Hvis ja, så er du ligesom langt de fleste danskere inkl. mig selv – for ja, af alle de ting jeg gør for sundhed, (og det handler om en helhed, ikke kun kost eller træning for sig) så er det at have en stabil søvnrytme og få nok søvn altid været en prøvelse for mig selv. Vi lever i evig sommer med elektrisk lys der vækker vores binyrer og holder dem vågne hele dagen og natten, de fleste af os elsker late-nights shows og de bedste film starter først sent om aftenen, træningen når vi først kl. 22, festen begynder først k.l 1 om natten efterhånden osv. osv..
Men søvn - det at få nok af den, og på de rigtige tidspunkter er praktisk talt nr. 1 min bog over sundhed – den kæmper en tæt kamp med tanker, mad, vand og træning mm – som tidligere sagt skal være en del af en helhed for sundhed.
Søvn påvirker jo vores mentale og fysiske sundhed i næsten ekstrem grad – de færreste af os føler os helt på toppen efter for lidt søvn. Personligt føler jeg lidt, at jeg befinder mig en lettere tåge, bliver markant mere sulten, og ugidelig til hverken arbejde og træning – kreativitet er der i hvert fald ikke meget af, når man er træt.
Jeg spiller håndbold og træningen ligger temmelig sent – fra 21-23, og når jeg så endelig er kommet hjem, så pumper adrenalinen i min krop og jeg falder først i søvn omkring kl. 1 om natten – det betyder, at de dage hvor jeg ikke træner håndbold, at jeg må være endnu bedre til at komme i seng til tiden og håbe på, at 80/20 reglen ( at min krop kan klare det, hvis jeg lever rigtig 80 % af tiden) træder i kraft.
Søvn påvirker alle høj som lav. Det gælder uanset om vi er A, B eller C mennesker (C-menneske er min egen definition af mig selv, tidligt i seng og sent op – gotta love the bed)
Der er blevet lavet undersøgelser over hvornår den fysiske regeneration sker hovedsagligt når man sover og den psykiske regeneration, og de har kort sagt at timerne mellem 22-2 om natten er den fysiske regeneration, som genopbygger kroppen efter træning mm, og gør en frisk og den psykiske mellem 2-6 hovedsagligt, så vi kan være friske i hovedet og klar til en ny dag. Tror ikke jeg ville nøjes helt med 8 timer, men nok nærmere 9 – men jeg er jo også praktisk talt teenager:-)
Som du nok kan se ud fra tidspunkterne, så får de fleste den psykiske, men langt flere går glip af en masse gode timer af den fysiske og ender med at få en forstyrrelse i deres hormoner, så de bliver ekstra sultne (og tykkere), sværere ved at komme sig over skader og træning, manglende koncentration og er sikker på, at derer sket en del dødsfald pga. trætte mennesker som ikke burde have kørt i bil!
Derfor – hvis du vil optimere hvor godt du har det, ser ud og kommer til at se ud. Få nok søvn! Prøv at komme i seng inden kl. 22:30 og sig til dig selv, at den film nok ikke var så vigtig, træn inden kl. 18, så dit adrenalin ikke kører løs, og du kan falde i søvn, gå tidligere i gang med at falde til ro og dæmpe lyset, evt. meditere mm. Nemmere sagt end gjort, og har som sagt selv problemer med det af forskellige årsager, men gud hvor jeg er taknemmelig for min beslutning om morgenen, hvis jeg er gået tidligt i seng!
Lidt tricks til en god nats søvn - Ting som er bandlyst fra mit soveværelse:
• Alt arbejde – det lyder simpelt, men bærbare og mobiler med mails og sms’er mm, har en tendens til at kravle med i seng.
• Elektriske apparater, især TV og især apparater med standby lys, der afgiver nok lys til at påvirke ens søvn.
• Dagslys – når jeg skal sove så ryger både mørklægningsgardiner mm. ned, så jeg kan sove i fuldstændig mørke.
• Larm – i tilfælde af overboer har gang i noget, så er der ørepropper til nøds.
Vi skal også lige have kort fordelene ved tilpas med søvn – slankere, pænere hud, mere tonet, mere koncentration og kreativitet, se frisk ud, sundere overordnet!
Håber du får en god nats søvn og kommer i seng til tiden! :-)
Økohilsner Simon
