Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen!

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen!

Og nej, det er ikke fordi jeg håber, at jeg bliver kendt som Peter Pan ”Drengen der aldrig blev voksen” – eller ikke kan finde ud af at tage ansvar for mit liv.

MEN

Helt groft opstillet:

 – voksne er holdt op med at lege – ja måske ikke alle mænd, men i hvert fald det meste af tiden, så skal vi være ”seriøse”.  Leg er forbeholdt børn og hippier! På et eller andet tidspunkt indtræder – ”gammel-gnaven-mand syndromet” også for mænd. Så ved man, at udbrændtheden har ramt ham og hans sidste legende instinkter er udslukket.

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen! 

- Kreativitet er forbeholdt det som kan bringe værdi af én art – så hvis du er i reklamebranchen eller er kunstner og kan tjene penge på det, så er kreativitet helt i orden. Men, slut forbudt andre steder at tænke ud af boksen. Børn må være kreativ med alting og skal ikke bekymre sig omkring slutresultatet skaber værdi. Alt bliver værdsat og rost til skyerne.

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen! 

- Som voksen, så må du kun snakke om problemer eller bekymringer – enten det som var engang, eller dem som du frygter rammer dig i fremtiden – du må aldrig få det få godt, og snakke om hvad der er her lige NU. Du må godt blære dig, og snakke … i temmelig lang tid, om ingenting.  Bare aldrig de ting som betyder noget – slut forbudt!

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen! 

- Nostalgi er fantastisk – alting var bare bedre i gamle dage. Bare spørg din bedstemor- eller far – ligeså snart grammofonen er sat i gang, så får du hele den gamle trave omkring, hvordan alting var bedre dengang. Hmm når du så ser på dem, og hvordan de er gået i stå – så forstår du dem godt.

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen! 

- Tid er vigtigt - meget vigtigere end alt andet. Det kan godt være, at tiden aldrig har eksisteret, men den skal styre alt i dit liv. Du skal gå op i at komme til tiden, gå til tiden, huske til tiden, spørge til tiden. Tid, tid, tid. Er penge og det vigtigste i verdenen for en voksen. Og der er aldrig nok af den, og nej legen stopper nu.

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen!

- Hvis du ikke arbejder, så spiller du ikke på det rigtige hold – nå ja, og afhængig af det rigtige job jo. Hvis du ikke har uddannelse oveni kasketten, så er du allerede på vej ud over kanten til ignorering og hårde blikke.

Jeg håber aldrig, at jeg bliver voksen! 

- Vi gider kun at være venner med dig, hvis du opfører dig som vi forventer. Kasserne vi bliver puttet i bliver mindre og mindre, der er allerede blevet klippet en tå og hugget en hæl. Al særpræget opførsel og sorte får bliver sendt til hjørnespark. Vi skal nok få dig medicineret, institutionaliseret eller tv-reklamiseret indtil kun den mindste revne af dit gamle jeg er tilbage.

Så hvor attraktivt er det egentlig at være voksen? :)

Jeg så en pudsig ting for et stykke tid siden – jeg faldt over et sted i USA, som igennem mere end 25 år havde kombineret plejehjem og børnehave. Og hvorfor tænker du måske? Jo, både og de gamle er tilstede i nuet. De havde stor succes med det! 

Alle vil gerne føle at det er del af et fællesskab, at man betyder noget, at man kan bidrage med noget, og at glæde og leg stadigvæk er en del af ens liv hver dag. De ældre har al den tid i verdenen som man kan ønske sig, og børnene har al den kreativitet i verdenen og livsglæde, som man kan forestille sig.

Okay, efter at have skrevet denne blog omkring mit ønske om ”aldrig-at-blive-voksen”, så har jeg lige et spørgsmål til dig? 

Kender du vejen til ønskeøen? Peter Pan havde ret i ét eller andet! :)

Økohilsner Simon

 

Hvilken historie fortæller du dig selv? The good, the bad and the ugly :-)

Da jeg voksede op elskede jeg at læse  og fortælle historier – specielt uhyggelige med al indbygget lyd (jeg kunne fandme få natten til at blive uhyggelig for min fætre med gyserhistorier!), hvilket egentlig er ret underligt i dag, for jeg ser slet ikke gyserfilm og kan ikke rigtigt lide dem. 

Der er nok også en del af jer, som elsker gyserfilm eller voksede op med fascinationen af mørket og de uhyggelige historier.

Kampen mellem det gode og det onde – om de artige og uartige – og ganske ofte en god blanding af det hele. Og det var det – historier.

I dag som voksne har vi ikke det samme publikum til vores egne historie, kun én og så alle dem som vi prøver at prakke historierne på selvfølgelig.

Ikke mindst så glemmer vi, at det vi fortæller os selv.. Ja bare er .. en historie. 

Det er ikke den objektive sandhed, hvis den overhovedet findes – men en historie. 

Hvis det så bare var en lykkelig historie vi fortalte os selv omkring vores liv, så ville det måske have været fint. Men mange af os har jo en lidelseshistorie uden lige – så skete det og det for os. Nogle er ofre i deres historie ”åh stakkels mig, red mig én eller anden” .. hmm okay, lad os være fair. De fleste af os har været et offer og red-mig-historie. Nogle er heltene ” og så gjorde jeg … og så kom jeg igennem … og så lykkedes det” og en sjælden gang imellem så er vi the bad guys ”jeg fucking hader ham/hende, jeg ødelægger lige alt det her.. uh en konflikt kunne være fedt her..” – nej okay, nu lyver jeg igen. Vi er nok temmelig ofte the bad guys også.

Men hvem og hvad er vi uden vores historier? Er der virkelig en grund til, at vi havner i de samme roller og historier når vi tager snuden hjemad til familien. Altså kunne det være en idé at prøve en ny tilgang, når vi i alle de leveår vi har fået brudt den ene og anden illusion om det perfekte – om den perfekte historie, der handler om en harmonisk familie, hvor alle er glade – så tager tilløb til noget nyt?

Tit har jeg prøvet at regne tingene ud – men det eneste, som en mental omgang kickboxing forårsager er en endnu større gotisk knude – det kræver et større skifte end det! Som Einstein så klogt sagde, så kan man ikke løse et problem fra den samme energi, som man har skabt den! :)

Min erfaring er efterhånden, at jeg helt bare skal droppe historierne – og bare lade ske, hvad der sker. Jeg kan alligevel ikke styre andre menneskers reaktion, og når jeg dropper hvordan og hvorledes tingene skal være – eller en forventning om, at i en-eller-anden-perfekt-fremtid, så kan jeg tillade mig selv at være glad, når jeg modtager noget eller nogen - så kan jeg faktisk være glad uden grund… Det kan jeg lige gentage igen .. Jeg bliver glad uden grund! Jeg har aldrig skulle vente til ét eller andet perfekt øjeblik, som aldrig kom alligevel, for det var alligevel kun mig selv, som gav glæden til … voila, mig selv! :)

Så er du parat til at droppe dine historier? Bare for nu – altså du har haft mange års træning i dem, og du er ekspert i dem – men uanset hvor god du er til dem. Så husk på alle de historier du læste som barn. 

”The end”

Og hermed slut :)

Økohilsner Simon

Er du usynlig og gemmer dig i bunken – sammen med alle os andre?

Nu er det årets allerkorteste dag! Vintersolhverv - dagen hvor solen er kortest tid oppe på den nordlige halvkugle. Så er det måske meget passende, at skrive om at gemme sit lys væk. Og det har jeg i høj grad har gjort, i alt for mange år!

Gemt mig i bunken med alle de andre, og dæmpet mit lys så meget, at der til sidst kun kom et spinkelt lys ud. Og puha, den her blog har været længe undervejs. Der har været flere klar, men de er så personlige, at jeg ikke har udgivet dem – ikke så meget af hensyn til mig selv, men dem jeg har tæt på. Så hvis jeg har været lidt stille, så er det derfor. Måske de en dag får lov til at komme ud, de ligger gemt i hvert fald for nu!

Jeg har dybest set haft en frygt, som mange nok har – nemlig, at hvis jeg er den, som jeg er – så er jeg ikke værd at elske, at blive accepteret. Og ja, det har engang været ret farligt at skille sig ud. Hvis man var en dårlig slave, så kunne hovedet hurtigt ryge!  Specielt her i Danmark har vi en tendens til at bygge folk op, se dem som perfekte og så bagefter udfritte dem for alle deres menneskelige fejl og høvle dem ned.

Men den tilgang, at gemme mig væk – har haft den modsatte effekt. Frygten lyver altid for os!

Vi skal nogle gange lidt ud af vores comfort zone, og lave én lille eller stor ting anderledes hver dag. Vi er kæmpe vanemennesker, vi kører den samme vej hjem hver dag, parkerer cyklen eller bilen samme sted, det samme mad, de samme måder at placere bestikket på i skuffen, og alt gør at vi kører på automatik i stedet for at blive bevidste og opmærksomme. 

Trust me, du kommer til at bande og sovle de første 50 gange du rækker hånden ud efter skeen og stikker dig på gaflen i bestikskuffen, men hver gang vågner du lige op og stopper med at køre på automatik.

Nå men – hvis du nu tror på tidligere liv og vi har nogle livslektioner, som vi har bestemt os for i dette liv, så er lidt af min historie her. 

Jeg har i mit forrige liv været munk i Tibet omkring midten af sidste århundrede, og det undrer mig egentlig ikke. 

Da jeg voksede op blev jeg tit fortalt, at jeg burde blive præst, og da jeg blev ældre og kom inden for den spirituelle verden sagde mange, at jeg kunne have været munk. I det tidligere liv elskede jeg bjergene og ja, jeg elsker dem stadigvæk i dag :)

Jeg underviste og studerede de gamle tekster inden for Buddhisme - pudsigt nok lavede jeg en opgave omkring Buddhisme i folkeskolen, og besøgte det buddhistiske tempel i Hellerup – så jeg har tit haft en fornemmelse af en tilknytning til det. (Og mit hjem er temmelig overplastret med Buddhaer, uden at jeg er buddhist).

Nå men udover at der har været mange tegn i bagklogskabens klare lys, så fortsætter historien - da Kina invaderede Tibet flygtede mange munke til Nepal og Indien, deriblandt Dalai Lama. Men jeg elskede mine bjerge, jeg var bange for at flygte og komme ud til det omkringliggende samfund – hvad de mon ville tænke omkring en munk som flygtede. Jeg var skuffet over, at Dalai Lama forlod os og lod os i stikken (og nej bare rolig, i dag ved jeg godt, at han traf det rigtige valg). Det pudsige er, at jeg mødte Dalai Lama i foråret til hans foredrag i København inden jeg vidste dette her, og blev skuffet. Han var slet ikke som jeg forventede og underviste på en måde, som er af den gamle skole.

Jeg kunne også være flygtet og kommet i sikkerhed i Nepal – og ville have overlevet. Kommet ud i samfundet og skinnet mit lys – men jeg var bange. Jeg endte med at dø under den kinesiske besættelse. 

Men i det her liv kan jeg ikke flygte, jeg kan ikke gemme mig væk på et bjerg -  juhu, min sjæl har valgt verdens fladeste land nærmest uden bjerge! Jeg er en del af samfundet, fællesskabet og skal ud til flere mennesker end jeg har været før. Mit lys skal skinne.

Som Nelson Mandela sagde: 

”Vores dybeste frygt er ikke, at vi ikke er gode nok. Vores dybeste frygt er, at vi er kraftfulde uden begrænsning! Det er vores lys - ikke vores mørke, der gør os bange. Vi spørger os selv - hvem er jeg, der tillader sig at være lysende, fantastisk, talentfuld og vidunderlig?

Men i virkeligheden - hvorfor skulle du ikke være det?

Du er Guds barn. At du spiller "lille", tjener ikke verden.

Der er intet "oplyst" ved at krympe, så andre mennesker ikke skal føle sig usikre, når de er sammen med dig. Vi er født til at manifestere Guds storhed (glory), som er inde i os. Det er ikke kun nogle af os - det er os allesammen. Og når vi lader vores eget lys skinne, giver vi ubevidst andre lov til at gøre det samme.

Når vi er frigjort fra vores egen frygt, vil vores tilstedeværelse automatisk frigøre andre. Det er vores lys, og ikke vores mørke, der skræmmer os mest.” 

Det kræver kun ét lys, at lyse et rum op  - og ja, man får set hvad der gemmer sig i mørket, men som regel er det mindre skræmmende og mere håndterbart at rydde ud i, end hvis man famler i mørket.

Det er egentlig ligegyldigt årsagen, og om man tror på tidligere liv eller ej – realiteterne er, at jeg alt for længe har gemt mig væk.

Men her på den korteste dag, så går vi fra mørke mod lyset igen. Jeg har været nede og set mit mørkeste punkt, ryddet ud i kælderen og støvet af. Og hvert rum jeg har åbnet for har været en velsignelse – godt nok en pakke indpakket i sandpapir til tider, men de indsigter det har givet mig selv er uvurderlige og kan ikke købes for penge. De skal opleves, en guru, mester, klog kone eller mand kan lede dig en vis del af vejen men kræver, at man tager det sidste skridt selv.

Ha en dejlig jul og husk at tænde dit indre lys her i mørket! :)

Økohilsner Simon

Kamp stoppes ikke af kamp, kun af fred.

Simon du var så tæt på at være dum, dum, dum ... igen.

Ja, altså nu skal i ikke tro, at jeg kører negativ indre dialog hele tiden – men jeg var godt nok tæt på at falde i fælden igen. Altså ikke fælden med negativ indre dialog (altså tanker er bare tanker – det er først når man tror på dem og den indre jukeboks, at der går galt) – nej det var mere rotteræset, hamsterhjulet, stress cirklen og det at give afkald på sin tid for penge.

Der er så mange af os, mig selv inkl. som har troet eller tror, at det er arbejde er én kontinuerlig cyklus af arbejde 37 timer om ugen, fri 6 uger om året, pension når du bliver 67-70 år, og du skal arbejde hårdt – for livet er ikke nemt, og du må helst ikke have det for sjovt eller nyde det du laver undervejs – så er det jo en hobby ik? Hvis du krydrer det hele med villa, vovse og børn - så har du nået det maksimale af dit liv, og så burde du være tilfreds, og aldrig blive ramt af en depression eller midtvejskrise - eller noget.

Det er slut NU.

Jeg var lige ved at gøre det igen, leje mig et lokale og give min tid ud til én person pr. én time – og selvom den ene person kan få nok så meget glæde ud af den time, og jeg omvendt – så er det at tænke alt for småt i denne verdenen efter min mening.

Min mentor havde endda advaret mig mod det, som hun selv var igennem – helt booket kalender ét år frem, så der ingen mulighed nærmest var for ferie, sygdomme eller uforudsete ting – og hvilket liv er det?

Flere faste udgifter stavnsbinder os – de fleste af os gør det endda ganske frivilligt. Vi låner til hus, bil og ferier, som så 30-40 år ud i fremtiden sikrer os, at vi ikke træder ud af hamsterhjulet og det rotteræs af stress, fokus på økonomi og lignende. Det undrer mig ikke, at så mange mennesker efterhånden falder ud af det her system, og får en diagnose. Det er lige til at ryge på sindsygehospitalet af!

Jeg er parat NU, til at træde ind på det sted, hvor flowet af energi har ledt mig.

Healingens kraft ved fællesskabet – ikke spirituelt eller religiøst. Nej, hvor vigtigt det er for os mennesker, at føle at vi er til for nogen, at det vi gør også gør en forskel, at vi betyder noget, at vi er elsket, at vores unikke energi er værdifuld, at vi er elsket uanset hvad fanden vi gør. Der har efterhånden været så mange eksempler og eksperimenter i denne verdenen med både mennesker, dyr og planter – at det allerværste man kan gøre, er at ignorere, dernæst at bekæmpe ting – og det er på alle tænkelige måder dét, som vi har gjort med meget her i verdenen.

VI har ignoreret vores såkaldte ”gode” og ”dårlige” sider, vi har ignoreret store grupper af mennesker, som røget ud for fællesskabet og ned i ensomhedens kasse, vi har bekæmpet stoffer, terrorisme, kræften – ”slå det ned, dræb det, få det væk, eliminer det”. Og til hvilken fantastisk succes har det paradigme slået fejl!

Det vi gør på lille skala betyder noget – ændringerne indefra betyder noget. Det at vi rækker hånden ud, hjælper hinanden med et støttende ord, en invitation, en chance til uanset hvor lidt folk fortjener det.

Jeg har ikke evnen, til at forudsige fremtiden mere end i som læsere har.

Mit mål er bæredygtig succes NU for alle

Dvs. overflod, harmoni, flow, fred, godt helbred og de investeringer i tid det kræver med hensyn til søvn, god kost, motion mm, gode forhold med tid til kvalitetstid med dem vi har kære.

Økohilsner Simon

Jeg hader min krop! Indre guerillakrig

De fleste af os har et had/kærlighedsforhold til vores krop – nej slet kærlighed.  

Bare ganske enkelt et Hadforhold til vores krop – den skal gøres rent, fodres, luftes, ha et tag over hovedet, soves, trænes, sexes mm. 

Og hvad betaler den tilbage til os? Alle mulige sygdomme, alderdom, skønhedsfejl og kropsproblematiker. 

Og endnu værre, alt hvad vi er afhængige er kan vi ikke afskye! Den har sågar en udløbsdato!

Tænk på hvor lidt kontrol vi faktisk har over den? 

Hjertet slår – helt uden at vi behøver at tænke over det – vores fordøjelse (hvordan end den måtte være) foregår helt uden vi behøver tænke – fordøj, fordøj, fordøj.. Det ville sgu være besværligt, hvis vi måtte tænke over hver evig eneste vejrtrækning, og når vi endelig gør – så bliver den som regel helt anderledes og besværlig (altså medmindre man er en guru inden for meditation eller vejrtrækning).

Måske vi egentlig burde være lidt mere taknemmelig for den. Vi har en krop ja, vi er ikke en krop. Men den arbejder stenhårdt for dig, og vil dig det allerbedste! Hver af de 100 billioner celler!

Det kan godt være kroppen er lidt chubby, lidt uren hud, et skævt øje, tyndt hår, gir dig hukommelsesproblemer eller smerter – men hvad kan vi forlange med det had, vi påfører den. Accept eller tilgivelse gælder ikke kun vores medmennesker. Nogle gange handler det om at starte indad og hvor bedre end krop, som din sjæl har valgt at lege i? Hver af dine billioner af celler, som gør dig til den du er, og faktisk klarer langt det meste uden at du behøves at gøre noget. Det kan vist kaldes betingelsesløs kærlighed.

Har du overvejet at give slip på den indre guerillakrig?

Hvad prøver din krop at fortælle dig? Måske bare, at den savner din omsorg og kærlighed.

For søren da kroppen er magisk og værd at elske – hver én del af den. Uden den ville du ikke kunne lege det menneskelige spil – og kunne spise, træne, snakke, sove, og bare tage den luft ind, som er tilgængelige i rigelige mængder, og som vi ikke har betalt én eneste øre for (direkte om ikke andet).

Der er ikke langt fra kærlighed til had, hverken i forhold til andre mennesker eller vores krop – det er faktisk kun én eneste beslutning væk. At elske og acceptere den/dem præcis som den/de ér. 

Forkæl kroppen med et langt bad, sov længe, god nærende mad, energi øvelser, omsorg, vand, sex og alt hvad den måtte begære! Lidt kærlighed og overskud i verdenen kan hjælpe andre på mange måder. Måske er det dig, som tager peberet ned fra højeste hylde til den gamle dame i morgen?

Nyd den inden udløbsdato! :) Prøv noget nyt - elsk og accepter den som den ér.

Økohilsner Simon

Elsk din tyktarm! Skyl lortet ud ;) – Tarmskylning

Når man er lidt nysgerrig og inden for sundhed og livsstil, så støder man på en lang række forskellige teknikker… Og jeg må indrømme, der gik lidt tid inden jeg kastede mig ud i tarmskylningsverdenen, men her i mandags prøvede jeg det endelig!

Jeg har som sådan ikke nogle problemer med fordøjelsen, efter at jeg har skåret gluten og laktose ud af min kost for efterhånden mange år siden. Jeg har dog, siden jeg var meget var ung, haft en overvækst af candida svampen pga. fortidens synder – dvs. jeg har spist min andel af slik, sodavand og usunde ting som barn og fået antibiotika kure som teenager mod bihulebetændelser.

Svampen findes i os alle sammen, men kan komme i overvækst, og det kan skabe en del problemer – såsom uren hud, allergier, kæmpe sukkertrang, tarmproblemer og træthed mm. Jeg har gudskelov været i stand til at holde den nede med et lavt sukkerindtag og god kost, men svamp er virkelig svært at komme af med!

Det er en af de helt store problemer med antibiotika forbruger, som dræber bakterier – men også alle de gode, plus antibiotika er baseret på svampe, som er meget sværere at komme af med!

Nå men nu er jeg ikke sponseret eller noget, men jeg faldt over klinikken colonic i indre by til en tarmskylning, og ja – det var virkelig et skidegodt sted, hvor man havde sit eget rum. (høhø) Sad virkelig og frygtede at den flinke receptionist skulle komme ind, mens man sad der og lavede uhumske lyde.

Det føltes som at have flydende diarré i 45 minutter, og selvom jeg troede at der nærmest ingen fornemmelse var i tarmene, så kunne man mærke den lunkne vand komme op. Ikke ubehageligt overhovedet, men bare en meget speciel fornemmelse. Men jeg overlevede! Og receptionisten var dygtig til ikke at forstyrre og banke på først heldigvis.

Man kunne se hvad der kom ud i et gennemsigtigt rør ved siden af, og heldigvis så det fornuftigt ud! Husker dog for et par år siden, at der var et program med Lene Hansson, hvor det blev vurderet hvad der kom ud. Det ville have været ret interessant, men jeg følte mig i hvert fald helt tom i tarmene uden at være sulten.

Det var en speciel fornemmelse, som holdt i et par dage – og resultatet er, at jeg tror candida er blevet normaliseret eller næsten væk nu. Har set et stort skifte i min hud, som er blevet renere og fået mere glød, og ikke fordi jeg havde behov for det, så røg der måske 1-2 cm omkring maven, men så ser man da i hvert fald bare endnu mere markeret ud om ikke andet!:)

Kan anbefale tarmskylning som en start på en ny livsstil – men kun hvis du laver en forandring, eller allerede lever sundt og trænger til en fornyelse. Der skal nemlig en masse gode ting ind bagefter, specielt de gode tarmbakterier! :)

Men det kan være et godt redskab, som jeg kan anbefale efter nu selv at have prøvet det! Jeg tror ikke, at jeg vil gøre det igennem før om lang tid. Ikke fordi det var ubehageligt, men simpelthen fordi jeg ikke tror, at jeg har behov for det :)

God skylning!

Økohilsner Simon

Modstand mod det som ér - og andre tåbeligheder

Har i lagt mærke til hvor tåbelige vi er? Ja, tænker ikke kun pga. alle de krige vi har mod hinanden både på stor og lille skala, eller sågar den økonomi vi har bakset sammen, der fungerer i store træk som et stort spil, om hvem der skal ende med næsen.

Men lad os zoome helt ind på det lille selv – os hver især og de hverdagsting vi render rundt og har modstand mod.

Jeg har f.eks. modstand mod mange ting, som er totalt tåbelige – især fordi de er totalt modstridende til tider:

Jeg har modstand mod at arbejde (hvis jeg skal) samtidig med jeg elsker mit arbejde. 

Modstand mod at have manglende energi, men samtidig have modstand mod at gå tidligt nok i seng til at blive frisk dagen efter. 

Modstand mod mit udseende, det hverken gør fra eller til – selvom jeg nok skulle mene, at jeg har selvtillid og selvværd nok til at være ligeglad. 

Modstand imod at have penge, fordi jeg ubevidst ser det som ikke spirituelt, farligt, penge er onde, penge skal samles til dårlige tider samtidig vil jeg have penge – og ved jeg kunne bruge dem væsentlig til en bedre verden.. Og bla. Bla. Bla.

Det er nærmest umuligt at hitte ud af, så forstår godt, at universet til tider stiller sig lidt spørgende og kigger på mig for nærmest at sige ” hva… kan du selv hitte ud af hvad du vil?”

Det er jo ikke ligefrem fordi min modstand gavner det som ér. At have modstand mod at gøre rent gør jo ikke rent for mig? Eller at min modstand mod tiden hverken bringer mig hurtigere eller langsommere frem i livet.

Modstand er så klistret, det holder fast i den samme rolle. Jeg har modstand mod hvordan min familie er – men omvendt har modstand mod, at de skal forandre sig.

Vi har et kæmpe underbevidst netværk af tanker og følelser, og her specielt under fuldmåne kan de virkelig komme op i fuld flor, hvis man er lidt sensitiv.  Det meste her i verdenen har en polaritet – god eller dårlig, det er dybest set bare to sider af den samme mønt. Og det er der vi taber tråden en gang imellem. Vi bliver fanget i at holde fast i det gode, som så fordufter mellem hænderne på os – og holde det dårlige væk, som så forbliver eller sågar forstærkes. 

Min personlige erfaring er, at det ikke hjælper så meget at blive bevidst om det som er et tilsyneladende problem – hvis man så går ind i enten kamp eller flugt. Det handler tværtimod om at se hinsides det, eller være med det som ér. For uanset vores tanker og følelser, så ændrer det ikke det som ér. Lidelse er dermed et valg lidt provokerende sagt. Men tænk på alle dem som har været ude i store kriser – der faktisk kommer stærkere igennem dem og ikke ville have været foruden dem. Det har været velsignelser for dem. De findes. 

Og jo, jeg ved at der findes mange beviser på det modsatte også. Men det er interessant at se, hvori forskellen ligger når man er blevet udsat for det samme.

Jeg har lige haft et par dage på studiet med intensiv psykiatrisk undervisning – og det lød virkelig spændende. Men jeg må indrømme, vores etablerede system er så langt bagud at det er grotesk. Selv i psykiatrien, som burde tænke i krop, sind og ånd skaber man separate bokse og behandlere, som ser på selve symptomet og ikke årsagen. Og i så fald de ved et tilfælde bliver raske, hvilket utroligt nok sker, så er der kamp om at finde ”vinderen” – hvilken behandling som virkede. 

Mit håb er, at patienten igen bliver set som en ”hel” person, bliver lyttet til, får omsorg, får set på selve årsagen, og ikke mest – stolet på, at patienten faktisk er eksperten på sig selv, og skal dermed lære at fiske selv, i stedet for, at behandleren skal fratage ansvaret fra den individuelle person.

I mit personlige virke siger jeg, at jeg indenfor 3 gange skal have reduceret eller fjernet problemet markant hos klienten – ellers er jeg ikke den rigtige behandler. Hvor mange behandlere i det etablerede ville kunne leve op til det? Jeg har heldigvis stødt på mange dygtige behandlere, men de er lidt fanget i systemet. Vi er enten slave eller mester af det. Men der burde være noget hinsides som det er udformet nu. Det skal ske hurtigt og radikalt. VI har prøvet små ændringer over lang tid, det fungerer ikke længere. Ville ønske, at jeg kunne give en gennemgribende udformet perfekt plan og have midlerne til at udføre det, men det er noget vi skal løfte i flok.  

Som de fleste nok har oplevet, så går tiden hurtigere og hurtigere – internethastigheden bliver hurtigere, så vi ikke længere skal vente på de underlige bip og lyde fra vores modem, da vi startede på nettet, eller skulle lægge vores telefon på – vores mad bliver hurtigere og hurtigere, nu gider vi ikke engang vente på at den bliver stegt eller lavet for os, nu spiser vi det bare råt! ;) 

Vi kan ikke få vores ting hurtigt nok! Enten følger man med transformationen og flyder med strømmen, ellers kan man have modstand mod tingenes tilstand og kæmpe og kæmpe. Valget er ens eget. Det bedste ville klart være, hvis vi reagerede ud fra et højere standpunkt og ikke frygt, og ikke bare underkaster os – det gider jeg i hvert fald ikke mere. Ikke mere, fordi ”jeg skal” mere!

Med håb om en lys fremtid med accept af det som ér, og handling fra accept i stedet for fra frygt :-)

Og åhh.. må snart få set på min modstand mod uretfærdighed ;)

Økohilsner Simon

Ved i hvad jeg savner i mit supermarked?

Fermenterede grøntsager, frugt og drikkevarer!

I dag bliver alt nærmest ultrapasteuriseret (opvarmes kraftigt), dræbes for alle enzymer og vitaminer når det kommer på glas, dåse, mælkekarton osv. for at kunne sælges til overpriser uden reel ernæring og opbevares i én uendelighed på lange kedelige rækker af varer, som kunne være solgt i Danmark såvel som Japan.

Vi glemmer måske at vores krop består af en kæmpe symbiose af bakterier, enzymer og andet godt – og ikke bare skal gå op i kalorier. Fermentering af grøntsager og frugt samt andet godt er heldigvis både billigt, let og smager enormt godt!

”Fermentering a hva for en fisk?” Tænker du måske.

Fermentering er en forunderlig proces, som vi mennesker har benyttet igennem tusindvis af år – og så næsten glemt på 50…  Heldigvis er mange ting, som vi ikke tænker over i hverdagen fermenterede. Ost, yoghurt, chokolade, te mm.

Når man fermenterer grøntsager – og her er det mest kendte nok surkål. Så dannes der en masse mælkesyrebakterier som er probiotiske (for liv !), som vi i vores tarmsystem og bare generel helbred slet ikke kan undvære, samt en masse enzymer som igen gør forskellen på om vi er levende og døde!

Raw bølgen har været over os i længere tid, men udover at fermenterede grøntsager stadigvæk er rå, så er de nærmest også forfordøjede for os. Vitamin indholdet stiger markant, og mange af de ting som kan være svært at fordøje bliver nedbrudt, f.eks. ved en surdej, hvor fytinsyre samt gluten bliver delvist nedbrudt.

Man kan godt få lidt i helsekost, som f.eks. vita biosa og probiotiske bakterie tilskud, men det koster bare kassen. Så er det altså meget sjovere og billigere at lave ting selv!

Jeg har leget her i min sommerferie med det igen – så der er blevet lavet vildt meget surkål, som jeg elsker! Surdejsbrød som min mave faktisk har det fint med, selvom jeg har problemer med gluten. Kombucha er en ny tilføjelse, som laver en masse B-vitaminer ud over de probiotiske 

mælkesyrebakterier, enzymer mm. Det er virkelig let, og meget nemt – specielt med kontinuerlig brygning. Søg efter det på nettet! Der findes nogle eksperter derude :)

Opskrifter må i ud og lede efter på nettet, det er virkelig ikke meget der skal til. Kan anbefale at bruge hjemmelavet valle og ægte havsalt, så bliver resultat som reelt bedre :)

Og så i går, hjemmeslynget honning fra en honningplade. Uhm det er lækkert! Elsker det lokale, det nære, det originale (som tit og ofte var smartere end vi er i dag)

Min mave har haft stor glæde af det!

Jeg håber virkelig, at det snart slår igennem! Også i mit supermarked! :)

Økohilsner Simon