En blog fra min tid som blogger for Urtekram:
Hej alle læsere af min/urtekrams/økovennernes blog!
Tak, fordi I tager jer tid til at læse vores mere eller mindre skøre påfund, tanker og ideer. Ved godt jeg alt for tit glemmer at tænke på jer og hvad som interesserer jer.
Ideen med en blog er vel de personlige meninger fra os, der tester Urtekrams påfund, men jeg håber i på en måde også får noget ud af det. Man kan selvfølgelig ikke altid få noget ud af andres meninger, men det kan da i hvert fald være en anden vinkel på ting, eller måske endda noget man kan nikke genkendende til fra sit eget liv og erfaringer. Jeg håber i har fundet jeres yndlingsøkoven, ham eller hende som i bare må ind og læse, når deres blog bliver opdateret. Det har jeg i hvert faldJ Men shhh… Fortæller ikke til nogen hvem det er!
Nåh, lad mig komme i gang med bloggen
Allerførst.. Jeg har en indrømmelse… Jeg er blevet ramt af vintersløvsind. Vintertiden kom og slog benene væk under mig, for nu føltes det som om solens sidste stråler er ved at miste sin magt og gode indflydelse.. Snart venter de lange nætters tid, hvor mørket lurer hver eneste gang man slukker lyset. Man har ikke på samme måde, som da man var barn glæden ved hver dag at vågne op og glæde sig til at åbne sin julekalender. Jo voksenkalenderen er opfundet, men hvornår kommer den million der skal tænde julelysene i mine øjne? Krydser fingre for i årJ Hvor kom jeg til? Nå ja sløvsind, der gør mig ufattelig ugidelig til at begynde nye opgaver. Ikke på arbejdet, men i min fritid. (Skal lige dække mig ind her…J) Jeg laver overspringshandlinger i en uendelighed og det værste kommer nu.. Jeg kan ikke se TV mere! Endelig har de slukket for signalet, efter jeg har meldt mig fra for 3 måneder siden. Godt nok ser jeg ikke meget fjernsyn og har selv valgt ikke at få det mere, men så når konsekvensen viser sit grimme ansigt, så forstår man hvilken livsomlægning man egentlig har foretaget sig. (Pyha man var ikke for klog, tror nu nok jeg skal blive glad for det på længere sigt?)
Hvad skal man så gøre nu? Intet tv og sløv? Her må jeg endnu stadigvæk kalde mig en opdagelsesrejsende, for tror først jeg skal bruge lidt tid på at finde ud af det. Så hvis der sker nogen gennembrud, så bliver i selvfølgelig de første til at vide det J
Jeg har modtaget min nye pakke fra Urtekram, men der allerførst nogen ting som jeg mangler at videregive mine erfaringer fra sidste pakke, så her kommer de:
Urtekrams tandpasta Mint og Fennikel: Er vant til økologiske tandpastaer, så det er ikke fordi det er den store overskridelse. Det måtte gerne skumme en smule mere, men ellers er det udmærkede tandpastaer. Mint er helt klart min yndlings af de to, og det skyldes også en anden grund… Jeg har en anden fennikel tandpasta normalt, og den smager hamrende godt. Det er bedre end slik! Men den her smager… Forfærdeligt rent ud sagt, den er slet ikke mig! Og jeg er normalt ikke kræsen. Please ændr lidt på opskriften, så den bliver lidt mere velsmagende, så ville jeg i hvert fald blive stærkt taknemmelig. Hvad er ideen med tandpasta? Gøre tænderne rene, gøre dem hvidere? Ved at vælge en økologisk tandpasta, skulle du forhåbentlig gerne være garanteret imod at tandpastaen indeholder kemikalier såsom SLS, Flour, Triclosan. Tandpastaen kan kun hjælpe til med at rengøre dem lidt, men man kan ikke børste sig ud af dårlige spisevaner. Hvis du spiser eller drikker meget sødt/kulsyreholdtigt så vil du formentlig skulle passe på huller i dine tænder, hvis du da ikke er indehaver af et gebis! Hvidere tænder får du nok ikke af en økologisk tandpasta, men tænk på hvad du indtager med en normal tandpasta, for det er nok en ting, som alle ved og indser at vi indtager ved et tilfælde.
Koldpresset økologisk Jojobaolie, bruger den til kroppen som en fed creme og nu har jeg også ved en tilfældighed fundet ud af, at den er vældig handy her i den kolde tid. Denne fantastiske olie, som rent faktisk er en voks fra jojobanødden, der minder om hudens egen sebumproduktion(så vidt jeg kan huske) kan bruges til at lette luftvejene, hvis man smører det under næsen. Syntes jeg var en ret smart tingJ Derudover gør olien ens hud dejlig blød, lidt fedtet men den suger rimelig godt ind. Lugten er lettere neutral, men man kan godt lugte den er lavet af en nød, smagte også lidt på den og ja måske den kunne bruges i madlavningen?
P.S. Hvis du møder en vrissen person lige nu (Vintertid.. Manglende sol.. Regnvejr… Koldt… Sandsynligheden er stor! ), så bare husk på at de længes efter lidt glæde og varme, så hvis du er en leverandør af det, så kommer du til at sælge det som varmt brød! Kontakt venligt også mig, på nedenstående formular!
Det var alt for mig for denne gang, håber inspirationen kommer over mig snart igen med den nye kasseJ
Økohilsner Simon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar