Jeg brugte dog mange år i min egen lille indelukkede boble, da jeg svømmede tonsvis af baner i klorvand på at være min egen største fjende og ven, og det har givet mig indsigter i mine egne grænser og sinds kræfter, som jeg ikke ville være foruden. Den dag i dag har jeg stadigvæk lært af mine fejl fra dengang, så jeg ikke træder over mine egne grænser, der fik lukket mig ned i et sort hul uden andet end et lille lys for enden af vejen og en stædighed og viljestyrke der aldrig blev knækket. Når det går ondt, så lærer man sig selv at kende helt inderst inde..
Hvordan man tackler smerte, sygdom og ulykke siger meget om ens personlige styrke, nogle er gode i modvind, andre igen skal helst være i medvind og vores forskelle skaber den unikke palet af mennesker der vandrer omkring os derude i indkøbscentrene i december.
Nu har jeg skiftet sportsgren over til håndbold som bidrager med nogle andre ting (og ja sikke noget lort med Danmark i dag mod Angola..), for her skal man konstant kommunikere og arbejde sammen mod et fælles mål. Især det med at skulle råbe hele tiden har jeg skulle vænne mig til, hvor jeg før har været vant til den nærmeste meditativ ro og følelse af vægtløshed fra vandet, men som tidligere træner kom skrigeriet ret hurtigt op i mig! :)
Endnu en ting med i bagagen som har skabt mig og gjort mig til den jer er, og dér! Lige dér hvor man har lært sig selv at kende og så ens dårlige og gode sider i øjnene, så lærer man at blive en forstående og empatisk menneske der hviler i sig selv, for pludselig kan man se andre på en anderledes måde. Spejle sig i deres følelser og forstå dem..
Erfaringer skulle gerne gøre os til de gamle mennesker som har levet et rigt liv på oplevelse og som er villige til at dele deres historier og erfaringer med den nye generation, så de selv er klar til at prøve kræfter med en verden i konstant og hurtigere forandring. Et solidt fundament og rødder så dybe, at de ikke vælter under livets storme. Men hvor blev den generation af? Hvor er dem som igennem deres egne prøvelser inspirerede andre til handlinger? Hvor er den næste Gandhi, Buddha, Einstein og folk med deres egne meningers mod?
Nu hvor verdenen er blevet mindre og det hele går hurtigere, er det som om vi ikke længere har tid til fordybelse og gå i dybden med tingene. Det hele skal gå så hurtigt, at vi næsten har mistet os selv, og det er praktisk umuligt at stige af ræset med mobil, Facebook, MSN mm. Sanne brugte f.eks. 5 minutter flere gange om dagen på at stille sig ved en bæk i hendes have, for at få det tomrum der skal være til at samle ens tanker og slappe af bare et øjeblik. Vi har alle sammen brug for det, men hvor mange tager os egentlig tiden til det? Alle er individuelle så du behøver måske ikke yoga, meditation eller andre klassiske måder at falde ned på, men find dét som virker for dig!
Vi ser ikke længere de åbenlyse sammenhæng, men er blevet forblindet og kniber øjnene sammen for at se igennem det skarpe lys, så vi kan få svaret... Hvordan bliver vi lykkelige? Glemme at reklameverden er et stort skuespil der ikke giver et realistisk billede af det som er vigtigt.
Jo mere jeg får erfaringer med traditionel kinesisk medicin, homøopati, ayurveda, holistisk livsstil osv osv.. Jo mere opdager man at de alle sammen har fundet en flig af sandheden, hvis ikke store dele af den. Det hele hænger sammen, og de fandt ud af det for mange tusinde år siden, men vi har tabt meget af den viden om vores krop, energi, sind og helbred, men som nu ser ud til at vende tilbage.
Jeg har stillet mig mange af spørgsmålene selv, hvordan finder man balancen mellem at være et moderne menneske og samtidig være i balance med sig selv. Det er F… svært! Vi prøver alle sammen vores bedste, og de fleste af os rammer det rigtige.. bare en gang imellem i hvert fald.. Og så igen som tidevandet vender, vender det dårlige tilbage. Op og ned er livet, men én ting består hos de fleste håbet.
Økohilsner Simon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar