”Der er aldrig blevet fundet så mange sprøjtegifte i vores grundvand som i de seneste år…” var nyheden i TV-avisen i forgårs.
Nyheden druknede til dels i valgkampssnak, men når valgkampen er slut, så er de reelle problemer der stadigvæk og uanset hvem der vinder, så håber jeg at de indser, at vores verden kun er opdelt i to på overfladen, under overfladen hænger vi sammen.. ALLE SAMMEN!
Nyheden druknede til dels i valgkampssnak, men når valgkampen er slut, så er de reelle problemer der stadigvæk og uanset hvem der vinder, så håber jeg at de indser, at vores verden kun er opdelt i to på overfladen, under overfladen hænger vi sammen.. ALLE SAMMEN!
Vi er ikke nødvendigvis enige, men vi deler jo ikke vores land op, fordi vi er uenige med naboen om politik og hvordan vi skal bruge pengene, og dybest set så ligger afgørelsen altid indenfor et par procent i næsten alle lande, og i sidste ende er demokrati ikke perfekt, men det er det bedste vi har indtil videre! Der findes gode løsninger på begge sider, selvom jeg selvfølgelig hælder til ét parti mere end et andet, så respekterer jeg andre folks meninger.
Nå men tilbage til sprøjtegiftene, specielt én sprøjtegift Bentazon, der kan reducere mænds fertilitet var udbredt i vores dyrebare grundvand (ja, så skal vi bare betale for en masse fertilitetsbehandlinger og børn der har skader på deres forplantningssystem i fremtiden– Vi er virkelig på vej til 3. generation af Pottengers katte eksperiement.)
Ignorance Trap
Men sprøjtegifte er i virkeligheden en psykologisk fælde, det bliver kaldt en ”ignorance trap” på engelsk, men syntes det lyder lige kraftigt nok at kalde det en uvidenhedsfælde direkte oversat til dansk. ”Ignorance traps” sker når man påbegynder noget nyt og ikke kan forudsige eller overskue konsekvenserne af det valg. Det er en fælde vi tit oplever i vores liv, når vi måske som studerende kommer til at vælge et fag eller studie, der viser sig ikke at være det vi troede eller et job, som slet ikke lever op til forventningerne, og man er endt i ”fælden” så at sige, fordi vi ikke vidste bedre.
Da syntetiske sprøjtegifte så som DDT blev introduceret i USA i 40erne så de umiddelbart ud til at være en effektiv måde at beskytte afgrøderne mod insektskader, men snart efter at disse sprøjtegifte var blevet tilgængelige og de amerikanske farmere havde taget imod det med kyshånd og benyttede det, så skete følgende.
- Fugle og andre dyr der spiste insekterne døde (så deres naturlige fjender blev færre)
- Insekterne udviklede resistens overfor kemikalierne der blev benyttet.
Insektskader på afgrøderne begyndte at stige igen, insekterne ville efter 400 million års af evolution ikke give op uden kamp!
Nye kemiske våben blev opfundet, så farmerne igen kunne få overtaget og dette kapløb er forsat indtil den dag i dag, men mellem 1950erne og 1975 fordobledes mængden af afgrøder der blev tabt til insektskader, samtidig med det har været til stor skade for vildtlivet, naturen, mennesker og vores grundvand!
Kan "kampen" vindes?
Det er en kamp som ikke kan vindes ved flere og nye sprøjtegifte som skal sprøjtes på i større mængder og GMO er ikke løsningen. Løsningen er ØKOLOGI/BIODYNAMIK, men problemer for landmændene er at de er fanget i en fælde, hvor de ikke ser andre løsninger end at konstant skifte til nye sprøjtegifte og sprøjte mere. Det har bare en ulempe ikke bare for dem i det lange løb, men også for vores samfund generelt. Olie som sprøjtegifte tit og ofte er, er naturligt langt ude, men det gør det stadig ikke sundt at spise uanset hvor få rester af sprøjtegifte der er tilbage i konventionel produktion af grøntsager mm.!
Insekter kan efter min lille teori sammenlignes med = bakterier i kroppen og Pencillin = sprøjtegift i kroppen?
Bakterierne vil finde en vej rundt om, lad os ikke falde i den samme fælde som man gjorde med sprøjtegiftene!
Nu må i undskylde mig, for jeg skal have min valgflæsk ud af ovnen - Med håb om et fair valg og politikere der fremadrettet tager sig af vores lille land :-)
Økohilsner
Simon