Jeg har overvejet mit blogindlæg en del denne gang. Hvad kan man egentlig tillade sig at sige og skrive, for min indre stemme siger fuldt ud ærlighed, men samtidig siger min moral/ydre påført mig, at jeg skal pakke tingene ind i vat, så ingen bliver stødt og vi alle sammen kan leve i fred og harmoni…
Nu kom det sikkert til at lyde, som om det jeg har at sige, er provokerende ud over alle grænser, men nej.. Det er lettere selvevaluerende og kritisk, men prøver da at være positiv som normalt:)
I denne uge var der igen pakke fra Urtekram, og havde virkelig set frem til den! Glæden sprudlede virkelig ud af mig.
Da jeg umiddelbart fik åbnet den og kiggede ned i den blev jeg dog lettere mut, da jeg så at der lå økologisk slik i bunker oppe i toppen. Desuden var der delikateseabrikoser og delikatesvesker, som jeg tidligere har afprøvet og købt. Opdagede da jeg havde købt dem at de var pasteuriseret. Lidt skuffende og skrev det også til Urtekram. Forklaringen skulle være en øget holdbarhed, da de er fugtige, hvilket kan fremme svamp osv. Der er selvfølgelig et holdbart argument, men jeg vil nu holde mig til de almindelige tørrede. De vil indeholde langt flere vitaminer end de pasteuriserede.
En sidste ting der lå i toppen var rismælk, og jeg har en indbygget skepsis overfor rismælk/havremælk/sojamælk. De er simpelthen for forarbejdet og for langt fra deres naturlige tilstand. Desuden er soja ikke helsebringende som så ofte påstået. Det skal fermenteres grundigt før mange af dens antinæringstoffer, hormoner osv. bliver nedbrudt. Alt dette vil jeg ikke kunne indtage, så jeg overvejede bare at smide det ud..
Det virker måske ødselt og som nedvurdering af en fantastisk gave fra Urtekram, så i et anfald af gavmildhed, selvom jeg ikke ville give slik til min værste fjende forærede jeg det væk. Kan være jeg får en anmeldelse af disse ting fra dem, men følte næsten at jeg havde gjort dem en bjørnetjeneste ved at give dem det. Hmm ja sikke en dobbeltmoral, at jeg giver noget som jeg ikke selv vil putte i munden væk.
Videre til de gode ting som var nede i bunden, og det som jeg indtil videre har afprøvet:)
Toiletrensen fra Urtekram – Kom faktisk med en af de tidligere leveringer, men nu fik jeg afprøvet den. Den lugter ja, Tja af koldskål? Nok den mest mystiske duft nogensinde til en toiletrens, den var også ret flydende og selvom jeg ikke er ekspert i toiletrensningens kunst, så burde den vel ikke være så flydende og uhandy at sprøjte under siderne at man næsten bruger en kvart flaske på det. Der måtte i gerne udvikle den lidt mere, tak! Jeg ved ikke endnu om det egentlig er generel tendens at Urtekram er bedst til fødevarer end nonfood produkter, men måske. I hvert fald burde opvaskemiddel, toiletrens og universalrensen udvikles lidt mere især emballagedelen.
Fik afprøvet Lene Hanssons krydderier fra den nye kasse og de er en succes! Hold da op de er gode, fik næsten fornemmelsen af barbecuechips og dildchips, selvom det er meget langt tid siden jeg har smagt det, da jeg åbnede og lugtede til dem. Nu er de blevet afprøvet til både kød, grønt osv. med stor succes. Det er også rent gode ting de indeholder med Himalayasalt og økologiske krydderier:) Glæde og smag ved økologien kunne knap nok være bedre, 5 stjerner til dem! Er ikke den vildt store fan af Lene Hanssons syre/base teori, men lad det nu ikke skille os, når hun har lavet sådan nogen gode krydderiblandinger.
Urtekrams soltørrede mango – Første gang jeg nogensinde har smagt soltørrede mango, men har nydt en frisk mango til salat, hvor jeg syntes den smager fantastisk, så det måtte jeg også afprøve den til denne gang. Det viste sig faktisk, at den tørrede også var fremragende i en salat. Desuden smager de godt bare som en ren snack, selvom de kan være lidt hårde at tygge.
OL, Nogen af jer der fulgte med? Må indrømme at OL altid har haft en speciel placering i mit hoved. Det er bare det største inden for sport, uanset at omstændighederne hvor OL er blevet afholdt under ikke altid har været optimale. Ikke et ondt ord om Kina, men deres ledere har et eller andet med at vise det ultimative perfekte frem for verden(Host… lille pige der mimede og fyrværkeri der var fiflet med), men nogen gange er fejl og mangler også charmerende. OL bliver spændende, fordi det kun er hvert fjerde år og alle er så optimalt forberedt som muligt. Det er det som alle atleter drømmer om at vinde og har drømt om siden de var små. Nerverne er i top og tingene plejer bestemt ikke at være forudsigelige.
Hvor er det så lige at økologien bliver blandet ind i det her? Hmm tja det er måske søgt, men OL handler om at samle verdenen og lave den perfekte præstation.. Kopiere lige kinesernes propagandaslogan – One World, One Dream. Og hvis økologien kunne samle den samme begejstring og håb for fremtiden, tage alle verdens økonomiske særinteresser og putter dem i skraldespanden for et kort øjeblik, så kunne vi måske se igennem den tåge af uklarhed og måske indse at vi er overraskende ens og vi er nødt til at samle vores egne kræfter og samarbejde med andre om at skabe den verden vi ønsker. En utopi ja, men hvis ikke den unge mand/kvinde havde sin drøm og ideal om OL, så ville OL heller aldrig være det samme..
Aha tænker du! Endnu en stakkels idealistisk teenager, og det er her min selvevaluering kommer ind i billedet. Som Dennis min roommate der netop er flyttede ud i dag sagde: ”Du er næsten for perfekt”. Og der har han en pointe, jeg er næsten for idealistisk.
Jeg lever jo, hvad jeg prædiker næsten hele tiden, og selv om jeg har mine fejl, så ser omverdenen jo for det meste den polerede facade, der spiser økologisk og har styr på livet. Det kan jo skræmme folk væk! Men samtidig tiltrække jeg dem som beundrer de egenskaber, men man vil jo også gerne udfordres. Se verden fra en anden vinkel, for hvordan ville jeg ellers være hvor jeg er nu, hvis jeg ikke altid havde været nysgerrig og fået input fra mennesker som jeg var enige med, og mennesker som jeg var uenige med? Hvor er jeg dog dejlig forvirrende læsning, men jeg er i en periode med mange omskift. Ved ikke om du selv kan huske din teenagetid, men du var formentlig også en smule forvirret og ledte efter det rigtige ben at stå på.
Hvis man gør ting, som man altid har gjort, så får man, hvad man altid har fået. Dejligt ordsprog, og man burde nok huske det en gang imellem, når man oplever den samme ting igen og igen og ikke rigtig kommer videre.
Mange ”økohilsner”
Simon