Én af de ting som fascinerer mig mest ved naturen er dens
alsidighed – dens diversitet – at planter ud fra sol, ilt, vand og jord/mineraler
kan skabe træer, blomster, græs, buske- som så videre gir liv til dyr, som
lever af planterne – for så endnu videre i fødekæden at give liv til andre dyr,
som spiser de dyr… Lige indtil vi når os kære mennesker, som nok må anses som
de højeste i fødekæden.
Men én lille ting som er en ulempe ved at være den øverste i
fødekæden er, at alle de pesticider, tungmetaller, giftstoffer som findes i
naturen pga. vores forurening og brug af sprøjtegifte i konventionel landbrug –
det går alt sammen udover os selv i sidste ende. Det akkumuleres i løbet af
fødekæden op til os, på samme måde som isbjørnene også akkumulerer det som et
stort rovdyr. Et rovdyr der spiser en del fisk hvorved de akkumulere tungmetaller,
der går udover dens forplantningsevne og da de kun får få unger, for slet ikke
om at snakke hvor få af dem overlever, så bliver det et kritisk problem for
deres overlevelse.
Når man ser på hvor mange mennesker som efterhånden får
problemer med at få børn og dårligere sædceller, så er det et foruroligende
problem.
Derudover består vores kost overraskende ofte af kun et
meget lille udvalg af alle de mange tusinde plantearter, fisk og dyr, som vi
kan spise. Når man kigger rundt på gangene i et supermarked så består langt
størstedelen eller indeholder langt størstedelen følgende ting (som i øvrigt
ikke er specielt sunde, men som har en lang holdbarhed og er billige pga. store
statstilskud).
Sukker – ja, den behøver vist ingen introduktioner for dens
uheldige virkninger og det kunstige af slagsen er endnu værre.
Majs (enten som stivelse eller sukker) – og som sukker
indeholder den meget fruktose aka. Frugtsukker, som går udover leveren.
Hvedemel – læs evt. min blog omkring gluten for mere
information om dette.
Soja – som hvis du har læst nogle af mine blogs omkring
sojas indvirkning, så ville du også holde dig langt væk fra ikke-økologisk og
ikke-fermenteret soja.
Vi burde jo dybest set spise efter årstiden og hvad der
ville være tilgængelig på denne tid og året, men jordbær er slet ikke usædvanlige
at finde fra alle egne af verdenen i dit lokale supermarked om vinteren i
Danmark.
Tror også de færreste tænker over at det er
mikroorganismerne i jorden som fodrer selve planten såsom bakterier, svampe og
vores kære regnorm… (som da må have gode forhold i et regnfyldt land som
Danmark.)
Ud af alle disse ting og elementer som er vigtige for
planten og dens trivsel, så tænker de fleste nok hovedsageligt på at det er
vigtigt med sol, vand og mineraler – og derved ikke på de ting som selve fodrer
planten, alle de vigtige mikroorganismer som dør eller er i et stærkt
formindsket antal i konventionel landbrug pga. pesticider og andre giftstoffer.
De har ikke mulighed for at skelne mellem værdifuld mikroorganisme, bakterier
og svampe eller skadelige for slet ikke at snakke om fugle og vilde dyr der er
i langt mindre antal, når der bliver sprøjtet på markerne.
Når mikroorganismerne ikke er der til at fodre planten, så
bliver f.eks. en tomat meget vandet i det, da det eneste planten kan suge op
fra jorden er vand, og langt mindre rig på næringsstoffer. For slet ikke at
snakke om vores vigtige grundvand, som jeg også tidligere har været inde på i
mit blogindlæg omkring hvorvidt økologi virkelig er dyrere?
Med al den diversitet der er i naturen, så kan man undrer
sig over vi spiser så lidt varieret – men også over mere generelt, at den
diversitet som vi som mennesker i alder, udseende, temperament osv. tit og ofte
skal sætte os ned i kasser.
Wulff Morgenthaler har lavet overstående geniale billede :-)
Vi har jo f.eks. indre årringe som et træ, så man kan
bedømme alderen på et menneske – hvis man rent hypotetisk skar os over, når vi
døde og man ikke kendte vores fødselsdato, så kan man ikke tælle hvert år som
erfaringer, vækst og læring. Man kan ikke se hvilke tanker, følelser eller
ideer vi har haft. De eksisterer som sådan ikke fysisk set, men alligevel har
vi en tendens til at fastholde dem og tro på dem, i stedet for at tvivle på
sandheden i dem og hvorvidt de egentlig gør os noget godt at fastholde dem – den eneste måde man kan bedømme, hvorvidt vi
har troet på dem er egentlig de handlinger vi har foretaget ud fra dem.
Når vi har så mange muligheder for at spise forskellige
ting, være forskellige ting, vælge forskellige ting – hvorfor så have det pres for
at kontrollere sig selv og andre til at være på én bestemt måde og stresse
over, at man ikke kan kontrollere andre. Vi har kun kontrol over én selv (til
tider skulle man tro, at man ikke havde), og det er os selv og de tanker,
følelser og ideer som får os til at handle ud fra dem.
Har dog også et lille ønske om, at slippe kontrollen lidt på
den gode måde. Åbne mig op for at der findes flere muligheder, uendelige veje
at tage og de mål man har er ikke noget man skal kæmpe så meget for, men mere
tillade at komme ind i sit liv. – lidt bagvendt, mindre stress og kamp for at
nå deadlines og mål.
Vi handler tit ud fra en grundlæggende ide om at der knaphed
og mangel på tid, overskud – at det er ”no pain, no gain” - vi skal arbejde hårdt, længe og sætte store
mål som vi skal stresse over for at nå, men hvorvidt det er sandheden er det
nok de færreste som overvejer eller stiller sig selv det spørgsmål.
Jeg vil lade mig være en økologisk sofakartoffel for i aften
J
Økohilsner Simon
