Placebo effekten har de fleste hørt om (en behandling som dybest set ikke burde have nogle indvirkning, men som pga. tillid til lægerne og den formodede behandling skaber en positiv).
Men nocebo effekten – den fortaber sig mere i tågerne, hvis man spørger de fleste. Og det kan næsten kaldes placeboens onde tvilling. Her er det faktisk det modsatte som sker, så man oplever en negativ indvirkning. Og det er langt mindre undersøgt!
Man får tit skudt i foden at alternative behandling bare er placebo, men hvis man læser mange af de videnskabelige studier - specielt dem, som ikke er finansieret af medicinalindustrien selv (ja der røg størstedelen), så er der tit og ofte ikke så stor forskel mellem placebo og selve midlet. Til gengæld er der alle bivirkningerne. Og så er der nocebo effekten.
Og her synes jeg især lægerne ofte har et problem (ikke alle selvfølgelig) – nemlig, at de mangler kommunikative evner og kommer til at sige nogle ting, som skræmmer livet af deres patienter, så de får laangt værre smerter end før, hvorefter plejepersonale og andre terapeuter må ind og støtte op, for at få angstniveauet ned.
Ja, vores reptilhjerne reagerer meget kraftigt på en fysisk trussel om f.eks. at få af vide, at kroppen skal skæres i f.eks., eller får af vide at de skal dø snart, og derefter falder markant i deres helbredstilstand. Hvorfor ikke bare give patienten selv noget selvansvar og se dem som hele mennesker.
De fleste patienter har alt for meget respekt for lægerne – læger er også bare mennesker og kan lave fejl :) Hvorfor lade ét menneskes mening ødelægge ens dag og helbred med frygt?
Dybest set så peger det på noget helt grundlæggende – nemlig, at hvis man har tillid til det man får, så virker det bedre. Hvis man frygter noget, så sker det oftere – og det leder os tilbage til vores sind, og især vores underbevidsthed som den store organisator.
Hvis vi er stresset bevidst eller ubevidst i for lang tid af gangen, så bliver vores krop påvirket. Når det er mindre frygt og mere ro og fred, så kommer kroppen sig hurtigere. Man har tit set folk, som kommer på hospice og egentlig burde være døde, men som kommer sig – netop forbi de får den ro og fred, som de virkelig trængte til og accepterede tingenes tilstand.
Ja, det er virkelig pudsigt tænker jeg!
Så for mig er placebo effekten faktisk positivt! For i virkeligheden så kan ingen pille eller person gøre én rask – det er ens egen krop som selvhelbreder sig selv med støtte. Den kan det meste selv, hvis den får lov :)
Placebo effekten kan bruges til at skabe den tillid til forandringer, som det kan kræve, når man er i gang med en heftig transformation.
Og så ikke mindst, så burde vi nok alle sammen se lidt på vores kommunikation og vores grundlæggende frygt – og lytte til vores egen intuition! Den har ret – men kun i 100 % af tilfældene ;)
Økohilsner, kærlighed og chi - Simon :)
Min personlige blog om økologi, sundhed og livsstil.
.. samt alt mellem himmel og jord der foregår i mit liv med et glimt i øjet, en nysgerrig næse, en undren over uretfærdighed og misinformation samt meget mere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar