil nu har læst. Hvor det dog bare sandt.
SvarSletSteen Tipsmark