Sider

søndag den 8. november 2015

Kamp stoppes ikke af kamp, kun af fred.

Simon du var så tæt på at være dum, dum, dum ... igen.

Ja, altså nu skal i ikke tro, at jeg kører negativ indre dialog hele tiden – men jeg var godt nok tæt på at falde i fælden igen. Altså ikke fælden med negativ indre dialog (altså tanker er bare tanker – det er først når man tror på dem og den indre jukeboks, at der går galt) – nej det var mere rotteræset, hamsterhjulet, stress cirklen og det at give afkald på sin tid for penge.




Der er så mange af os, mig selv inkl. som har troet eller tror, at det er arbejde er én kontinuerlig cyklus af arbejde 37 timer om ugen, fri 6 uger om året, pension når du bliver 67-70 år, og du skal arbejde hårdt – for livet er ikke nemt, og du må helst ikke have det for sjovt eller nyde det du laver undervejs – så er det jo en hobby ik? Hvis du krydrer det hele med villa, vovse og børn - så har du nået det maksimale af dit liv, og så burde du være tilfreds, og aldrig blive ramt af en depression eller midtvejskrise - eller noget.

Det er slut NU.


Jeg var lige ved at gøre det igen, leje mig et lokale og give min tid ud til én person pr. én time – og selvom den ene person kan få nok så meget glæde ud af den time, og jeg omvendt – så er det at tænke alt for småt i denne verdenen efter min mening.

Min mentor havde endda advaret mig mod det, som hun selv var igennem – helt booket kalender ét år frem, så der ingen mulighed nærmest var for ferie, sygdomme eller uforudsete ting – og hvilket liv er det?

Flere faste udgifter stavnsbinder os – de fleste af os gør det endda ganske frivilligt. Vi låner til hus, bil og ferier, som så 30-40 år ud i fremtiden sikrer os, at vi ikke træder ud af hamsterhjulet og det rotteræs af stress, fokus på økonomi og lignende. Det undrer mig ikke, at så mange mennesker efterhånden falder ud af det her system, og får en diagnose. Det er lige til at ryge på sindsygehospitalet af!

Jeg er parat NU, til at træde ind på det sted, hvor flowet af energi har ledt mig.


Healingens kraft ved fællesskabet – ikke spirituelt eller religiøst. Nej, hvor vigtigt det er for os mennesker, at føle at vi er til for nogen, at det vi gør også gør en forskel, at vi betyder noget, at vi er elsket, at vores unikke energi er værdifuld, at vi er elsket uanset hvad fanden vi gør. Der har efterhånden været så mange eksempler og eksperimenter i denne verdenen med både mennesker, dyr og planter – at det allerværste man kan gøre, er at ignorere, dernæst at bekæmpe ting – og det er på alle tænkelige måder dét, som vi har gjort med meget her i verdenen.

VI har ignoreret vores såkaldte ”gode” og ”dårlige” sider, vi har ignoreret store grupper af mennesker, som røget ud for fællesskabet og ned i ensomhedens kasse, vi har bekæmpet stoffer, terrorisme, kræften – ”slå det ned, dræb det, få det væk, eliminer det”. Og til hvilken fantastisk succes har det paradigme slået fejl!

Det vi gør på lille skala betyder noget – ændringerne indefra betyder noget. Det at vi rækker hånden ud, hjælper hinanden med et støttende ord, en invitation, en chance til uanset hvor lidt folk fortjener det.


Jeg har ikke evnen, til at forudsige fremtiden mere end i som læsere har.

Mit mål er bæredygtig succes NU for alle


Dvs. overflod, harmoni, flow, fred, godt helbred og de investeringer i tid det kræver med hensyn til søvn, god kost, motion mm, gode forhold med tid til kvalitetstid med dem vi har kære.

Økohilsner Simon