Modstand mod det som ér - og andre tåbeligheder

Har i lagt mærke til hvor tåbelige vi er? Ja, tænker ikke kun pga. alle de krige vi har mod hinanden både på stor og lille skala, eller sågar den økonomi vi har bakset sammen, der fungerer i store træk som et stort spil, om hvem der skal ende med næsen.

Men lad os zoome helt ind på det lille selv – os hver især og de hverdagsting vi render rundt og har modstand mod.

Jeg har f.eks. modstand mod mange ting, som er totalt tåbelige – især fordi de er totalt modstridende til tider:

Jeg har modstand mod at arbejde (hvis jeg skal) samtidig med jeg elsker mit arbejde. 

Modstand mod at have manglende energi, men samtidig have modstand mod at gå tidligt nok i seng til at blive frisk dagen efter. 

Modstand mod mit udseende, det hverken gør fra eller til – selvom jeg nok skulle mene, at jeg har selvtillid og selvværd nok til at være ligeglad. 

Modstand imod at have penge, fordi jeg ubevidst ser det som ikke spirituelt, farligt, penge er onde, penge skal samles til dårlige tider samtidig vil jeg have penge – og ved jeg kunne bruge dem væsentlig til en bedre verden.. Og bla. Bla. Bla.

Det er nærmest umuligt at hitte ud af, så forstår godt, at universet til tider stiller sig lidt spørgende og kigger på mig for nærmest at sige ” hva… kan du selv hitte ud af hvad du vil?”

Det er jo ikke ligefrem fordi min modstand gavner det som ér. At have modstand mod at gøre rent gør jo ikke rent for mig? Eller at min modstand mod tiden hverken bringer mig hurtigere eller langsommere frem i livet.

Modstand er så klistret, det holder fast i den samme rolle. Jeg har modstand mod hvordan min familie er – men omvendt har modstand mod, at de skal forandre sig.

Vi har et kæmpe underbevidst netværk af tanker og følelser, og her specielt under fuldmåne kan de virkelig komme op i fuld flor, hvis man er lidt sensitiv.  Det meste her i verdenen har en polaritet – god eller dårlig, det er dybest set bare to sider af den samme mønt. Og det er der vi taber tråden en gang imellem. Vi bliver fanget i at holde fast i det gode, som så fordufter mellem hænderne på os – og holde det dårlige væk, som så forbliver eller sågar forstærkes. 

Min personlige erfaring er, at det ikke hjælper så meget at blive bevidst om det som er et tilsyneladende problem – hvis man så går ind i enten kamp eller flugt. Det handler tværtimod om at se hinsides det, eller være med det som ér. For uanset vores tanker og følelser, så ændrer det ikke det som ér. Lidelse er dermed et valg lidt provokerende sagt. Men tænk på alle dem som har været ude i store kriser – der faktisk kommer stærkere igennem dem og ikke ville have været foruden dem. Det har været velsignelser for dem. De findes. 

Og jo, jeg ved at der findes mange beviser på det modsatte også. Men det er interessant at se, hvori forskellen ligger når man er blevet udsat for det samme.

Jeg har lige haft et par dage på studiet med intensiv psykiatrisk undervisning – og det lød virkelig spændende. Men jeg må indrømme, vores etablerede system er så langt bagud at det er grotesk. Selv i psykiatrien, som burde tænke i krop, sind og ånd skaber man separate bokse og behandlere, som ser på selve symptomet og ikke årsagen. Og i så fald de ved et tilfælde bliver raske, hvilket utroligt nok sker, så er der kamp om at finde ”vinderen” – hvilken behandling som virkede. 

Mit håb er, at patienten igen bliver set som en ”hel” person, bliver lyttet til, får omsorg, får set på selve årsagen, og ikke mest – stolet på, at patienten faktisk er eksperten på sig selv, og skal dermed lære at fiske selv, i stedet for, at behandleren skal fratage ansvaret fra den individuelle person.

I mit personlige virke siger jeg, at jeg indenfor 3 gange skal have reduceret eller fjernet problemet markant hos klienten – ellers er jeg ikke den rigtige behandler. Hvor mange behandlere i det etablerede ville kunne leve op til det? Jeg har heldigvis stødt på mange dygtige behandlere, men de er lidt fanget i systemet. Vi er enten slave eller mester af det. Men der burde være noget hinsides som det er udformet nu. Det skal ske hurtigt og radikalt. VI har prøvet små ændringer over lang tid, det fungerer ikke længere. Ville ønske, at jeg kunne give en gennemgribende udformet perfekt plan og have midlerne til at udføre det, men det er noget vi skal løfte i flok.  

Som de fleste nok har oplevet, så går tiden hurtigere og hurtigere – internethastigheden bliver hurtigere, så vi ikke længere skal vente på de underlige bip og lyde fra vores modem, da vi startede på nettet, eller skulle lægge vores telefon på – vores mad bliver hurtigere og hurtigere, nu gider vi ikke engang vente på at den bliver stegt eller lavet for os, nu spiser vi det bare råt! ;) 

Vi kan ikke få vores ting hurtigt nok! Enten følger man med transformationen og flyder med strømmen, ellers kan man have modstand mod tingenes tilstand og kæmpe og kæmpe. Valget er ens eget. Det bedste ville klart være, hvis vi reagerede ud fra et højere standpunkt og ikke frygt, og ikke bare underkaster os – det gider jeg i hvert fald ikke mere. Ikke mere, fordi ”jeg skal” mere!

Med håb om en lys fremtid med accept af det som ér, og handling fra accept i stedet for fra frygt :-)

Og åhh.. må snart få set på min modstand mod uretfærdighed ;)

Økohilsner Simon