fredag den 28. januar 2011

Opgradering og opdatering af blog

Hej Alle :)


Bloggen trængte til et nyt design, så har opfrisket den lidt og opdateret den med et nyt spændende indlæg, der passer til den store slankemåned januar med et kritisk blik på fødevareindustrien. 

Under "Nye produkter og behandlinger" har jeg opdateret bloggen med en anmeldelse af Naturbageriet, som bager det bedste økologiske og glutenfrie produkter, som jeg har kunne finde i Danmark.

Håber du får glæde af det og syntes det nye design er mere indbydende, og tak fordi du læser min blog!

Økohilsner Simon

Yoyo – Lykke, tro og kærlighed

Som alle ved går livet op og ned i bølgedale og da januar er store slanke- og træningsmåned, så har jeg kastet mig ud i et typisk januar tema på bloggen denne gang. Det hotteste i medierne i disse dage er, at over 50 % af den danske befolkning bliver anslået til at være overvægtige.

Ret katastrofalt – tror ikke der er mange som tænker over de summer, som vi kunne spare ved livsstilsændringer i samfundet, ved at forebygge en lang række symptomer. Meget mere end hvad der bruges på efterløn mm. om året ville utvivlsomt blive resultatet for slet ikke at tænke på alle de mennesker som skal kæmpe med yoyo vægt og have det fysisk og psykisk dårligt pga. det brændstof de indtager ikke giver dem den energi som de har brug for.


Hvem ligger ansvaret på?

Gener eller kost? Individuelt ansvar eller samfund? 

Der er ingen tvivl om, at vi selv har et ansvar for de ting vi propper i vores mund. ( og kort kommentar, fedt er ikke hovedsynderen for vores overvægt, se evt. andre blogindlæg så som ”smurt i olie”), men vores samfund og industrien gør det bestemt ikke nemmere. 

Jeg husker tilbage til en del svømmestævner da jeg var mindre, hvor præmierne som  var sponsoreret f.eks. var Cheesedippers, og at McDonalds stillede saftevand til rådighed for svømmerne – for slet ikke at snakke om at alle de OLs jeg har set har været sponsoreret af Cola, for slet ikke at snakke om håndboldlandsholdet i håndbold, som er sponsoreret af Katjes og har medvirket i reklamefilm for Nutella… Fødevareindustrien har haft en for stærk hånd inde over sportsbranchen og har det fortsat. Alt for mange unge og voksne er vokset op med troen på brands, som har medvirket til at halvdelen af dem i dag er overvægtige.

Men ikke nok med det, for øjeblikket så består 67 % af den gennemsnitlige voksne amerikaners kalorie indtag af KUN 3 FØDEVARER – MAJS, SOJA og HVEDE ( og hvad der bliver udvundet af det – de danske tal vil dog ikke være helt så grelle.. endnu!) 

Ud af de mange tusinde fødevarer der findes i naturen, som mennesker kan spise så er det disse 3 som står for langt størstedelen af vores kalorieforbrug hver dag, og det siger sig selv at det ikke er særlig sundt:

  • ·         Det ødelægger den sunde fordeling af omega-6 til omega-3 fedtsyrer i vores kost, så render rundt med mere inflammation i kroppen.
  • ·         Giver mange af os problemer med glutenintolerans, som er forbundet med stort hvedeindtag (inkl. mig selv, hvor det forårsaget problemer med fordøjelsen som derefter gav sig udslag i hud, energi mm.)
  • ·        Problemer med vægten, blodsukkerudsving og forhøjelse af risiko for diabetes pga. høj fruktose majssirup, som bliver brugt til at søde sodavand og andre industrielle produkter, hvidt brød lavet på hvedemel osv.
  • ·         Soja og majs er de mest GMO afgrøder der er på markedet (så der kan benyttes flere pesticider til at sprøjte på dem, som derefter lander i vores maver)
  • ·         Soja i sin ufermenterede tilstand indeholder mange østrogener (så farvel potens og goddag mandepatter til mænd)
Så vi må sige at vores fødevareindustri utvivlsomt bærer en del af skylden, andre vil påstå at gener er hovedårsagen. 


Gener kan øge sandsynligheden, uden tvivl for vi er ligeså forskellige indvendigt som udvendigt. Vi har behov for vidt forskellige fødevarer – derfor fungerer ”one-size fits all” kure ikke. Nogle har brug for mere protein og fedt end andre, hvor andre igen kan tolerere et højere indtag af stivelse og sukker. 

Men undskyldninger så som ”Jeg skal bare kigge på kagen, og så tager jeg på…, hvorimod du kan spise ALT og stadigvæk være tynd” ikke er legitime for mig.  Man kan undskylde sig selv i en uendelighed, men de hårde fakta er at en udvikling skal starte hos dig SELV.

Et lille råd er: Hvis du har det i dit køkken så spiser du det, derfor undgå at have det i køkkenet. Mad er ikke kun en fysisk ingrediens, det har også en utrolig stor indvirkning på psyken og vi spiser ikke kun for at blive mætte i dag. Hygge tæller også, følelsesmæssige lindring af sorg mm. benytter mange også mad til, foruden mange der helt bliver afhængig af sukker, transfedt og smagsforstærkere. Find alternativer der mætter dig, som er uden for meget sukker, de 3 store som jeg nævnte ovenover og som allerhelst er økologiske.

Vi har alle sammen forskellige måder at håndtere den stress som er i vores liv og det er vores ansvar at finde balancen i livets yoyo.

Her gælder det ikke kun mad, men vores lykke – Du kan få uendelig mange meninger om, hvordan andre mener du skal leve dit liv, men dybest set må du tage en bid af ”kagen” og finde din vej. Men fortvivl ikke når ”universet” tester dig for at se, om du virkelig har lært lektien og er kommet videre.

Økohilsner
Simon

torsdag den 13. januar 2011

Tropiske vinterfrugter i Standardland

For at illustrere min historie denne gang, tager jeg dig med på en lille imaginær tur ud i vinteren. Forestil dig dette og vær lidt overbærende med mig for den lille historie. 

Vi går sammen langs en stivfrossen sø ved højlys dag mens vi ser på de snedækkede buske og træer, der glimter i sollyset på grund af sneens reflekterende overflade.. Du går langsomt hen mod det blommetræ, som du husker fra sommeren, hvor du havde plukket de sødeste blommer og mødt en ældre dame, som havde givet dig en af de bedste vilde blommer til dig, som hun havde plukket. 

Du studser lidt da du kommer nærmere over, hvad de små lilla der ser ud til at hænge fra træet er. .. ja det ligner blommer som hænger fra træets grene tænker du for dig selv. Du kommer helt hen til træet, strækker dig.. får skubbet noget af sneen væk dets grene og frem kommer der blommer… ”Blommer! Og så her om vinteren” siger du henvendt til mig.

”Ja, det undrer mig ikke” svarer jeg fåmålt..

Her i Danmark kan vi få alle slags tropiske frugter og frugter som ellers hører sommeren til året rundt. Årstider eksistere ikke, årstider er død i supermarkedet.. eller næsten da, der er en modsat trend, der heldigvis trækker i den modsatte retning – Nemlig det nordiske køkken, men hvis det ikke går fra elite til den brede befolkning, så bliver det en trend under holdbarhed, og det er en synd eftersom vi burde følge årstiden, men vi gør det ikke. Det gælder ikke kun vores spisevaner, men også vores samfund generelt.


Hvornår smager alting bedst og er sundest? Når det er i sæson, og når vi får produkter, der er blevet transporteret så lidt og så hurtigt som muligt hen til os som forbrugere, men vi er blevet forvænt med standardvarer med lang holdbarhed og ens smag uanset året rundt. Vi forlanger det samme, for vores smagsløg har ikke kendt til andet. Selvom der findes utrolig mange forskellige spiselige arter af grøntsager og frugter, så holder vi også som regel til de samme og spiser de samme ting dag ud og dag ind.
95 % af de tanker vi tænker i dag har vi også tænkt i går, altså rent genbrug. De tal ligger nok heller ikke så langt fra hvordan vi spiser!

Vores samfund er ved at finde én standard og hvis man falder ud fra den standard, så vil man få det svært indtil en tilstrækkelig mængde af mennesker ændrer sig. Men vi behøver måske ikke engang ændre os? Måske har vi det allerede i os, og undertrykker det? Hvorfor skal vi alle sammen møde på de samme tidspunkter i skole, arbejde osv. Hvem siger vi alle sammen er morgenmennesker? Hvorfor skal vi alle sammen kastes ud i den samme myldretrafik? Hvorfor skal vi alle sammen arbejde indtil vi er halvt døde og aldrig få tid til at nyde livet undervejs? Ingen følger længere døgnets rytme. Vi burde jo holde fri om vinteren og sove mere, når sollyset var så meget væk, men vi ænser intet når vi tænder for vores lys indenfor og skruer op for varmen samtidig med vi føler os trætte, udkørte og søvnige hele tiden uden at ane hvorfor. Vi er et standardland med tropiske vinterfrugter, hvor ingen følger deres naturlige rytme, fordi samfundet ikke er indrettet til det.

Det hænger ikke sammen og der har været små pip fra folk med fokus på deres forskellige ekspertområder, men måske mangler de at se det overordnede billede. Mennesker er ligeså forskellige indvendigt som de er udvendigt. At spise ens er en katastrofe, og en lille halv sandhed, der har betydet at vi har levet som ens standard Legomennesker, når vi i virkeligheden hverken minder om Barbie eller Lego-figurer.

Kostpyramiden som blev ”opfundet” i 1970erne kom sig af en fødevarekrise, hvor de billigste ting såsom stivelse i bunden var det grundlæggende. Den standard som alle skulle leve efter, men det var jo ikke det sundeste. I dag ved vi godt, at sukker og stivelse i for store mængder hænger sammen med overvægt og diabetes og man har vidst det i lang tid før vi ”glemte det” igen. Hvornår begynder vi at lytte til vores indre stemme i stedet for hvad andre gerne vil overbevise os om. 

Jeg skriver blog for mig selv, men håber selvfølgelig at du finder inspiration, men jeg vil ikke prædike og sige præcis hvad du skal gøre. Motivationen og ændringen skal komme indefra, hvor end lille den måtte være, så vil du med tiden vågne op og syntes at alt har ændret sig, selvom ændringen har været ganske lille over lang tid. 

Hvis du har lavet et nytårsfortsæt, så ønsker jeg dig alt mulig held og lykke og håber du finder en støtte blandt andre, når din egen vilje svigter.

Økohilsner Simon