Da jeg voksede op elskede jeg at læse og fortælle
historier – specielt uhyggelige med al indbygget lyd (jeg kunne fandme få
natten til at blive uhyggelig for min fætre med gyserhistorier!), hvilket egentlig
er ret underligt i dag, for jeg ser slet ikke gyserfilm og kan ikke rigtigt lide
dem.
Der er nok også en del af jer, som elsker gyserfilm eller
voksede op med fascinationen af mørket og de uhyggelige historier.
Kampen mellem det gode og det onde – om de artige og uartige
– og ganske ofte en god blanding af det hele. Og det var det – historier.
I dag som voksne har vi ikke det samme publikum til vores
egne historie, kun én og så alle dem som vi prøver at prakke historierne på
selvfølgelig.
Ikke mindst så glemmer vi, at det vi fortæller os selv.. Ja
bare er .. en historie.
Det er ikke den objektive sandhed, hvis den overhovedet findes
– men en historie.
Hvis det så bare var en lykkelig historie vi fortalte os
selv omkring vores liv, så ville det måske have været fint. Men mange af os har
jo en lidelseshistorie uden lige – så skete det og det for os. Nogle er ofre i
deres historie ”åh stakkels mig, red mig én eller anden” .. hmm okay, lad os
være fair. De fleste af os har været et offer og red-mig-historie. Nogle er
heltene ” og så gjorde jeg … og så kom jeg igennem … og så lykkedes det” og en
sjælden gang imellem så er vi the bad guys ”jeg fucking hader ham/hende, jeg
ødelægger lige alt det her.. uh en konflikt kunne være fedt her..” – nej okay,
nu lyver jeg igen. Vi er nok temmelig ofte the bad guys også.
Men hvem og hvad er vi uden vores historier? Er der virkelig
en grund til, at vi havner i de samme roller og historier når vi tager snuden
hjemad til familien. Altså kunne det være en idé at prøve en ny tilgang, når vi
i alle de leveår vi har fået brudt den ene og anden illusion om det perfekte –
om den perfekte historie, der handler om en harmonisk familie, hvor alle er
glade – så tager tilløb til noget nyt?
Tit har jeg prøvet at regne tingene ud – men det eneste, som
en mental omgang kickboxing forårsager er en endnu større gotisk knude – det kræver
et større skifte end det! Som Einstein så klogt sagde, så kan man ikke løse et
problem fra den samme energi, som man har skabt den! :)
Min erfaring er efterhånden, at jeg helt bare skal droppe
historierne – og bare lade ske, hvad der sker. Jeg kan alligevel ikke styre
andre menneskers reaktion, og når jeg dropper hvordan og hvorledes tingene skal
være – eller en forventning om, at i en-eller-anden-perfekt-fremtid, så kan jeg
tillade mig selv at være glad, når jeg modtager noget eller nogen - så kan jeg
faktisk være glad uden grund… Det kan jeg lige gentage igen .. Jeg bliver glad
uden grund! Jeg har aldrig skulle vente til ét eller andet perfekt øjeblik, som
aldrig kom alligevel, for det var alligevel kun mig selv, som gav glæden til …
voila, mig selv! :)
Så er du parat til at droppe dine historier? Bare for nu –
altså du har haft mange års træning i dem, og du er ekspert i dem – men uanset
hvor god du er til dem. Så husk på alle de historier du læste som barn.
”The end”
Og hermed slut :)
Økohilsner Simon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar