De ting og handlinger vi gør når vi tror ingen ser os er lidt emnet for denne blog. Du kender det sikkert godt, og ja, du har sikkert lavet det alt sammen og vil ikke indrømme det! Piller bussemænd OG spiser dem! Grovæder slik og chips alene på sofaen, render rundt nøgne, læser på toilettet selvom din far og mor har forbudt dig det som barn, danser helt tosset og synger falsk i badet til det fedeste nummer fra firserne som er gået i glemmebogen.
En computerskærm/internettet har på en eller anden måde en psykologisk effekt på én, der giver en lidt et skjul - sådan kan jeg i hvert fald godt selv føle det, og taget i betragtning af hvad der foregår på. Ekstra Bladets Nationen, så er jeg vist ikke den eneste! Det er det som om man kan tillade sig lidt mere, gå det lidt længere, presse grænsen lidt videre - og man får oftere sandheden af vide af folk.
Men det ville blive alt for omfattende at gå igennem ALLE de ting vi er lidt pinlige over vi gør, når vi tror ser os - så lad os holde os til én!
Jeg kan i hvert fald indrømme, at jeg har en kæmpe indre snackie! - altså én lille person (rumvæsen næsten, deraf ordet snackie som gerne skulle signalere det:-)) som gnaver indeni mig og fortæller mig, at jeg skal spise .. bare lidt - selv når jeg ikke er sulten, eller spise for at spise, eller bare smage på lidt lækker, sødt, fedt - hvad end der nu dukker op i min hjerne!
Da jeg var yngre og før jeg blev sund(ere) (og ja kan stadigvæk huske alle smagene, men det smager bare ikke så godt, som da jeg var barn, når jeg smager på tingene nu) var min favorit nok Matadormix, endeløse mængder af slik og kiks - havde sågar en lille skuffe i min seng, hvor jeg gemte slik. Jeg kan egentlig godt se nu, at jeg var afhængig - og jeg er slet ikke i tvivl om, at al den motion jeg har dyrket og mit slanke gen har gjort problemet næsten usynligt, da de færreste forbinder allergi, træthed mm, hvad de spiser. Så selvom det var temmelig åbenlyst 80% af det jeg spiste, så var der stadigvæk 20% som jeg holdte lidt for mig selv - og gemte væk, til når jeg regnede med ingen så det.
Ved ikke om det det er generelt, men det virker sådan - at de fleste mennesker lidt lyver for sig selv omkring hvor meget træning de laver, hvordan de spiser - og så glemmer at det kun er 80 % af tiden, når deres indre snackie ikke snakker. Når den så tager over, så bliver det hele mere ubevidst og til sidst endte jeg i hvert fald i en dårlig cirkel med mere og mere ubevidst spisning - men nu! Lige nu, her bag skærmen har jeg og i andre i hvert fald lov til at være lidt mere åbne og ærlige! Vise at alle, selv de mest perfekte på overfladen ikke er perfekte og uanset man nok ville ønske at man kunne fortryde eller gøre noget om, fordi man er blevet klogere siden, så kan man det ikke. Men måske - eller det er måske min tanke, så er det nok fordi de dårlige ting, vaner og kriser er til for - for at belyse de ting, hvor man skal lære af sin valg og den senere smerte før eller siden.
Efter jeg kom i balance rent madmæssigt blev den markant bedre nu hvor blodsukkeret var mere stabilt og jeg er sulten med større mellemrum - jeg har sågar fået de underligste lyster såsom sild, græskarkerner mm, som man nok må indrømme er næsten for sundt til at blive kaldt en snack. Jeg føler mig så mærkelig, fordi jeg elsker blomkål og rosenkål og altid har gjort det - giver klart min mor skylden, for at have opfodret mig med nok kål til at jeg blev ellevild med det... :-)
Og alt det der med at rende rundt nøgen, sidde på toilettet og læse, synge falsk og danser vildt er altså skidesjovt, så bliv ved med det!
Hvis man gerne vil ændre vaner, tankemønstre og accepterer følelser i stedet for at have modstand imod dem - så kan jeg klart anbefale dette gratis 7 dages kurser på nettet i Sedonametoden.
Du kan få adgang til det her, det er lige startet I DAG! SEDONA-metoden