Go west!

”Kære medlem ….” Ja, det er ikke kommunistforeningen man er medlem af, men det lokale fitnesscenter (ja så langt vestpå er russerne ikke endnu) når man ser det skilt. Og det er en væsentlig mere populær klub, at være medlem af – nemlig sund og rask klubben.

 

De kommer fejende hen over isen gør de!

Den har ikke så høje krav at komme ind i – du kan melde dig ind, og aldrig gøre noget ved det eller være der, og stadigvæk føle dig som ”medlem”. Sågar fylde din Facebook med billeder af ”nu spiser jeg sund mad igen, jeg er dygtig / slash like”.

Men du kan gøre noget, og så havne i den anden grøft palæo/rawfood/crossfit afhængig vil nogle mene.

Er den sundhedsklub som er dannet et behov for anerkendelse for andre eller har den reelt set indhold? Det virker måske nogen gange ikke på overfladen, da man ikke ser alle de ”almindelige”. Det kunne være rart, hvis man ikke snakkede højt om det eller viste det frem hele tiden, men bare gjorde det – som man siger, handling tæller mere end ord. Det er måske bare min mening :-)

Nemlig at man gjorde det for sin egen skyld, og ikke behøvede andres anerkendelse eller accept – ikke skulle prædike, men være det bedste eksempel for andre (åh alle de fejl jeg selv har begået, please). For der er så meget information derude – vi har ikke brug for mere, vi har brug for nogle som er foregangsmænd og kvinder. Nogle som leder vejen ved eksempel og ikke endnu en omgang Big Brother.

Og andet nyt – så håber jeg, at hele den Krim krise ender fredeligt. Vi er i en tid med opbrud – hele tiden frem og tilbage. Man tror lige at nu er vi ved at være igennem en krise, at GMO begynder at miste fodfæste, at pesticide forbruget faldet (Coop er stoppet med at sælge pesticider såsom roundup til private endelig), at vi begynder at behandle hinanden lidt bedre og tage os mere af jorden. Så blinker man og bum, så er tredje verdenskrig på vej. Man kan trods alt sige at handel og økonomi har gjort det umuligt at bekrige hinanden sådan for alvor, så mon dog det ender ud i det.

Ville ønske jeg havde mere humor nu hvor jeg endelig er kommet ud af busken efter en måneds pause på bloggen, men har simpelthen haft for travlt – jeg satser stærkt på at komme grisene, børnene, grundvandet og meget andet til hjælp snarest muligt!

Økohilsner Simon