mandag den 18. juli 2011

Puds glorien?

Det pudsige med vores sprog er hvor utrolig farvet der er af den tid og det samfund man er i, men ikke mindst hvor mange levn vi har fra fortiden – F.eks. overnævnte glorie, som klart hører til i den religiøse afdeling men det har sin plads, når man skal til at male lidt med ord. Det er nogle mennesker særdeles gode til – især når de skal diskutere og ikke har så mange sobre argumenter tilbage.  (ikke noget dårligt i det som sådan, men det kommer jeg til, forsvarsmekanisme kan man kalde det)

”Puds lige glorien ik”..

.. Og så er scenen allerede sat for et mindre korstog mod økologi og sundhed. Problemet er, at det ikke handler om et korstog.  Det er ikke pointen at andre skal påføre andre mennesker deres egne meninger med vold, magt og manipulation.  (ja korstoge i hellig krigs navn er bare ikke et hit, hverken for 1000 år siden eller nu med kampen mellem islam og den vestlige verden) Men bare ved den enkelte sætning, har man oprettet en uigennemtrængelig følelsesmæssig mur, som skaber stilstand. Vi er sikret fra at skulle tænke ubekvemme tanker. Vi er kort sagt tryghedsnarkomaner, med tryk på TRYG. Med masser af undskyldninger for manglende økologisk og frilandskøb . Så det økonomien i det, så er det at man ikke vil være en svans, så det fordi nogle manipulere, det er bare en dille og det er slet ikke sundere.. aldrig kigger man indad, og ser på længere sigt hvor meget billigere det er med grundvand i behold og en sund krop, der giver en positive tanker og overskud.

Mennesker er i følelsernes vold, og det gælder på alle områder. Vi kan sagtens bilde os selv ind, at f.eks. advarslerne på cigaretpakker virker afskrækkende på rygere, men én ting er hvad vi siger, en anden ting er hvad vi gør. Det er en ganske simpel forsvarsmekanisme, at vi svarer det vi tror den alle vil høre. I dette tilfælde med advarslerne på pakkerne, så ser rygerne dem ganske enkelt ikke. De er blevet blinde overfor dem, og tværtimod aktivere det lysten til at ryge endnu mere. Derfor – Fjern advarslerne fra cigaretpakkerne! Det er bevist at de ikke virker!

Kontroversielt, men igen cigaretter er egentlig ikke problemet. Ligesom overvægt, og alskens andre fysiske og psykiske problemer, så er det er kun et symptom der skal løses.

Skyldfølelse, som de fleste der anklager andre med ”puds glorien” sætningen vel føler? – jeg har aldrig set nogen glorie over mit hoved, så hvorfor skulle jeg være så meget bedre end alle andre? Jeg har de samme følelser som alle andre, jeg tænker mange af de samme ting, men alligevel ryger jeg ikke og spiser økologisk. Jeg gør det for min skyld.. absolut ingen andres. Alligevel bliver mange defensive omkring deres ”dårlige” vaner, når de hører det.  Jeg har tidligere skrevet omkring det i et blogindlæg, jeg er ikke en skjult politimand. Jeg håber, at folk selv finder grunden til de ting de kæmper med, som måske har varet siden barndommen (meget typisk mønster) . Man kan ikke bruge skyld, det at være bange og angst for fremtiden og andre negative tanker til noget - det kan alt for nemt udnyttes af andre. Det er ikke nemt, men en meget filosofisk tanke er:

 ”Man får ikke større opgaver her i livet, end man kan håndtere”.

Jeg håber, at du klarer den opgave som du er på :-)

Økohilsner Simon

mandag den 4. juli 2011

Det frie valg – for forbrugere, producenter og supermarkeder

Hvor meget har du i virkeligheden tænkt i dag? Ja, sådan virkelig tænkt dig om og ikke bare reageret på de ting, som er dukket op i løbet af dagen.  Der er nogle undersøgelse der har anslået, at 98 % af de tanker vi har i dag.. ja dem har vi genbrugt fra i går. 

Det betyder altså med lidt sommerlig hovedregning at kun 2 % af vores dag går med at tænke nye tanker, som vi ikke tænkte i går. Det har på sin vis sine fordele, det er sikkert enorme energibesparelser for hjernen og ting såsom at gå og tage et bad kan vi vel godt tage på rutinen og vanerne, men der er nogle steder, hvor vi virkelig bør anstrenge vores hjerner med nye tanker. 

Det kunne f.eks. være foran supermarkedernes hylder så vi tager et bevidst valg og ikke lade os manipulere for uanset hvor meget vi vender og drejer den, så har vi en abehjerne der er 100.000 år gammel, der er letpåvirkelig af farver, lugt, stemninger mm.  (jeg håber også, at min blog nogle gang vil krybe ind under huden på dig, og du for sat nogle nye tanker i gang)

Ét menneske er en del af den helhed, vi kalder ”universet” – en del, der er begrænset i tid og rum. Det oplever sig selv, sine tanker og følelser som noget, der er adskilt fra resten.. en slags optisk bedrag begået af dets bevidsthed. – Albert Einstein

Som hr. Albert Einstein så fremragende påpeger i sit citat ovenover, så kan vi godt blive forledt til at tro, at vi er uafhængige af andre, men vi er alle sammen en del af helheden. Vores beslutninger har en påvirkning af andre. Tit og ofte er vi også enormt påvirkelige af andre – vi reagerer mere eller mindre som en flok lemminger, som gør hvad resten af flokken gør.


Bum bum, lad os zoome lidt ind fra universet til supermarkedets hylder!

Du står foran disken for eksempel og der benyttes massevis af flotte farver, illustrationer og ”gode tilbud” til at lokke dig til at løfte det op og smide det i indkøbskurven.

Du hiver måske nogle glinsende kyllingebryster ned fra hylderne, der kunne stå Grønnegården og være en flot og meget idyllisk bondegård som illustrationer på pakken, som du lod dig lokke af, for slet ikke at nævne den billige pris. I virkeligheden er det ren overflade, kyllingen har aldrig set skyggen af en gård, solen eller rigtig mad der passer til en kylling og kødet skinner kun fordi den er pumpet med vand. Kylling og svinekød er blandt de billigste kødvarer, og derfor også dem som forbruget er eksploderet mest af, men mens mængden er gået i vejret, så er kvaliteten styrtdykket!

I stedet for det vi virkelig vil have, så lader vi os begrænse af ”fornuften” og køber middelmådige produkter og kvalitet, og det samme gør sig gældende i vores virkelige liv. Vi ”nøjes” med det næstbedste i stedet for at gå efter det bedste! Hvis du ikke fortjener det bedste, hvem gør så?

Problemet med superbillige kyllinger som konstant bliver hevet frem, er ikke kun for forbrugeren. 

Stavnsbundet for bønder ophørt for et par hundrede år siden i Danmark, men gjorde det nu også virkelig det? I rollen som herren er det nu supermarkederne der svinger pisken efter de billigste produkter. Det kan godt være de salmonellafrie, men det betyder jo ikke at kyllingerne er af høj kvalitet? Producenterne af kyllinger vil muligvis gerne forbedre forholdene for kyllingerne og give dem adgang til sol og udendørs arealer, men de har en gæld de skal betale af på deres store bygninger og kvalitetskontrol, sikkerhed mm. som supermarkederne kræver udover at de konstant forlanger, at priserne bliver billigere for hvert år, de er derved bundet til deres gårde. Og dig som forbruger? Du fortsætter jo med at købe det billige, også selvom du rent ideologisk set gerne vil have, at dyret skal have haft det godt og være økologisk. 

Derfor - Træf et bevidst valg næste gang du står foran køledisken i supermarkederne og undersøg hvad det vil sige, at købe en kylling. Uanset om den økologiske koster 3 gange så meget, så er det formentlig fordi den almindelige er FOR billig til at kunne blive produceret på en ordentlig måde.

Valg så bevidste som dette er svært selv for læger som er blevet bevist igennem medierne for nylig. Simpel psykologi virker hver gang – vi er stadig mennesker, vi er ikke følelseskolde og rent videnskabeligt baserede argumenter ryger sjældent over munden fra en sælger.  Problemet er, at det vi lærer mest er ikke bag bordene på studiet, men ude i den virkelige verden på arbejdspladserne, hvor vi møder og interagere med andre mennesker og hører deres problemer. Det kan sjældent sættes på videnskabelige formel, bare fordi folk troede jorden var flad for mange hundrede år siden, og vi ved nu at den ikke er det, betyder det ikke at vi har fundet sandheden på alle områder. 


For nu at tage dig over i en hel anden boldgade: Nrootsi er et lille produkt jeg har fået afprøvet for nylig som ikke ville være tilstede i de store supermarkedskæder. Det er simpelthen for specielt et produkt, det er en økologisk urtevin med en lang række urter der er fermenteret, ufiltreret og upasteuriseret samtidig med at den er blevet velsignet. Alt det som en forbruger normalt ville undgå i det kliniske supermarked. Vi er vant til juice der pasturiseret, så alle c-vitaminerne der er varmefølsomme forsvinde og dermed bliver det til ren sukkervand og kakaomælk der UHT-behandlet, så al liv er dødt i den, selvom den bliver anbefalet til dig som styrketræner. Nrootsi smager ret godt opblandet med lidt vand, som en lille styrkende tonic  kan man sige.

Økohilsner
Simon