lørdag den 20. august 2011

Hvor ska´ vi hen, du? Hallo ! Er der nogen hjemme?

... Råbte Hugo igennem skærmen dengang elektroniske spil foregik foran tv-skærmen med hele familien Danmark klinet til skærmen.
Ja vi snakker endda så længe tilbage, at ethvert barn i børnehaven IKKE havde hver deres mobiltelefon, som forældre så heftigt bruger i dag til at overvåge deres pus ( ja mine forældre var godt nok ikke så glade, dengang jeg fortabte mig i at bygge hule i en skov med en ven i flere timer før mobiltelefonen var hvermandseje. Jeg blev lettere forundret over de havde igangsat den helt store eftersøgning selvom det kun var et par timer at vi havde været væk.. P.S. Det var skideskægt, også selvom skideballen bagefter var nedern) 

Men til det alvorlige- for under den barnlige sætning i overskriften gemmer der sig en lille opsang til de fleste af os om hele tiden at spørge os selv, om vi egentlig ved hvor vi er på vej hen? Hvilke valg tager vi og tager vi dem overhovedet bevidst? Hallo! Er der nogen hjemme? Meninger er som skidt, der er rigeligt af det/dem! Det gælder på mange måder om, at lære sig selv at kende og blive bevidst om hvad man egentlig gør her i livet. Jeg vil på ingen måde påstå at det er nemt, tværtimod! 

Oftest så er mange ting underbevidst, ting som har fået os igennem barndommen og gjort os trygge der, men som ikke længere fungerer i voksenlivet. Så er der al det stress og pres for at være ”online” 24/7 så selv små børn lige pludselig også skal have en mobiltelefon stukket i hånden, den sidste mail skal lige presses ud inden kl. 24, ”arbejdet trækker lige én time ekstra ud skat” - når vi presser os selv og vores binyrer så meget, ender vi tit med at bedøve os selv med kaffe, cigaretter, slik og friturestegt junkfood for at holde os kørende. Vi glemmer kort sagt at være tilstede i ”nuet” som det så moderne hedder og være ”mindfull”. 

Når man bliver bevidst om en dårlig vane og et mønster, så bliver det tit og ofte nemmere at bryde det. Jeg ved ikke om i nogensinde har set Supersize VS Superskinny på tv, men overraskende nok eller ja faktisk helt åbenlyst, så er der altid en bestemt periode i deres liv, hvor deres madvaner røg helt af sporet. Ganske enkelt et chok for kroppen, som de har prøvet at selvbehandle sig med, på den måde som de nu har lært. 

Mad er på mange måder et instrument som kan bruges til tryghed og omsorg, når hele verdenen virker til at falde sammen. Det er simpel kemi at cellerne på mange måder lytter til hver en tanke eller følelse vi har og at mad virker kemisk på os, så f.eks. chokolade kan udløse visse hormoner, så vi bliver gladere. 

God kost, afslapning og solskin er blandt andet medvirkende til at man får tid til at se de vaner og årsagen til selve symptomet, for når man holder op med at stresse rundt og bedøve sig selv i mellemtiden (og så masser af kaffe for at holde sig kørende og få øjnene op om morgenen..igen.. stakkels binyrer!) så når man lige pludselig til en erkendelse! 

Erkendelsen medfører en forandring også selvom det kan være utrolig svært, at skulle se tilbage på det øjeblik hvor det skete/chokket, uanset hvor småt det må se ud i dine øjne nu. Mange ved dog ikke selv hvor det tidspunkt er, eller kan huske noget om det, det er for længst blevet fortrængt ned i underbevidstheden. Et instrument til at få det frem er meditation og praktisere det ret buddhistiske ”non-resistance”, at man bare lader alt være OK, men HEY jeg ved da godt det er supersvært og tager mange år at lære det. 

Jeg benytter selv noget der hedder Holysync som gør det lidt hurtigere at opnå den forandring og det passer bedre til mig som type, for jeg kan på ingen måde sidde i skrædderstilling i så mange timer som det kræver at meditere. Det virker i hvert fald for mig om ikke andet, og det er generelt det gennemgående tema for min blog, at jeg så vidt muligt fortælle om hvad der virker for mig :-)

Én lille ting for sundheden som i bloggen udover det psykiske helbred.

Drik, drik drik – alt det rene vand.

Ja godt nok er Københavns vandforsyning været lidt uheldig de sidste to dage, men ellers har vi noget supergodt grundvand i Danmark som med lethed kan erstatte kaffe – der er fyldt med koffein og pisker dine binyrer af sted, så du måske til sidst ender med ikke at kunne komme igennem dagen uden kaffe og føler dig mere og mere træt, indtil du kollapser helt eller halvt, når dit system ikke kan klare mere og din binyrer der producerer kortisol (der er godt i nogle mængder på de rigtige tidspunkter) og sørger for du aldrig kommer i dine parasympatiske fase, hvor din krop bliver opbygget.  Din krop tror kort sagt at du er i gang med at blive jagtet af en tiger, når du drikker kaffe og sætte dine kamp/flugt reflekser i gang, og selvom stress i korte perioder er fint, så er det over et helt liv for meget for kroppen. Dine sulthormoner vil gå amok, så du ikke kan styre din lyst til chips og slik, cola og andre usunde ting. 

Juice (åh ja, du troede virkelig det var sundt hva?) er i 99 % af alle tilfælde rent sukkervand af den værste slags. Juicen er lavet af koncentrat og al smagen er mistet når den kommer til de danske fabrikker. Hvad gør de smarte fabrikanter? De tilsætter da appelsinaroma så fra en anden fabrik, derfor smager første glas appelsinjuice akkurat som det sidste fra flasken! (de behøver ikke engang deklarerer det, da aromaen jo er skabt ud fra appelsiner.. hmm smart hva?) Men Simon, hvad med det sunde C-vitamin indhold? Hva for en fisk…Snakker vi om det c-vitamin de tilsætter eller hvad? For c-vitaminer er varmefølsomme og næsten al juice er pasteuriseret på markedet, dvs. varmebehandlet, så alle c-vitaminer bortset fra de kunstige c-vitaminer de tilsætter er i det og nej c-vitaminer fra isolat er ikke sunde!

Kakaomælk: Styrketrænernes favoritdrik sammen med proteindrikke (og dem skal vi slet ikke ind på) er igen et dødt produkt skabt med UHT (dvs. varmebehandlet, så der absolut ingen enzymer eller liv er i produktet, så et mælkeprodukt kan holde sig i flere år ved stuetemperatur), ja så har du allerede forstået hvor gode proteiner og kulhydrater der er for kroppen.

Derfor min lille opsang, hold dig til vandet!       
                                                                                           
Økohilsner Simon

onsdag den 3. august 2011

Liv på trods af alle odds og deklarationsdetektiv

Som i nok kan se på billedet (hvis det da ikke er alt for utydeligt), så blev jeg lettere chokeret og positivt overrasket over at finde en lille grøn plante spirende frem fra det afløb som er lige under min vask på toilettet i sidste uge. Det til trods for jeg ugentlig støvsuger der og vasker gulvet, foruden går i bad der hver dag, men den har overlevet der, hvor vandet løber ud afløbet.


Det er det utrolige ved liv - det pibler frem på trods af alle odds de mest underlige steder, hvor man tænker intet levende kan leve.  Det kæmper sig op igennem det hele, uanset hvad den skal igennem.. Lige i det her tilfælde har den nok haft den fordel at jeg kun bruger miljøvenlige rengøringsmidler og økologisk shampoo, så den ikke er blevet totalt kvalt i kemi. Det kan faktisk undre, at mange ting inkl. os mennesker kan overleve i den kemisuppe vi nogle gange befinder os i og med dårlig kost.

Det giver en smule håb på trods af Pottengers katteeksperiment fortæller os, at 3. generation som vi for øjeblikket er i gang med, med dårlig kost stort set ikke kan forplante sig (er der nogle som siger og sætte det i forbindelse med kunstig inseminering der er steget markant de sidste par år, sædkvaliteten er i bund for mænd i dk mm. for slet ikke at snakke om Weston A. Price der viste hvad der skete med vores sundhed og udseende på moderne kost allerede i 1930erne), så er der alligevel sket et skifte blandt mange – et skifte der er blevet opdelt i rig og fattig / uddannet og ikke-uddannet desværre. 

Jeg ville ønske, at man kunne hjælpe alle! Men desværre kan man kun gøre en ting – starte med sig selv og være det eksempel for verdenen, som man ønsker andre skal leve efter. Det at fremtvinge ændringer med magt er på alle måder en uheldig vej at vælge. Som jeg sagde i min sidste blog, et korstog er på ingen måde den rette vej fremad, hverken dengang eller nu. 

En god måde at blive klogere på verdenen er at være nysgerrig og åben. Jo mere korrekt og ikke manipulerende informationen man får jo bedre. Et punkt jeg måtte blive god på den hårde måde, for at leve sundt var at  kunne læse varedeklarationer, for at undgå gluten og laktose for ikke at nævne sukker og soja så alt i alt en større omgang.

 En bog jeg kan anbefale til dette formål, selvom den har eksempler fra dengang jeg var ung (90erne) er ”Hvad deklarationen ikke fortæller” skrevet af Orla Zink & Gert Almgren-Hansen – jeg er efterhånden en temmelig erfaren deklarationsdetektiv og kan forstå /oversætte de fleste af de mærkelige ting der kan stå på en varedeklaration, men for den almindelige forbruger så er det fandme for forvirrende! (undskyld sproget) Logoerne kan snyde vores fantasi om en idylisk gård, kyllingerne kan være pumpet med vand, pølserne kan være lavet af maskinudbenet kød og utalige tilsætningsstoffer der får produktet til at se flot ud, smage af noget andet end vand , holde i en evighed  på supermarkedernes hylder  og meget andet. Man betaler dybest set for hvad man får, ting er blevet for billige og det kan bedre betale sig at gå efter ”simple” produkter og fødevare der er så tæt på deres naturlige tilstand som muligt såsom kød, frugt, grønt, fisk, nødder, frø og ganske simpel vand.

Så hvis lysten til at lære hvad de forskellige produkter i din hverdag indeholder, så har du med den letlæselige og lille bog som beskrevet overstående et godt stykke værktøj til at træffe en såkaldt oplyst beslutning. Det tager tid at træne ligesom alt andet og mange fejl hvor man går i fælden (been there, done that!), men i længden kan det betale sig at kunne læse en varedeklaration.


 Min lille spire har overlevet en lille uge nu, jeg aner stadigvæk ikke hvordan det havnede der, men jeg passer på den nu, og så må vi se hvor længe den kan klare sig:)

Økohilsner Simon