Det er i dag den 30. december, så alle de misforståede
dommedagsprofetier over mayaernes kalendersystem er overstået foruden de fleste
os har overlevet julens familie og ædeorgie endnu en gang (det sidste var vist
det mest dramatiske som skete for de fleste af os… :-) )
Nu hvor året er ved at gå på hæld, så dette bliver nok også
årets sidste blogindlæg, men bestemt ikke det sidste nogensinde! Så ja man kan
vist kalde det min nytårstale for året der gik og året der snart venter os
denne gang, men lad mig først og
fremmest sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed, som jeg har
modtaget igennem året;)
Jeg har igennem et par dage haft en gul post-it seddel
liggende på mit skrivebord, som har skubbet til mig for at komme ud med dens
historie – den opstod efter en sen nattetime, hvor jeg endnu en gang
filosoferede og reflekterede over livet og vores reaktionsmønstre og på den
står der med mine særlige børnelignende kragetæer ”hvem er vi uden vores historier?” .. jeg syntes egentlig den er
ganske passende for en slags nytårstale fra min hånd og hvad er en god
nytårstale uden et tilbageblik på året/årene der gik, og håb fra fremtiden.
Jeg har nuppet et par sætninger fra dronningen af
nytårstaler, som du måske vil opdage ;)
Grunden til overskriften er en blanding af frustration og
håb – engang i 1970erne brugte olieindustrien mange penge på at dække over, at
de brugte visse opløsningsmidler til maling som gav malerne ”malerhjerne” og
påstod at malere bare generelt var dummere og drikkede mere end andre - de fik
endda to danske læger til at lave en rapport (betalt af olieindustrien
selvfølgelig) til at udtale det.
Det var dengang - det samme foregår stadigvæk, men det
positive er, at sandheden kom frem omkring problemet og før eller senere bliver
det også løst (for selvom de bliver dømt for opløsningsmidlerne i malingen, og
ikke puttede det i mere, så er der så mange andre giftige stoffer i vores
industri, fødevarer mm, at det en kamp uden ende), når folk bliver vrede nok til
at tage action på det. Handling tæller så meget mere end ord og tanker – og det
kræver som sådan ikke så meget, at hjælpe dem du har nærmest. Men start altid
med dig selv.
Nå men det positive fra 2012 (som en snebold der startede
for et par år siden, er den vokset også i år ) som jeg vil tænke tilbage på er
utvivlsomt at der netop er kommet en større bevidsthed på økologi – mindre kemi, sundhed, og livsstil
som noget der handler mere end bare om slankekure og mere træning, men om at
ændre livsstil, passe på for meget hormonforstyrrende kemi i diverse ting til
personlig pleje, tilpasse kost til én selv, have det godt psykisk/meditere og
lære af ens fejltagelser og stadig turde prøve noget nyt og tage en chance – vi
har levet en del år i frygt efter finanskriser og krige, men frygt kan ikke
styre os meget mere er mit håb. For selvom tryghed er en af vores vigtigste
behov, så er det også et redskab jeg stærkt håber ikke længere vil have den
magt over os, som den har nu.
Nu skal man ikke pudse hønen på ægget eller plukke hønen før
ægget, så derfor vil jeg i nytårets anledning allermest bare håbe på, at 2013
bringer endnu flere positive nyheder omkring mennesker der vågner op og
begynder at se verdenen igennem mere end bare den lille ende af tragten de var
vant til, og åbner op for alle de muligheder som der er. Jeg tror ikke på, at vi længere vil acceptere at én million mennesker i Danmark er på de 3 største unødvendige lægemidler, der har tonsvis af bivirkninger og sløver vores sind - kolesterolmedicin, lykkepiller og ADHD medicin.
Men for at trække det lidt tilbage til min post-it – hvem er vi uden vores historier? For jeg
undrer mig lidt over de historier vi fortæller os selv – om måder vi skal være
på, hvordan andre tænker om os, hvordan vi selv tror vi er.
Vi ved jo som sådan ikke om de historier vi fortæller os
selv er sande? Er vi ikke værd at elske, er vi ikke værd at have overskud. Jeg
tror ikke vi tit ser os udefra og faktisk ser hvor meget skadelig selvsnak vi
har – og hvordan skal man have overskud til at spise sundt, gå rimelig tid i
seng, træne og elske ens nærmeste, hvis man har den knugende følelse af at man
ikke er god nok og hver en fejl man laver, skal straffes som var man en lille
pige eller dreng med de samme reaktionsmønstre af afmagt, vrede og ked-af-det-hed
- så bliver det eddermandme svært at gøre noget ved det og ikke mindst være
vedholden omkring det at ændre vaner.
Og nøgleordet for jer der netop skal i gang med
nytårsfortsætter er måske netop vedholdenhed
– at ikke give op, men rejse jer op hver eneste gang i falder i og prøve igen
(også selvom det bliver rart med træningscentret for sig selv her om en måneds
tid igen). Det tager ca. 50 gange at prøve noget for at vide om man er god til
det.. og gæt engang hvor mange gange de fleste voksne gir sig selv til at vide
det.. måske 5-6 forsøg som max?
Nogle gange skal man tage tingene mindre seriøst, og lege lidt mere med det og gøre tingene med et åbent sind – man lærer heldigvis hele livet :-) Og ikke mindst huske, at én vane skal erstattes med en ny og det som ikke er tilgængeligt kan man ikke spise/drikke/ryge! :-)
Nogle gange skal man tage tingene mindre seriøst, og lege lidt mere med det og gøre tingene med et åbent sind – man lærer heldigvis hele livet :-) Og ikke mindst huske, at én vane skal erstattes med en ny og det som ikke er tilgængeligt kan man ikke spise/drikke/ryge! :-)
Sæt spørgsmålstegn ved
dine historier/andres historier og hvad egentlig er sandheden - og sandheden for dig er altid positiv.
Ved nytårstid går mine tanker som altid til de mennesker syd for grænsen. De er en del af vort fællesskab. Det bånd er aldrig blevet brudt, det er vi stolte over.
Hvert år er det en glæde for mig at komme på besøg rundt omkring i landet, og når jeg i aften sender mine nytårsønsker til mennesker rundt omkring i verdenen, vil jeg samtidig takke for den tillid, der vises mig og min familie og for de varme bånd, som jeg føler knytter os sammen.
Det skal være mit ønske for året 2013
Jeg ønsker alle et godt nytår.
GUD BEVARE VERDENEN
