tirsdag den 23. december 2014

Diagnoseland – hvor er min økologiske rosenkål?


Kære bloglæsere – beklager min, ja undskyld udtrykket i denne tid. Ukristelige lange ventetid imellem mit sidste indlæg – tiden fløj og det var sikkert først meningen, at vi to igen skulle danse os ud på den tynde is af ord og fablerier.. Nej okay, Simon det fungerer ikke – måske derfor det var godt med en pause ;)

Har i lagt mærke til den epidemi af diagnoser vi som samfund render rundt med? Vi samler til flok! 


Det er som et eventyr i Disneyland af kreative diagnose. Som om verdenen går under, hvis vi ikke har minimum et par diagnoser – og har i aldrig lagt mærke til, at når man så har en diagnose, så har man det lige pludselig som den diagnose beskriver eller får det meget hurtigt! 

Jeg har set klienter der har alenlange diagnoselister – og lig så dertil deres tilhørende medicinseddel med dertil hørende bivirkninger og de er ikke små (en af de største dræbere i DK og som ufatteligt nok er godkendt, når ikke engang naturmedicin uden dødstal på CVet kan blive godkendt). 


Hvorfor en diagnose egentlig?

Mange af os render rundt med en masse ting der burde give os problemer – men vi ikke ligger mærke til. Altså lige indtil konen vil skilles, jobbet bliver opsagt, traumatiske barndommen, kommer ud for ulykke eller andet. De chok sætter sig i kroppen og vi lærer aldrig at håndtere følelserne og tankerne, men undertrykker og kæmper imod så de bliver fastholdt og kroppen kun får mulighed for at banke opmærksomhed på problemet igennem smerte. 

Kronisk sygdomme findes altså ikke i mit hoved! Vi bliver fyldt med medicin som ikke kurerer os, men holder os kørende i en zombielignende tilstand. Vi render rundt i et hamsterhjul, hvor vi køber gaver vi egentlig ikke behøver til mennesker som nok hellere faktisk ville have vores tid og kærlighed. Forstå mig ret, jeg elsker gaver! 

Men som min far sagde – da jeg var ung, havde jeg masser af drømme og mål og ting jeg ville have – men ingen penge. Nu har jeg masser af penge, men ingen drømme og ting jeg ønsker mig. Det gælder om at leve livet NU og NU – ikke når vi bliver pensionister, hvor i kan få 10 diagnoser og ønskeseddel af medicin, som hvis i ikke var gamle i forvejen og syge bliver det af.

Alle sygdomme kan kureres i mit hoved – men ikke alle mennesker kan. Sygdom og lidelse er her kun for at minde om os noget – at lære os noget. Hvor mange gange og hvor hårdt skal vi bankes i hovedet for at forstå det? Det er aldrig nogensinde for sent at tage et skridt i den retning som er rigtig for jer. Ikke dine forældre, dine børn, samfundet eller din læge. Men det rigtige skridt for dig – og du ved nok allerede svaret i hjertet. 

Lyt til mavefornemmelsen, og brug den intuition vi har (som har ret – men kun i 100 % af tilfældene).



Vi har så travlt med at kaste ansvaret for vores liv over i andre hænder, men vi er de bedste til at håndtere vores eget liv og når man har taget sig af sit eget lort rent ud sagt, så har man overskud til at hjælpe andre og løfte dem op. Ikke så meget pege fingre, men være gode eksempler og hjælpe, hvis man bliver spurgt.

Jeg er enig i – det ville være så utroligt dejligt, hvis man bare kunne tage én pille og så var det væk. Men hvor meget ville man lære af det?

Og btw – hvis din tandlæge siger at den eneste måde at fjerne huller på og karies er at bore – så har jeg to styks røntgenbilleder fra februar i år og et her fra december af mit eget tandsæt, som beviser anderledes. Håndter følelserne, spis sundt og evt. cellesalte samt lidt god tro, så kan alt lade sig gøre! :-)



Nå men til et lidt lettere emne :)

McDonalds – det ondeste fastfood imperium  – og min underbevidsthed elsker det! Og jer som kender til underbevidstheden ved godt, at det er den kraftfulde part i selskabet! Det er forfærdeligt, hver gang jeg går forbi en McDonalds får jeg lyst til det. Og jeg kan ikke engang lide det! Har ikke spist der i årevis og alligevel. Deres investering i afholde børnefødselsdage og happy meals med legetøj i mine unge år har i hvert fald sat sig dybe spor i min underbevidsthed og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange andre som har det på samme måde. De store virksomheder er virkelig smarte – gøre os alle sammen til store voksenbørn! 

Det som jeg hjalp mig lidt var at stoppe med at være fredsmager mellem de to sider. Du ved – den ene virkelig fornuftige stemme som altid ved hvad der er korrekt og rigtigt.. og så dens bror .. underbevidsthedens lyster af skyld og skam. Og så i stedet for at prøve at få dem til at enes, så lod jeg dem kæmpe og bare observere! I kan tro det giver meget fred ikke at skulle holde sammen på det hele! :-)


Og så mit helt store problem her i december – økologisk rosenkål er praktisk talt umuligt at fremskaffe i nogle butikker hverken frost eller friske og jeg er et mærkeligt barn. Men har altid elsket rosenkål!

Har tidligere fået fra Aarstiderne og elskede de friske øko. rosenkål, men troede ikke de var så svære at fremskaffe medmindre man tog ind til en helt særlig øko. grønthandler eller en økologisk gård… Og det er sgu synd, for det en dejlig grøntsag. Både koges, steges og bages! :) .. Måtte til sidst overgive mig og købe de alm. rosenkål i Irma.. og de er altså bare slet ikke af samme størrelse og smag som en økologisk!

Håber for alt i verdenen at friske danske øko. grøntsager efter årstiden kommer frem i hver en flække og hver en Netto – og snart! :)
 
Økohilsner og glædelig jul Simon

P.S. Taget glutentest hos lægen og ikke fået positivt svar? Tag hellere 14 dage uden inkl. nul majs og se forskellen. Skal som regel biopsi til at se det og det er ubehageligt! Tjek evt. 

http://www.glutenfreesociety.org/gluten-free-society-blog/is-it-gluten-sensitivity-or-grain-induced-inflammation-research-update/?inf_contact_key=6ee63194a878478cb3f77d7e2719505764bf07d677085d3d19c43a51f0295a98

Ingen kommentarer:

Send en kommentar