lørdag den 4. maj 2013

Står vi ved afslutningen eller begyndelsen?

Man kan vist ikke løbe fra at det har været en begivenhedsrige par uger specielt politisk - med fjernelsen af sodavandsafgifter som en del af en "vækstplan" kan man undrer sig hvorvidt vækst med alle midler er hensigtmæssigt.

Helddagsskolen nærmer sig også med hastige skridt, og det er som om vi er inde i en fase med uhæmmet vækst (hvis cellerne havde uhæmmet vækst i kroppen ville man kalde det kræft) - en vækst som vi næsten går mere op i end personlig sundhed.

Vi bliver jo ikke rigere som samfund af en fjernelse af sodavandsafgifter - vi får måske en større livvidde, dårligere sundhed og flere diabetikere og endnu en gang så ved man at det netop har social slagside med fjernelse af afgifter. Det er som om man prøver at fastholde en hel klasse på de billigste fødevarer og det dyreste tradtionelle medicin (for det støtter det offentlige jo, og nu har vi jo Novo, så det private får "vækst").



Det hele virker lidt som om vi tisser os selv i bukserne for at holde varmen - kortvarig vækst, men på længere sigt ender vi med et samfund med børn der sidder i skolen hele tiden og ikke kan sidde stille hele dagen  (og hvis det gør skyldes det vist mere at de er bedøvet af ADHD medicinen - eller "Alle Drenge Har Det" som en læge udtalte fornyligt i en af DRs ret gode programmer omkring piller, som de har kørt en serie omkring fornyligt).

Det er så meget misinformation og overinformation om alt muligt - vi har aldrig været mere presset af krav fra omverdenen og os selv, for slet ikke at snakke om medier, computere, mobiler, spil og Facebook, som flere og flere unge får stress af, i et forsøg på at skabe den perfekte overflade (og lige i dette øjeblik, hvor jeg skriver denne blog sidder jeg ved siden af min lille fætter, der sidder og spiller Rasmus Klump på sin Ipad og min anden fætter sidder og spiller på sin smartphone) , at jeg godt kan forstå at folk mere eller mindre lukker af og mistror al information.

Jeg faldt over en lettere ironisk graf over tidligere strejker igennem tiderne i Danmark - og de fleste store strejker har handlet om at nedsætte arbejdstiderne og få mere fritid - nu har vi ikke så meget et industrisamfund mere, vi er hele tiden PÅ. Så spørgsmålet er om vi reelt set har fået mere frihed og fritid - eller om vi har endt i en trædemølle.

Så hvad er sundhed og en bedre vej? Billeder taler mere end 1000 ord - en veninde sendte dette link til mig på en række familier fra hele verdenen, som har samlet deres ugentlige kost på et billede sammen med et billede af deres familie (uanset hvilket land de forskellige familier kommer fra kan man se en gennemgribende trend og eksempel på fødevarekulturen - jo fattigere land næsten, jo mere reelle fødevarer kan man sige med mindst mulig forarbejdning.)
Hvad kan man uddrage af det ellers? Vi har fået rengøringshjælpemidler, nemmere transport, hurtigere kommunikation og flere maskiner - hvordan søren kan vi dog så være så stressede, på lykkepiller og alle mulige andre piller - men måske glemmer vi det basale, at lave de ting som vi virkelig brænder for og spiser fødevarer der er reelle - det er ikke noget som kan presses ned over folk, men bevidstheden kommer i stigende grad.

Man kan som oftest ikke gøre andet end at leve sit eget liv på den måde man har valgt, og være det bedste eksempel på sundhed for verdenen og når tiden er til det, hjælpe andre når de selv spørger om hjælp.

Det er i hvert fald min erfaring igennem en del år - i starten prøvede jeg at redde alt og alle, men har faktisk haft de bedste oplevelser med at lade folk komme til mig, når DE er klar og motiverede og derved undgå meget at den selvsabotage som kommer. Viden er kun god viden, når den er anvendeligt og praktisk - og jo mere erfaring jeg har fået jo mere afslappet og tålmodig er jeg på mange måder blevet. Lidt af ungdommens skarpe kanter er blevet mere afrundede. ( og ja, 24 år still going strong)

Jeg har også skrevet det tidligere at sandheden som ofte går igennem 3 faser - først er den latterliggjort, dernæst undertrykt før den til sidst bliver set som åbenlys - der er så mange eksempler på det for tiden, men det føles på så mange måder, som om vi står på tærsklen til en ny begyndelse og afslutningen på en ny æra..

.. og jeg håber at folk generelt er ved at vågne op, det virker da heldigvis også sådan. Politikkerne gør det ikke gør før vi gør - og ja, første maj i år kan man vist da kalde lidt af en opvågning for dem, da de endelig mødte "folket" ude på åben mark, at de fleste er temmelig utilfredse med den vej, som der er blevet taget på det seneste. De burde overveje at lave et lykke-ministerium ligesom Bhutan, som for øvrigt også planlægger at overgå kun til økologi.




Og når vi nu er ved de gode forslag, så kunne landmændene begynde at bruge probiotiske bakterier heftigt til deres grise - de "gavnlige" bakterier til maven, som vi også kender til mennesker, så vi undgår de multiresistente bakterier i landbruget - Det var for nyligt fremme at en hollandsk landmand havde sænket sit antibiotika-forbrug med hele 95% alene ved dette! Og flere fordele - ammoniakindholdet var lavere, så gyllen ikke lugtede så dårligt og prisen var det samme - ja altså ikke for skidtet, men produktionen ;-)

Nåh, men nu vil jeg hoppe ud i haven her hos min mormor sammen med min familie og nyde solen og livet mens det er her, og lade mobil, net, mobiler mm. være i fred :-)

Økohilsner Simon

Click here to visit Evolution Organics

Ingen kommentarer:

Send en kommentar