fredag den 10. september 2010

”Liv spiser liv” del 2

Du er nu kommet til Del 2, jeg er stærkt imponeret over din vilje og din nysgerrighed! Så læn dig tilbage og læs fra top til tå:)

Vi har brug for variation

De fleste folk der ser min madpakke og opdager en lilla aflang stang undrer sig, og når jeg så fortæller dem at det bare er en lilla gulerod og smager som en almindelig, så nægter de at tro på det.

Der er tusindvis af planter som vi mennesker kan spise, men dog vælger de fleste af os at spise stort set det samme hver dag og begrænser os til, hvad nogle eksperter anslår til 50-100 forskellige plantearter. Bare kig på din egen kost, hvor mange forskellige grøntsager, kød mm. spiser du i løbet af en uge? Ikke særlig mange formentlig, vi spiser for meste det samme.

Helt utrolig mange ting er lavet af nogle af de dårligste og billigste ingredienser såsom hvedemel, sukker, hærdede vegetabilske fedtstoffer, mælk og e-numre.

Vi går glip af en kæmpe mængde af varianter og naturens mutationer, der har skabt evolutionen af de forskellige planter.

Desværre har vi mennesker nogen gange haft en uheldig medvirken og skabt indavl, og det sker ikke kun blandt planter men også med dyr, som skaber mange helbredsproblemer for bestemte racer.

Vi mennesker er ufattelig forskellige dog har fælles aner, men vi prøver efterhånden alle sammen at ligne hinanden på trods af at det har været vores forskellighed, mutationer og tilpasningsdygtighed der har betydet at vi beboer næsten alle verdensdele i verden til trods for vi hverken er de stærkeste, hurtigste eller bedste til en lang række ting.

Darwins ”Survival of the fittest” har til en hvis grad spillet fallit med mennesker, men vi har været de mest tilpasningsdygtige, så selvom der døde mange under pesten i 1300 tallets Europa, så var der nogle med en genmutation der overlevede og havde en større modstandsdygtighed overfor den, og i dag har langt størstedelen af den europæiske befolkning denne mutation, men hvis det ikke havde været for vores forskellighed og unikke evne til at tilpasse sig, så ville Danmark måske have været temmelig tomt.

Vi mennesker har tænderne til både at kunne spise grøntsager og kød, ikke særlig mange dyr kan spise en så varieret kost som vi kan og tilpasse sig så forskellige klimaer som Afrikas ørken og Ruslands is-klædte tundra. Forandringen i vores kost og livsstil har dog taget en tur i overhalingsbanen indenfor de sidste hundrede år, som vi trods vores stærke tilpasningsevne endnu ikke har formået at følge med.

Vi sløver vores sind med sukker, alkohol, cigaretter, stress osv. og vi vil være unge længst muligt og det er da helt forståeligt, at vi ikke vil være en bedøvet ældre mand/kvinde (af medicin, sukker mm) der er parkeret på et plejehjem, men vi kan være aktive og friske op i en høj alder. Ja tag Grundtvig for 150 år siden som eksempel, han holdt en prædiken dagen før han døde i en alder af 89! Ja 89 år. Vi kan ikke vente på at leve livet og vente på vores chance hele tiden, nogle gange må man handle selv og skabe chancen og komme ud af vores bedøvelse og mærke livet!

Hvis du var vild med The Secret, så vil du elske Bob Proctors egne programmer, som du kan læse mere om her

Hvis planter og dyr får lov til at blive stærke i et samspil med hinanden så viser nogle af de første økologiske pionerers eksperimenter at planterne bliver mere modstandsdygtige overfor skadedyr, fordi der er flere nyttedyr som f.eks. mariehøns til at spise bladlusene samt at plantens eget kemikalieforsvar mod skadedyrene i højere grad er optimeret.

Konventionelt landbrug skaber et afhængighedsforhold for jorden bliver afhængig af mere og mere gødning for at kunne give de samme afkast som tidligere.

Valget om GMO, konventionelt landbrug og økologisk/biodynamisk landbrug er vores.

Tager du et bevidst valg?

Urtekrams byggræs tabletter
er en god måde at tage en naturlig ”vitaminpille” på, for vitaminerne og næringsstofferne ligger naturligt i deres hele komplekser plus naturlige hjælpemidler hvilket er langt bedre end en vitaminpille, der i mange tilfælde er konstrueret og skabt i et laboratorium og langt fra de vitaminer som har en positiv effekt uden at skabe en kæmpe ubalance, fordi kroppen ikke ved hvad den skal gøre med de kunstige isolat og skille sig af med dem. Man får bare noget virkelig dyrt Pi….Undskyld mit sprogbrug:)

Bedste fødselsdagshilsner
Simon

Ingen kommentarer:

Send en kommentar