Kære blog, så er jeg hjemvendt efter et længere stop pga.
bachelorprojekt :-)
Min mor har altid været temmelig sparsomlig, og herregud det
er da også fint at passe på sine penge – problemet er, at med hensyn til mad,
der skal der helst være så meget liv i det som muligt og være så friskt som
muligt.
Da jeg så finder en dåse med kværnet peber her i weekenden,
da vi var i lejet sommerhus, som jeg kunne genkende fra min barndom blev jeg
lidt mistænkelig over det.. og ja ganske rigtigt, den havde haft sidste
udløbsdato i midten af 1992 – så da vi fejrede vores seneste EM-sejr i fodbold
for omkring 20 år siden var den allerede for gammel!
Den kunne endda have været købt fra før jeg blev født for 23
år siden, og man burde helt overveje at sende den til nationalmuseet men nok om
det! :-)
Industrien gør en dyd ud af få vores produkter til at holde
så længe som muligt, de tilsætter alle mulige tilsætningsstoffer og man skal
være en ørn ud i e-numre, for at holde styr på dem.
Til tider syntes jeg måske, det er en anelse pinligt at
troppe op i min lokale Irma næsten anden dag eller nogle gange hver dag, for at
få friske råvarer, men det er jo egentlig sådan de gør i lande som Frankrig,
hvor det at have friske råvarer af høj kvalitet er essentielt. Torvehallerne og
den nye Palæo restaurant (og i øvrigt rigtige gode) kunne jeg hurtigt fortabe
mig i mange timer, hvis jeg ikke passede på!
Vi ved jo egentlig godt hvad der er kvalitet, men vi er ikke
villige til at betale prisen, og ofte spiser vi slet ikke efter sæsonen.
Madindustrien har ikke et særligt stort overskud på de generelle varer som alm.
kød og grønt, men ligeså snart man begynder at kombinere tingene og lave dem
til mere sammensatte produkter, som der kan sættes en højere pris på. Og hvis
de er smarte, så sætter de et rigtigt buzzword på, som f.eks. – ramsløg som der
nok lige kan knibe sig et indhold af 0,1 % af ind i produktet.
Den længere holdbarhed ved at pasteurisere juice, mælk og ja
heldigvis er bestråling af krydderier ikke det store problem i Danmark,
tilsætning af e-numre for at få den rigtige farve selv når den normalt ville
falme og forlænge holdbarheden, tilsætning af sukker og salt mm. er ikke til
for vores sundheds skyld. Det er skabt for at være langt mere bekvemmeligt for
supermarkederne at opretholde et stort lager af varer af alle mulige slags, at
maksimere profitten og kunne give os valgmuligheden for 10 forskellige slags ketchup,
tandpasta og mælk.
Der er blevet lavet flere undersøgelser omkring hvorfor vi
egentlig køber færdigvarer, og udover at det er bekvemmeligt (og pudsigt nok
ikke altid prisen), så siger vi faktisk ofte at vi egentlig ikke kan lide
færdigretter eller i det mindste at de ikke hidser vores smagsløg grundigt op.
Hvis vi ville betale en højere pris ville madindustrien muligvis kunne højne
kvaliteten, men jeg føler lidt det ville være et skridt i den forkerte retning.
Vi kan lærer hvad god kvalitet er igen, hvis vi bliver vant til det og vores
smagsløg kan justere sig tilbage. Ja, det kræver mere planlægning at lave
rigtig mad, men spørgsmålet er hvorvidt det system med fuldtidsarbejde egentlig
hænger sammen. Der er så meget mere smag og vitaminer i friske fødevarer, og man skal ikke gøre så meget ved det, for at opnå velsmag og sundhed.
Gamle måder at forbedre holdbarheden såsom at tørre ting skånsomt, fermentering og surdej bliver praktisk talt ikke brugt i samme udstrækning som det burde. Det bevarer enzymerne og nedbryder fytinsyre, gluten mm, hvis det bliver gjort korrekt og øger vitaminindholdet. Der har været meget fremme, om at mindst holdbarhedsdatoen i Danmark er for hård og meget god mad derfor bliver smidt ud, og det er jeg skam enig i - selvfølgelig skal man finde en måde at benytte det.
Gamle måder at forbedre holdbarheden såsom at tørre ting skånsomt, fermentering og surdej bliver praktisk talt ikke brugt i samme udstrækning som det burde. Det bevarer enzymerne og nedbryder fytinsyre, gluten mm, hvis det bliver gjort korrekt og øger vitaminindholdet. Der har været meget fremme, om at mindst holdbarhedsdatoen i Danmark er for hård og meget god mad derfor bliver smidt ud, og det er jeg skam enig i - selvfølgelig skal man finde en måde at benytte det.
Nå men mine råd er overordnet:
- Køb efter sæsonen
- Køb friske produkter og kort holdbarhed er et godt tegn i reglen
- Køb økologisk og undgå e-numre
- Jo længere holdbarhed, jo mere skeptisk skal du være over indholdsfortegnelsen og produktionen
Og nå ja, husk at tjek holdbarheden på det peber du aldrig
bruger til andet end at tage med på skovture ;)
P.S. Hvis vi vil se en fantastisk video omkring vores
nuværende uddannelsesystem og dets uholdbarhed, og ja debatten kører også i
Danmark for tiden på videnskab.dk f.eks., så tjek dette link ud: http://www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U
Jeg er fuldt ud enig i dens konklusioner og argumentationer,
og efter at have været i uddannelsessystemet i efterhånden 16 år, så har jeg
vist en berettigelse i at kunne bedømme kvaliteten af vores uddannelsessystem
indefra.Overvejer at vende tilbage med en blog omkring det senere, skriv gerne kommentar her eller på Facebook, hvis i savner et indlæg omkring det :-)
Økohilsner Simon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar