Sider

tirsdag den 22. november 2011

The Future of Food - Hvordan skal vores fødevarer produceres i fremtiden?

Det her er uden tvivl end af mine vigtigste blogindlæg. Nogle gange er billeder og video bedre til at forklare, og illustrere de ting der foregår end bare ord. Nedenstående kan du se The Future of Food i sin helhed - en dokumentar der sætter lys på vores fødevareproduktion og specielt GMO.

Det påvirker os, uanset om du køber økologisk eller ej, men hvis du køber økologi, så stemmer du med din pengepung, og kan forhindre en stor del af den skade, som det påfører vores natur og økosystem.

God fornøjelse med den,
Økohilsner Simon

tirsdag den 15. november 2011

Go nuts!

Du kan nok næsten gætte dig til, at blogindlægget denne gang skal omhandle nødder. De fleste danskere elsker at spise nødder af forskellige slags, nogle er mest til cashewnødder, andre til mandler og andre igen har en forkærlighed for valnødder friskknækkede til julen – nødder findes i utallige varianter - de ristede, dem tilsat smag, med chokolade i alle farver osv. omkring sig. Nødder har vi fået printet ind i hovedet er SUPERSUNDE – og ja nødder er sunde, men vi har glemt en lille hemmelighed som forskellige folkeslag igennem tiderne har brugt til at få de optimale vitaminer, mineraler og enzymer ud af nødder, uden at de skal belaste vores fordøjelsessystem unødvendigt, nemlig at du skal:

Spire dine nødder!

Nogle af jer kan måske huske min lille spire, som dukkede op fra afløbet og frø og nødder er nogle specielle små skabninger. De fleste frø og nødder ligger i en slags dvaletilstand, hvor de venter på at tilstrækkelig med vand og varme bliver tilført før de begynder at spire.  Indtil frøene og nødderne støder på vand indeholder de en del såkaldte antinæringsstoffer, som binder vigtige mineraler i tarmen og hæmmer optagelsen og mangel på enzymer. Ved at lægge dem i vand (i blødlægning) neutraliseres antinæringsstofferne, enzymerne frigives og nødderne og frøene begynder at vokse. Næringsindholdet kan stige med mange 100 % efter det er sket!

Du får lige her en lille opskrift på hvordan du nemt kan gøre det derhjemme :

Udblødning og forspring af nødder

  1. Gøres nemt og enkelt ved at lægge det i lunkent vand og tilsætte havsalt, som ikke er blevet bleget og brugt forskellige stoffer såsom antiklumpningsmidler. Du kan altid genkende en god havsalt på, at den er grålig, lidt fugtig og hænger sammen.
  2. Dæk nødderne helt til med vand og lidt ekstra, lad dem stå natten over i ca. 12 timer i havsalten og vand.
  3. Om morgenen dræner du vandet fra nødderne igennem en si og fordeler nødderne i ét lag på en plade med bagepapir.
  4. Sæt ovnen på 65 grader og så skal de bare hygge sig i små 12 timer, hvor du en gang imellem vender dem lidt rundt. For det meste passer de sig selv (denne metode gælder, hvis du ikke er i besiddelse af en  dehydrator, som er helt vildt dyr, men virkelig praktisk, når det kommer til det her)! Tilberedning/ristning af nødder og frø ved for høje temperaturer ødelægger enzymerne, hvilket besværliggør fordøjelsen.

Det hele lyder måske ultra upraktisk, men de udblødte og tørrede nødder smager tusind gange bedre end de normale! Elsker især græskarkerner, som jeg tilsætter en smule cayennepeber udover saltet til vandet, og på den måde skaber man en crunchy snack fyldt med zink.

Denne metode er også supergod til f.eks. havre som også indeholder en del ”antinæringsstoffer” . Citronsaft kan også bruges til havre, behøver ikke være havsalt i dette tilfælde og sidst men ikke mindst valle du selv har lavet er godt til dette – som f.eks. igen også kan bruges til fermenterede varer såsom hjemmelavet surkål (du bliver virkelig godt kørende derhjemme). 

Hvordan laver man så valle? Køb en økologisk fuldfed yoghurt og tag en si og en skål samt et forklæde. Sæt sien over skålen og læg forklæde over. (forklædet er selvfølgelig rent). Hæld yoghurten ned i forklæde over skålen og lad det dryppe af. Nederst vil være vallen i skålen og der der tilbage i forklædet er en slags cremet ost, som kan blandes op med urter eller lidt rå honning og spises.)

Denne proces sikrer at nødderne stadigvæk bevarer dens rå kvaliteter, de temperaturfølsomme enzymer og maksimerer deres ernæringsmæssige værdi.  

Det er sjovt at kaste sig ud i det :-)

P.S Pas på jordnødder! Ikke engang en rigtig nød, kan indeholder svampegift aflatoxin. Svampene vokser når der er høj fugtighed og temperatur. Aflatoxinerne er meget varmestabile dvs. ødelægges ikke ved kogning eller anden opvarmning.

Økohilsner
Simon

Her er en lille video, som fortæller om "sprouted nuts" - jeg har ikke kunne finde en god instruktionsvideo i at gøre det hverken på dansk eller engelsk. Burde overveje at lave en selv :-)

lørdag den 12. november 2011

Den nye madpyramide – eller den rigtige?

De fleste under 40 år er opvokset med madpyramiden som en del af deres folkeskoleuddannelse og praktisk talt alle i Danmark kender til den. Store plakater med den var strøget ud over husholdningstimer og klasselokaler. Med madpyramide skal ernæring bygges..! Den af FDB (bemærk, privat firma) skabte madpyramide skulle lære danskerne af spise sundt i 1970erne… eller det var i hvert fald hvad vi blev fortalt. 

Sandheden er en ganske anden – det var tværtimod det som var billigste at spise, som man skulle spise mest af uden at man blev syg.. (og uanset om de har opdateret den for ikke så længe siden, som du kan se overstående, så det nye paradigme er klimavenlig, så kan mennesker ikke overleve samt spise sundt og godt bare ud fra det kriterium. FDB/COOP bliver bare ikke eksperter i sundhed og ernæring)

Problemet med madpyramide, at vi mennesker er ligeså unikke indvendigt som udvendigt – vi har ikke godt af det samme brændstof og der ville aldrig være én madpyramide, som ville kunne indfange os alle sammen på alle tider. Jeg kan i hvert fald mærke, at mine behov og lyster til mad skifter alt efter årstid og det jeg fysisk laver. Den gamle madpyramide er fyldt med alt for meget stivelse og sukker - og for lidt protein og gode fedtstoffer i forhold til de fleste menneskers behov.

Vi må simpelthen lære at lytte mere til os selv, men indtil da, så er jeg faldet over disse to madpyramider lavet af denne her fyr:  http://www.marksdailyapple.com/introducing-the-new-primal-blueprint-food-pyramid/



Hvor den ene ville være passende til en proteintype (en som elsker at spise, og nærmest ikke kan blive mæt af kaninfoder), så ville den anden være mere passende til en kulhydrattype (henviser til metabolic typing, hvis du ikke har hørt om det). Der er fokus på gode reelle råvarer – allerhelst frilands eller økologisk. 

Og når vi sørger for at spise så vi føler os tilpas og mætte i et par timer med god energi, fyldt af op af gode råvarer skabt så tæt på os selv og dyrket i balance med naturen – så kan vi, udover at have pudset glorien høre en stille tak fra den anden side af jorden. 

Argentinske farmere der dyrker soja (vel af mærket den GMO, som spreder sig lystigt til andre marker og derved sikre, at de store GMO firmaer kan sagsøge nabomarkerne ud af røven.)- bliver i stigende grad syge af de sprøjtemidler der bruges på dem og den GMO soja de dyrker. Den GMO soja bliver solgt til danske griseproducenter der fodrer det til svinene, der heller ikke spiser soja i naturen og bliver syge af det, før vi så ultimativt spiser flæskestegen mm. til jul og til hverdag.


Som ”Wheel of Death” som den kaldes af Paul Chek her illustrerer, så hænger vi sammen i en enhed. Der som der sker på den anden side af jorden eller i vores grisestalde påvirker også vores helbred og jordens. Det lyder utrolig frelst, men der findes ingen bedre langtidsinvestering med garanteret langvarigt afkast end at passe på jorden.

Det kan være svært at få uvildig information – bare spørg lægerne. Lægerne vil gerne have information… som IKKE er sponsoreret af medicinalfirmaerne.

Og hvis du nogensinde ser en undersøgelse foretager af Arne Astrup, så ved du at du skal løbe langt væk! Seneste skandale fra hans hånd er han har lavet et ”forskningsprojekt”, som viste at øl ikke forårsager ølvom.. nå ja, og spise sukker gør ikke en tyk (hov nej, den måtte han trække i sig igen). Hvem sponserede hans forskning denne gang nu hvor Danisco ikke gjorde det? De hollandske ølproducenter selvfølgelig. 

Så husk ” Øjet ser kun, hvad hjernen er klar til at begribe

Økohilsner

Simon


tirsdag den 1. november 2011

Gæsteblog på Naturligeprodukter.dk

Jeg var for omkring ét år siden gæsteblogger for Naturligeprodukters blog og fik faktisk skrevet en ret god blog, som sammenfattede på en god og hurtig måde, hvad jeg kører efter og hvorfor økologi er så vigtigt for dig og mig på længere sigt.

Hvis du ikke fik læst den, så har du mulighed for at se den her:
http://blog.naturligeprodukter.dk/2010/10/17/bliv-lidt-klogere-pa-hvad-%C3%B8kologi-og-rene-produkter-er/Blog naturligeprodukter Simon

Økohilsner Simon