søndag den 30. juni 2013

Skridt 1, 2, 3 til et Sundere og Bedre Liv!


Nu er vi nået halvvejs igennem året, så nu er alle nytårskure forhåbentlig nået sin ende og sit endelig resultat, hvis du var så vedholden at blive ved her til sommerens udstilling af kroppe (ja right) .. men hvad så?


Alle folk (eller mange) søger efter MIRAKEL-kuren – efter det som liiige skal redde en fra et par ekstra kg op til sommeren, lidt større muskler, mere energi eller bare generelt et pænere udseende f.eks. hud– det er nok den ultimative måde at trække lidt penge op af vores pung, når de fleste nu alligevel har et sted at bo, nok mad på bordet, den underholdning som de kan ønske sig mm – nemlig den perfekte overflade, som bliver vist på tv.

Intet gir os vist flere forestillinger omkring det perfekte liv, udseende og personlighed end medier og reklamer, for slet ikke at snakke om eksperterne som ved lige præcis hvad vi skal gøre for at optimere vores liv til perfektion - Vi skal gøre dit og dat dagen lang og vi har trods alt kun 24 timer i døgnet.


 Hvis man forestiller sig at vi alle sammen render rundt med en spand af energi, hvor alle ting vi gør tilføjer en hvis portion stress, så ville de første 50 % nok allerede bestå i at tjene penge og arbejde, så vi kan bo og leve som vi ønsker, så kommer der en god portion, hvis man er forælder, studerende, træner, skal spise sundt, venner og socialt liv, har problemer med helbredet mm (som jo kan skyldes den stress, mange sygdomme er jo dybest set stressrelaterede enten fysisk eller psykisk)

Så er der altid de lidt større mål inden for karriere, forhold, sundhed og personlig udvikling som derudover skal presses ind i en travl hverdag .. Det er ikke helt let, hvornår skal der være plads til søvnen?!

Nu kom jeg endnu en gang ud i en alt for lang forklaring – min tankerække stopper ikke helt, når først jeg kaster mig over tasterne – undskyld læsere! :-)

Så kort, mine skridt 1, 2, 3 til et lidt bedre liv, som holder sig længere end til i morgen: Den du har ventet på.. Det største siden Amerika blev opdaget! .. Eller bare min lille holdning :)

Skridt 1 : Det er det nemmeste og omvendt også det sværeste skridt til tider – erkendelsen, og hvorfor er det skridt 1? Jo tit og ofte er smerte den største motivationsfaktor til at lave en forandring, man befinder sig i et sort hul, lidt for usund, træt, overvægtig, i smerter, alskens problemer med helbredet. 

Nogle kommer aldrig til det her skridt, hvis du gør – så vær taknemmelig for det, og vid at der er mange nye muligheder i det, som du måske lidt nødtvunget er blevet kastet ud i, men som vil forbedre dit liv uanset hvor lang den rejse bliver – for handler det ikke tit om vejen dertil end det endelig resultat?

Jeg var 16 år om at komme dertil, hvis du sidder her og læser dette, så formoder jeg, at du enten er forbi dette stadie og skridt, eller godt på vej. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg nåede til det her punkt, og det havde boblede i et længere stykke tid, men skulle presses helt ned i et sort hul først. Og som sagt først, grunden til at det er så vigtigt dette skridt, er at du netop NU har motivationen til at gøre noget ved det – hvad som helst, bare ét eller andet – og det behøver ikke være desperat. Du gør det for din egen skyld, og ikke fordi din mor, kærester, venner eller nogle andre vil have dig til det.  Den bedste chauffør i dit liv er dig selv.

Skridt 2 :  Kompromiset – jeg forstår ikke hvorfor nogle eksperter skal være helt kompromisløse i deres holdninger, jeg har det egentlig bedst med at folk selv lærer af deres erfaringer og finder ud af hvad der fungerer fra dem. Det jeg tilbyder dem er nok mere en mulighed, en idé og noget som kan tage til sig – frivilligt. Prædikerne er så .. præsteagtigt, og hvornår har kirkerne sidst været populære og nogle man har lyttet til for at leve sit liv? Udover når man lige hurtigt skal konfirmeres, have smidt lidt helligvand på toppen, fejret vintersolhver/aka. julen, kastet et par ris på den hvide kjole eller fået jord på kisten.. 


 Nej vores dages præster – sundhedsmyndighederne har ikke haft meget held med det og hvis de har, så har de da mere været heldige at trenden er skiftet af sig selv.

Kompromiset er måske dybest set at bare gå ned og træne lidt og gerne på et hold sammen med andre, og hvem siger det overhovedet behøver være i et træningscenter – bare man syntes det er sjovt og man får lidt sved på panden, spise lidt sundere og dvs. alt som ikke reklameres for stort set kød, grønt, fisk, nødder, frø, frugt mm (ikke light og proteinpulvere fyldt med alskens ting), få lidt mere søvn og så langsomt se på nogle af de mere fundamentale ting som kan være bag ens problemer – hovedsagligt de psykiske ting fra barndommen – bruge f.eks. Sedonametoden til dette eller The Work af Katie Byron og mange andre.

Skridt 3 Kompromisløst, her har man fulgt vejen ovenover, og jo man har fået lidt resultater, men når først man får smag på det, så har visse mennesker .. hmm okay, mig selv – en hvis portion nysgerrighed og konkurrencesmag, at man gerne vil have mere, man går dybere ned og ser måske endnu mere helheden – at fuldkornspasta måske ikke er så godt,  at gluten og laktose måske skal helt væk, hvis fordøjelsen skal i orden, allergien skal væk, kroppen skal se stanglækker ud, at økologi ikke pr. automatik er sundt men klart sundere for vor moder natur, at træning skal laves med omtanke og tilpasset ens krop og muskelubalancer, sundhed i psyken og træningen af den med meditation, få et hjem som er stressfrit og meget andet så som at blive empatisk med mennesker ikke kun omkring dig, men også i hele verdenen. Jeg har nok altid selv haft en ret stor retfærdighedssans, og det er svært ikke at ville ændre det hele og helst på én gang, når man endelig har overskuddet til at kunne se ud over sig selv i længere end den tid det tager at skrive en støttesms til hvad-der-nu-er-oppe-i-tiden-af-katastrofer.  


Kompromisløst er så stort et ord til skridt 3 egentlig, for dybest set går alle jo på kompromis – jeg elsker f.eks. mørk chokolade, og spiser det hver dag – jeg får ikke altid nok søvn, jeg drikker alkohol en sjælden gang, jeg spiser is en sjælden gang, jeg kan blive vred, jeg er et menneske med alle mine fejl og gudskelov for at vi alle sammen er unikke mennesker! :-)

Her skal man også passe på man ikke falder i fælden fra skridt 2, at man SELV bliver en prædikner – som folk lukker ørerne fra og ikke mindst er problemet at mange eksperter er kanongode indenfor ét felt, og så trækker sig ud på andre felter som de intet aner om – jeg elsker f.eks. Thomas Rode kokken, men han er nu en gang ikke en ekspert i træning og diæt  - jeg ved det, har været til foredrag med ham (måske han ikke kunne forklare det på stående fod, han skal have tvivlen trods alt til gode),  men han er klart et godt eksempel på at der er ved at ske en bevidsthedsændring blandt folk – nu bliver jeg nok nødt til at lave en lille stjerne her, så du kan læse mere om crossfit nedenfor*. . Men hvis du kommer over det, så kan du ende med at være – det eksempel i verdenen som du ønsker andre skal efterleve.

*Crossfit er blevet temmelig populært og selvom det da er godt at de fleste ryger lidt væk fra træningsmaskinerne, som bare isolerer musklerne og kan give muskelubalancer – dvs. at du bliver for stærk i nogle muskler og svag i andre, hvilket kan forårsage problemer – så har det også mange skader på sit cv, der skyldes at folk starter alt for hårdt op, arbejder i dårlige stillinger, også får muskelubalancer hvis de ikke får tilpasset programmet til dem af gode træner og ikke mindst har set på deres samlede stressniveau fra arbejde, manglende søvn, kost mm – de kan være virkelig inflammeret og så skal man dybest set starte et andet sted.

Uanset hvilke skridt du er på lige nu så handler det dybest set om at være vedholden – hvis det tog der mange år at havne i et hul, så kommer det nok også til at tage lidt tid at komme ud af det igen! Nyd rejsen, nyd at du træder nye stier i nye retninger i din hjerne, når du ændrer vaner og giv det som minimum en måned – erstat gamle vaner med nye og forlad dig ikke på din vilje, den knækker for selv de bedste!

Pøj pøj med det og håber du overlevede min alt for lange blog! :-)

Sommerhilsner fra øko Simon


Click here to visit Evolution Organics