Kan det egentligt være så svært?

 (Lidt ældre blog fra min tid som "økoven" og blogger for Urtekram) 

Så er det tid til den nyeste blog fra min hånd, en ny kasse er ankommet og jeg har skyndt mig, at få afprøvet mest muligt. Grundigt selvfølgelig :)

Nogen gange må man spørge sig selv: ”Hvor svært kan det egentlig være?” Ting der er lette for nogle personer, kan være ekstreme svære for andre, vi er heldigvis og gudskelov velsignet med forskellige talenter og egenskaber. 

Når jeg har siddet og stirret længe nok i en opgave, der virker helt uoverkommelige, så må jeg prøve at overbevise mig selv om, at der er nogle, som syntes det er let… Bare ikke for mig i det øjeblik, men hvis de kan, så kan jeg også! 

Svære ting har det mere at kræve enten uddannelse, mange forsøg eller et talent for det. Nogle der har set reklamerne med uddannelser, hvor den kække fyr, skal vise at man sagtens kan gøre ting uden en uddannelse som f.eks. frisør?

Et andet eksempel kunne være: Økologi hvor svært kan det være? Lad vær med at bruge en masse kemikalier og tage lidt hensyn til naturen – pyha dem med hyggelandbrug eller køkkenhave ved hvor svært det kan være. 

Der kan ske så mange uforudsigelige ting, der gør det til en risikabel affære at være økologisk landmænd, men samtidig svarer udbyttet også til den investering man putter i det. Bedre og renere produkter som regel, men den nemme mulighed er at sikre sig ved at sprøjte pesticider, bruge kunstgødning og andre ting, som alt sammen gør en landmands arbejde nemmere, men hvor nemt må det være?

De allerfleste af os er interesseret i at tingene bliver nemmere, for gudskelov er opvaskemaskinen, vaskemaskinen og støvsugeren opfundet, når man er flyttet hjemmefra. (Hvor kommer alle nullermændene mon fra?)

Hvorfor skal tingene være så svære, hårde og udfordrende til tider? Måske fordi vi på den måde, finder ud af hvad vi elsker at lave måske, det som vi er villige til at lære til bunds og ikke vil give op, selvom det er hårdt arbejde?

Jeg har ingen anelse om svaret, men jeg har tænkt mig at knække nøden, for hvor svært kan det egentlig være? 

Vi mennesker kan desværre ofte rende rundt som hovedløse høns, der skiftevis går den vej… Så den anden vej og pludselig skal vi et helt tredje sted hen.  Det er til at blive ganske forvirret og utryg af. Vi må da lige stoppe op et øjeblik. Tænk os godt om, hvor vil vi egentlig gerne en? 

Jeg har i hvert fald følt mig godt rundtosset af de forskellige retninger, som folk vil i. Folk har på en måde været mere desperate og skiftede retning endnu hurtigere, under denne krise. Når alle tænker ens, tænker ingen egentlig rigtig… 

Vi har brug for nogle enere, som trækker lidt i den anden ende. Vi er desperate efter folk, som tager lederskab. Obama rider på en bølge, fordi han rent faktisk gør nogle ting og giver folk håb. Håb om bedre tider er nogle gange det eneste vi har. Den helt rigtige skal nok dukke, det helt rigtige job skal nok dukke op, den helt rigtige lejlighed, det helt rigtige øjeblik. 

Dijonsennep fra Urtekram: Jeg havde næsten glemt, at jeg fik denne lækre Dijonsennep fra Urtekram. Den indgår bare allerede så meget i min daglige madlavning, at jeg næsten ikke ligger mærke til den. Den er bare blevet en del af min hverdag. Dijonsennep er en lækker smagsgiver i rigtig meget mad, og simpelthen en basisting i mit køkken. 

Der er jo ikke vildt mange ingredienser i dijonsennep, men noget jeg har lagt mærke til med økologiske krydderier/krydderiblandinger er at de er stærkere! Øko. Peber er stærkere end almindelig, øko. Dijonsennep er stærkere! Er jeg den eneste, som har den erfaring?

Jumborosiner fra Urtekram: De bedste rosiner jeg nogensinde har smagt! De smager næsten ikke engang af rosiner, de smager overjordisk godt. De har den helt specielle konsistens at tygge på og jeg kan allerede mærke på mig selv, at jeg vil kigge (mange) gange efter Jumborosinerne i butikkerne. 

Blandet sammen med lidt kokoschips, så har man en lækker snack. Vidste slet ikke, at der fandtes Jumborosiner, men det ved jeg nu. Der er en væsentlig forskel i forhold til de små pakker fulde af små rosiner, som man spiste som barn. 

Sojamælk fra Urtekram: Nu har jeg gået og kigget på den i 3 måneders tid… Den har bare stået der, ingen har og ville have den eller bare prøvesmage den og jeg drikker det af sundhedsmæssige årsager heller ikke.  For et par dage siden blev jeg led og træt af at se på den, så jeg smed den ud.. Så tænker du sikkert, hvordan kan han dog smide den ud? Jeg vil da gerne have den. Du kan kalde det en ungdommelig forkælet møgunge, som ikke sætter pris på en gave… 

Jeg kalder det omsorg for andre mennesker. Jeg har ikke selv lyst til at putte en omgang østrogener (og mange andre uheldige stoffer) i mit system og jeg bekymrer mig nok for andre mennesker til helst også at vil have, at de undgår det. Vi danskere er gode til at smide mange ting ud, men de færreste af os levner alligevel, for tænk på de stakkels afrikanske børn. Mad smider man ikke bare ud, specielt ikke hos den ældre generation.

Jeg må indrømme, at jeg har gennemgået mange skabe og smidt bunker af død mad ud (sukker, hvidt mel, margarine osv.), for folks egen skyld. De savner det sikkert i starten, men hvis det ikke er i skabene, så spiser man det ikke. 

Snart har jeg kun troen tilbage om forårets komme, men som man siger, så er det mørkest før daggry….

Økohilsner Simon