Starten af det nye år, er tid til refleksion. Jeg ser tilbage på det foregående år og ser frem til en nyt. Når man står op nytårsdag.. Træt og utilpas, får man hurtigt fremstammet et slut!
Aldrig mere drikke så meget igen, aldrig spise så meget julemad, aldrig lave de dumheder igen. December er en hård måned for ens sundhed, slet ingen tvivl om det. Nogle tager så beslutningen her nytårsdag om at lave deres liv om (nogle er så hurtige at tage den nytårsaften og kalde det et fortsæt) og kører på her i januar indtil de efter en hård opstart mister motivationen og falder fra.
Kender efterhånden til fænomenet, nu hvor jeg for det første arbejder et sted, hvor man kan mærke en opgang i januar, plus træner i et kontinuerligt forløb, så man hurtigt lægger mærke til hvor overfyldt og presset der kan være i månederne januar og august, og samtidig hvor få mennesker der er en måned efter….
Kan vi ikke blive enige om… Det vigtigste hvis i vil opnå jeres mål, det må være stædighed og hjælp fra jeres nærmeste efter min mening. Sørg for, at fristelserne ikke tilgængelige, for så spiser man dem ikke. Sørg for at have en ven med til træning, få noget guidning, hvis det er første gang. Tag et rygestopkursus og forpligt dig til at stoppe, fortæl alle at du stopper, så de holder dig oppe på det. Små råd fra mig, men sikker på at du har en ven/veninde, som er parat til at smide flere velmenende råd af sted til dig. Men det skal nok mest komme indefra dig selv, hvis det skal lykkes. Pøj pøj fra mig!
Jeg tror ikke rigtig på nytårsfortsætter, hvis man vil nået andet end ens nuværende situation, så er der ikke nogle bedre dag at starte, end den dag man indser det!
En anden ting nytår minder mig om, er min begyndelse på den livsstil jeg fører nu..
Historien starter i min opvækst. En ganske almindelig familie, med ganske almindelige madvaner og indkøbsvaner. Min mor var endda langt bedre end gennemsnittet til at lave mad. Problemerne begyndte først at komme omkring 12 års alderen, men de har sikkert allerede deres bund før det.
Jeg svømmede på eliteplan, og jeg spiste mere eller mindre det, som eksperterne i sportsernæring og trænerne anbefalede. Hvilket vil sige: Masser af pasta, rosiner, saftevand, havregryn med skummetmælk og sukker, figenpålæg, mariekiks, hvidt brød til frokost da jeg var begyndt at stå for den selv, og der var det nemmeste. Gik en del på rov i alt hvad vi havde i køkkenet, hvilket vil sige også en del slik eller småkager. Sulten tog magten over mig!
De andre ting kan man ikke sige noget til set fra diætisternes synspunkt, men det var alt for mange tomme kulhydrater for mig og laktose og gluten, som jeg ikke kan tåle. Det gav mig uren hud, udslæt, følte mig en i konstant tåge af træthed, hvor jeg aldrig kunne tænke klart, hvilket ikke bare gik ud over mine svømmeresultater, men også min skole, humør og krop…. Jeg blev konstant syg og fik allergi. Der skulle intet til at slå mig ud af balance, til trods for min normale styrke, hvor jeg altid var rask og stærk. Kunne man se det på min vægt? Nej, var tynd og lidt muskuløs. Men alligevel havde jeg det elendigt. Det eneste som klarede mig igennem var min styrke og fightervilje. Selv den var tæt på at blive nedbrudt. Tog mig en enkelt gang i at være på vej til morgentræning og overveje at hoppe ud foran toget. Hvad sker der lige for det??
Jeg nåede bunden i en ung alder, og det er jeg evig taknemmelig for! Lige fyldt 16 år og blev syg endnu en gang. Mit liv var alt for hektisk med handelsgymnasium, lektier, dårlige madvaner og svømning. Jeg stoppede med svømningen… Jeg tog beslutningen og tog beslutningen om at lave mit liv om. Det første jeg cuttede ud var sukker, hvedemel og smør. Øko. Smør tog jeg siden tilbage igen. Jeg havde altid interesseret mig for kroppen og havde gennemskuet lidt af hvert.
Allerede der kunne jeg mærke at jeg fik langt mere energi. Min krop blev pænere, mit humør, huden, fordøjelse, i skolen. Jeg begyndte at kunne leve et normalt liv. Siden har jeg ikke set mig tilbage og har forandret mit liv til et fyldt med sundhed og energi. Men problemerne var guds gave. De viste mig en anden vej, som jeg tog fat i og ikke gav slip på… En verden af balance, styrke og håb. Sind og krop hænger uløseligt sammen.
Hvad kunne man have gjort for at undgå det?
Først madpakker: Jeg fik en hjemmelavet med rugbrød og alt de sædvanlige ”små”kedelige ting indtil jeg gik i omkring syvende klasse. Derefter fik jeg selv ansvaret for frokosten, hvilket betød jeg valgte det nemmeste og det som de fleste smagsløg kan lide. Så hvidt brød i lange baner, hvis jeg da overhovedet fik frokost.
Det ville ikke have hjulpet at besøge kantinen. Alle de skolekantiner jeg har benytter har altid været fyldt med hvidt brød, pomfritter, slik, kager, mælk, cola, juice, burger, pasta, lille smule frugt hvis man var heldigt, og i meget få særtilfælde lidt økologiske brød. Det er lidt utroligt, at det er det, som vi fodrer børn med, der skal gå i skole og lære ting.
Det er ting, som gør at deres vækst bliver dårligere, de bliver tungere, de får dårlige koncentration. Dvs. værre indlæring og hyperaktivitet kunne man se, når en havde drukket 1,5 liter cola og slik. Skulle man måske indføre en fælles øko. Frokost og sparer en masse penge set på længere sigt? Måske, men det ville blive svært at få indført noget, som alle kunne blive enige om.
Bedre rådgivning: Diætister, trænere, forældre, tv osv. Det er dem som i store dele, går ind og styrer børns madvaner. Jeg blev opfordret til at spise al den pasta, mariekiks, rosiner og sukker. Min træner blev glad, da jeg efter opfordring tog en opblandingsenergidrik med! Fyldt med en masse lort, der rent ud sagt ikke er mad.
Hvor svært kan det være at give børn noget ordentlig mad? Tage hensyn til deres individualitet og sult. Giv dem noget ordentlig økologisk mad med. Mine forældre har nok været grunden til jeg ikke kom længere ud. De havde hele tiden en snor i mig, men samtidig kunne de ikke trække mig ud. Der blev jeg i en meget ung alder selv nødt til at finde en vej ud. Kan andre forældre ikke være søde, at trække deres børn ud, for det ender galt, hvis det er børnene som skal trække sig selv ud. Især hvis baglandet ikke er okay med det, eller maden derhjemme er ligeså ringe som den der bliver serveret ude.
På en måde kan jeg godt forstå rådgivningen på det tidspunkt. Arne Astrup kørte jo sin ”sukker feder ikke” teori, lige indtil man fandt ud af at han fik penge fra Danisco…. Smart, at vi har den som har mest respekt i medierne til at modtage penge fra firmaer, der helt klart influeret hans råd. Skal vi tage en update på hans nyeste meninger? Proteinkuren betalt af Arla? Hvad bliver det næste, sunde madpakker sponseret af Mcdonalds? Rimelig grotesk efter min mening. Hele den her blog kommer nok til at lyde lidt negativ, men lige den periode indtil jeg kom ud af misbruget (Det tog ca. en måned at komme af med sukkertrangen, virkede fuldstændig som en misbruger) var hård, men den har skabt mig. Den har gjort mig til det jeg er i dag.
Det var en læringsproces, som jeg håber andre ikke skal komme igennem. Så please frem med nogle sunde økologiske madprodukter i alle jeres hjem. Tænk på jer selv, jeres børn, børnebørn, mennesker i omverden og fremtiden. Vi har gennemgået en periode, hvor reglerne har været få og gammel viden er blevet udraderet, men nu ser det ud til at vi kommer tilbage igen til en naturlig levevis. Det er lidt ligesom med bilerne i starten, ingen regler for hastighed, seler osv. Men efterhånden lærer man af sine fejltagelser.
Nå videre til nogle af Urtekrams produkter, som er blevet testet af.
Læbepomade fra Urtekram med Sheasmør – Genial opfindelse her i den kolde tid. Jeg kan slet ikke undvære den nu, plus man undgår alle de petrokemikalier der er i normale læbepomader, der lukker for porerne og gør læberne afhængige af den. Dårlig opfindelse de andre ting. Hvordan fik de overbevist så mange, om at de skulle købe deres billige og dårlige produkt, der forgifter dem med kemikalier?Urtekrams læbepomade skal opvarmes lidt inden den smør, men så er den til gengæld også fantastisk.
Urtekrams kokosolie - Hurra endelig! Har syntes den har manglet i Urtekrams sortiment, men nu er den her endelig. Syntes kokosolie er fantastisk, hvis det er i en ordentlig kvalitet. Lad dig ikke skræmme af endnu en fra Arne Astrups institut for human ernæring, der udtalte ”Kokosolie ligner smør i sin fedtsammensætning” og så kom noget i stil med, at det var ikke sundt osv. osv. Har de overhovedet læst noget om kokosolie og fedt eller har de kun læst oversigtsartikler fra USA om fedt, der i for sig er fyldt med fejl?
Pyha alt for meget den her gang. Begrænsningens kunst mestrer jeg desværre ikke. Håber i er kommet godt ind i det nye år :)
Økohilsner Simon
Min personlige blog om økologi, sundhed og livsstil.
.. samt alt mellem himmel og jord der foregår i mit liv med et glimt i øjet, en nysgerrig næse, en undren over uretfærdighed og misinformation samt meget mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar