Jeg var måske nørdet og indadvendt til tider, men samtidig
også en der dyrkede en del sport, jeg var dit og dat, men ikke hele tiden og
altid.. Jeg gjorde hvad der blev sagt, men alligevel gjorde jeg det ikke hele
tiden. Jeg skammede mig, når jeg kom til at gå ud over den pæne overflade, og
alligevel var jeg ikke tilfreds med at være inden i den facade som det blev til
sidst. Jeg føler mig næsten helt Dan Turellsk, lidt oprørsk og måske egentlig
talt, bare en som tænker over tingene og ikke gør som vi altid har plejet at
gøre det, fordi – ”sådan er det bare”.
Han var måske en del år forude for sin tid tænker jeg, og
jeg kom til at se et helt program med ham og Søren Kierkegaard – ja, altså ikke
sammen. Og jeg kan måske se, at der er visse tegn på nogle som også nægtede det
jeg måske frygter allermest.
Nemlig mellemlykkelighed …
Dét som jeg ikke forstår, at mange andre ikke frygter mere
end noget andet – det at være mellemglad, mellemlykkelig, følge den vej andre
satte for én, den vej der forventes af én – den vej jeg troede jeg skulle på.
Være bange for at den viden jeg havde inden i mig, som jeg
ikke havde ord eller beskrivelse på logisk, men bare intuitivt vidste var
korrekt skulle forsvinde, at jeg skulle glemme den, lukke ned for den – kaste
den ned i det dybeste hul indvendigt og fortryde det på mit dødsleje, som så
mange andre mennesker (artikel for nylig omkring sygeplejesker på hospice,
omkring hvad folk fortrød mest i deres liv).
Og så er det, at jeg kan mærke en lille spire – en ny
tilgang, børn som kommer ind i den her verden – uden den her frygt, med nye
perspektiver og muligheder. Du har måske set den fantastiske 13 årige fyr her
som fortæller omkring hans livsmål – og hvordan han håber at uddannelse og
fremtiden kommer til at se ud:
Nemlig, at det skal han handle om noget der er så svært at
måle, men så fandens vigtigt – (og jeg forstår virkelig ikke hvorfor dronningen
ikke må bande, det ville være fantastisk hvis hun gjorde) – nemlig at være
sund, rask og glad!
Jeg er ikke én af dem som kan klage over, at jeg har haft
det svært i skolen – snarere tværtimod, måske endda for let – jeg kom ind som
en sugende videns svamp, og jeg har det lidt som om det potentiale kunne være
blevet endnu mere hjulpet på vej af en skole som ikke kun pressede en til at
benytte den ene hjernehalvdel, men skabte en mere balanceret sammensætning og
ikke mindst gejst. For jeg kom nemlig til i for mange år at lukke ned for den
anden side, og det gav problemer – som godt nok har gjort mig endnu stærkere,
men som jeg håber, at jeg kan hjælpe andre til at omgås og tage en lettere vej.
Uddannelse burde have et klart formål (nemlig elevens
formål), at jeg havde et formål allerede der – at følge mine interesser, opleve
også det virkelige liv og vide hvad man kunne bruge de forskellige ting til. Jeg
lærte i vidt omfang engelsk allerede inden jeg fik det i klassen vha.
computerspil, fjernsyn, film og musik – for jeg havde jo brug for det, og det
føltes legende let at lære. At sidde i timen og læse engelske bøger man ikke
interesserede sig for og snakke om det, grammatik mm – det satte ikke rigtig
skub i læringen.
Det blev dæmpet, jeg ved ikke hvordan jeg gjorde tingene,
jeg gjorde dem bare automatisk, men jeg glemte dem. Jeg tilpassede mig. Jeg
blev mellemglad, mellemlykkelig i en periode. Jeg tog en bachelor, fordi deri
lå mit potentiale mente man, og jeg mente selv at med et 12-tal i statistik, så
kunne jeg endelig give alle de logiske dominerende forskere og politikker et
slag for boven – men det jeg skal bruge mit liv på, det kan ikke læres på nogle
skole, andet end livets skole, jeg behøver ikke et stempel i nakken – jeg
behøver ikke den anerkendelse fra andre for at være god nok – og det er
ultimativt det som er befriende.
Når først man får nakken ud i det fri luft, så er man sin
egen chef – man får de slag man behøver for at lære tingene, men det tager man
med – for man er fri i dens sande natur. Fri for andres overbevisninger og
begrænsninger, allermest den familie man har tæt på, som jo også er blevet
programmeret af mange generationer tidligere. Det tager tid, men man kan slippe
ud af det mellemlykkelighed.
Et godt redskab til at give slip på lidt af de begrænsninger
kan være:
Sjælepost.
En metode til at give slip og forløse emotionelle problemer.
Du skriver ganske
enkelt et brev til dem du føler har gjort dig skade og som du ikke kan eller
tør sige det direkte til, som om du snakker til det højeste lys i dem - f.eks
"Kære xxx, Jeg vil rigtig gerne dele dette med dig" - ... del de ting
som gjorde dig vred, drømme du havde, ting som skete for dig, alt du føler du
ikke er i stand til at dele med dem.. og så i slutningen af brevet skriv
"jeg tilgiver dig/jer, og jeg tilgiver mig selv for ikke at være i stand
til at dele denne information med dig, fordi det var for smertefuldt for mig
selv eller for dig". Luk brevet, underskriv med dit navn og gå udenfor
mens solen er oppe på sit højeste og brænd det (gerne i en potte som er
forbeholdt din sjælepost)
Du sender
det brev til deres sjæl. Bare tillad røgen at tage op imod solen, og have
intentionen om at informationen kommer til dem du nu har adresseret brevet til.
For at gøre
det endnu stærkere kan du evt. bruge violet papir, eller forestille dig at
flammerne er violette (violet er tilgivelsens farve).
Når man frigiver så kan mange godt føle et tomrum, eller
begynde at græde. Det er lidt nødvendigt med et hul, før man kan fylde det op
med kærlighed igen. Der vil normalvis være en reaktion indenfor 9 dage.
De fleste kan jo synes at forandring eller ønske andre ting
i deres liv ville være noget godt, men de færreste har modet til at føle sig
inkompetent, at mærke det tomrum, at have ubehag i en periode. Det kan være
svært at ændre vaner og programmeringer, men det er muligt hvis man har troen
og benytter det utallig at metoder der findes. Find én som virker for dig! :-) Og lad os så håbe, at
samfundet kommer til at indhente dig og mig, så vi ikke for altid er forude for
vores tid!
Ha en skøn jul med masser af taknemmelighed og hjerteglæde –
julen er hjerternes fest, der er en grund til der er engle, stjerner og hjerter
på kortene i denne tid.
P.S. Hvis jeg nogensinde kommer til at falde ind på den
gamle vej, så rusk mig gerne op :-)
Økohilsner Simon
