Men som det har været fremme i en lang række danske medier i dag, så har en forening der kalder sig "Bæredygtigt Landbrug" (ja deres spindoktor har haft en fin dag på arbejdet) har tabt en sag mod Danmarks Naturfredningsforenings tidligere direktør, som de anklager for injurier - og ganske enkelt fordi han sagde "der er lukket 400 drikkevandsboringer de senere år - eller måske er det 300 - på grund af landbrugets sprøjtegifte" .
Det ville foreningen ikke have hængende på sig og anklagede den tidligere direktør for DN injurier - og ja, tallet kan måske være højt sat (hvem ved, svært at måle) det drejede sig måske nok nærmere 100 vandboringer OM ÅRET - Landbruget står for 90 % af alle sprøjtemidler der sælges i Danmark, så pilen peger direkte imod deres erhverv. Jeg giver ikke den enkelte landmand skylden, men selve systemet og grundtanken om at man kan udpine jorden, dyr og det grundvand som tilhører os alle for mere profit og kaste omkostningerne videre for deres forbrug af sprøjtegifte til den danske stat.
"Bæredygtig Landbrug" som de kalder sig går markant efter alle miljølove, så jeg foreslår en navneændring - "Landbrug som kaster de reelle omkostninger videre til fremtidige generationer og forudrener vores grundvand" - ja lettere langt måske, en smart CBS forkortelse må kunne klare det LSKDROVTFGOFVG - har hørt russiske forkortelser skulle være in ;)
Det bringer mig tilbage til min overskrift for denne blog - nemlig, er økologi virkelig dyrt?
Du kan f.eks. se denne kort film/ja nærmest bare præsentation af hvordan produktionen af "ting" hænger sammen - og hvorvidt det faktisk egentlig hænger sammen?
Og hvis du kom igennem de 20 minutter, så lad os fortsætte den her :-)
Der er et lille økonomisk begreb som tit går over hovederne på den ganske almindelige dansker - nemlig begrebet "eksternalitet" som kort sagt er negativ, hvis den sænker den andens velfærd. Den er typisk negativ hvis der er tale om en fælles ressource som ikke er ejet af nogen (i vores tilfælde naturen) og forurening (i vores tilfælde sprøjtegifte der går ned i grundvandet) er et klassisk eksempel på en negativ eksternalitet, da omkostningerne som forårsages af en virksomhed/konventionel landbrugs produktion typisk ikke på falder virksomheden, og de derfor ikke tænker på at minimere deres forurening som foreningen "bæredygtig landbrug" har som direkte formål at undgå - ja de kalder det godt nok undgåelse af miljølove og omkostninger deraf.
Vi betaler ikke den reelle pris for produkter - langt størstedelen af den forurening af vores drikkevand som finder sted, og som gør at man nogle steder skal igennem en kostbar rengøring af vandet, andre steder lukke boringer falder på vores overordnede samfund...
Ja, vi får produkterne billigere med rester af sprøjtegifte, stråforkortere mm. men du har ikke kun betalt prisen med dit helbred, du har også betalt den med en ren natur, rent vand, dyrevelfærd, biodiversitet, risiko for freaky GMO planter som udrydder den naturlige natur og gør bonden afhængig af et stort firma/Monsanto typisk (man kan desværre/heldigvis! ikke tage patent på naturen, men GMO kan man desværre og det som der er penge i på den måde er IKKE godt for nogle udover Monsanto)
Så derfor tak til domstolen for at beholde vores ytringsfrihed og at man ikke kan undertrykke sandheden om at landbruget (sammen med mange andre) forurener vores natur!
Næste gang du overvejer for og imod økologi i Netto, Fakta, Irma, Føtex - you name it. Så ved du hvorfor økologi er lidt dyrere tildels :-)
Økohilsner Simon
P.S. Hvis du er interesseret i længere dokumentarer omkring den reelle pris på vores varer, så tjek evt. "The Corporation" ud - en dokumentar som også kan ses via youtube mm. der omhandler en række af de samme emner i dybden.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar