lørdag den 26. december 2015

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen!


Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen!


Og nej, det er ikke fordi jeg håber, at jeg bliver kendt som Peter Pan ”Drengen der aldrig blev voksen” – eller ikke kan finde ud af at tage ansvar for mit liv.

MEN


Helt groft opstillet:

 voksne er holdt op med at lege – ja måske ikke alle mænd, men i hvert fald det meste af tiden, så skal vi være ”seriøse”.  Leg er forbeholdt børn og hippier! På et eller andet tidspunkt indtræder – ”gammel-gnaven-mand syndromet” også for mænd. Så ved man, at udbrændtheden har ramt ham og hans sidste legende instinkter er udslukket.

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen! 

- Kreativitet er forbeholdt det som kan bringe værdi af én art – så hvis du er i reklamebranchen eller er kunstner og kan tjene penge på det, så er kreativitet helt i orden. Men, slut forbudt andre steder at tænke ud af boksen. Børn må være kreativ med alting og skal ikke bekymre sig omkring slutresultatet skaber værdi. Alt bliver værdsat og rost til skyerne.

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen! 

- Som voksen, så må du kun snakke om problemer eller bekymringer – enten det som var engang, eller dem som du frygter rammer dig i fremtiden – du må aldrig få det få godt, og snakke om hvad der er her lige NU. Du må godt blære dig, og snakke … i temmelig lang tid, om ingenting.  Bare aldrig de ting som betyder noget – slut forbudt!

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen! 

- Nostalgi er fantastisk – alting var bare bedre i gamle dage. Bare spørg din bedstemor- eller far – ligeså snart grammofonen er sat i gang, så får du hele den gamle trave omkring, hvordan alting var bedre dengang. Hmm når du så ser på dem, og hvordan de er gået i stå – så forstår du dem godt.

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen! 

- Tid er vigtigt - meget vigtigere end alt andet. Det kan godt være, at tiden aldrig har eksisteret, men den skal styre alt i dit liv. Du skal gå op i at komme til tiden, gå til tiden, huske til tiden, spørge til tiden. Tid, tid, tid. Er penge og det vigtigste i verdenen for en voksen. Og der er aldrig nok af den, og nej legen stopper nu.

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen!

- Hvis du ikke arbejder, så spiller du ikke på det rigtige hold – nå ja, og afhængig af det rigtige job jo. Hvis du ikke har uddannelse oveni kasketten, så er du allerede på vej ud over kanten til ignorering og hårde blikke.

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen! 

- Vi gider kun at være venner med dig, hvis du opfører dig som vi forventer. Kasserne vi bliver puttet i bliver mindre og mindre, der er allerede blevet klippet en tå og hugget en hæl. Al særpræget opførsel og sorte får bliver sendt til hjørnespark. Vi skal nok få dig medicineret, institutionaliseret eller tv-reklamiseret indtil kun den mindste revne af dit gamle jeg er tilbage.

Så hvor attraktivt er det egentlig at være voksen? :)

Jeg så en pudsig ting for et stykke tid siden – jeg faldt over et sted i USA, som igennem mere end 25 år havde kombineret plejehjem og børnehave. Og hvorfor tænker du måske? Jo, både og de gamle er tilstede i nuet. De havde stor succes med det! 

Alle vil gerne føle at det er del af et fællesskab, at man betyder noget, at man kan bidrage med noget, og at glæde og leg stadigvæk er en del af ens liv hver dag. De ældre har al den tid i verdenen som man kan ønske sig, og børnene har al den kreativitet i verdenen og livsglæde, som man kan forestille sig.

Okay, efter at have skrevet denne blog omkring mit ønske om ”aldrig-at-blive-voksen”, så har jeg lige et spørgsmål til dig? 

Kender du vejen til ønskeøen? Peter Pan havde ret i ét eller andet! :)

Økohilsner Simon
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar